12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Højreekstreme har dræbt 169 i Tyskland

Fascisme i fremmarch

Højreekstreme har dræbt 169 i Tyskland

På 30 år har højreekstreme dræbt 169 mennesker i Tyskland. Men myndighederne anerkender kun halvdelen af sagerne som politisk vold. Nynazister og racister ønsker at udslette alle, der ikke passer i deres rå verdensbillede, siger den tyske antifascist Dirk Stegemann til Arbejderen.

Dirk Stegemann mener, at den tyske regering har "ignoreret" den voksende indflydelse fra højreekstreme.
FOTO: Gabriele Senft
1 af 1

Siden 1990 er mindst 169 mennesker dræbt i højreekstreme angreb i Tyskland, afslørede netudgaverne af aviserne Tagesspiegel og Zeit Online sidste år. Men myndighederne ville kun anerkende omkring halvdelen af sagerne som politisk vold.

Nynazister og racister dræber systematisk mennesker. Det er i fuld overens-stemmelse med deres ideologi.
Dirk Stegemann, antifascist, Berlin

Det får den mangeårige antifascistiske aktivist fra Berlin Dirk Stegemann til at råbe vagt i gevær. Han har stort kendskab til nazisterne og de højreekstremes aktiviteter.

– Nynazister og racister dræber systematisk mennesker. Det er helt i overensstemmelse med deres ideologi – at udslette alle, der ikke passer i deres rå verdensbillede, siger Dirk Stegemann til Arbejderen og tilføjer, at det yderste højres terror og mord "har fundet kontinuerligt sted siden 1945". 

Omfattende vold

I februar i år oplyste den tyske indenrigsminister Horst Seehofer, at "mindst 12.000 personer på den yderste højrefløj menes at være potentielt voldelige". Der eksisterer i alt 219 højreekstremistiske organisationer og sammenslutninger i Tyskland med 26.000 personer.

50.000 er tilknyttet højreekstreme strømninger. Heraf er 5600 klassificeret som nynazister, 8300 tilhører højreekstreme subkulturer, 9600 tilhører parlamentariske partier, og 2500 tilhører øvrige højreekstreme organisationer og sammenslutninger.

Tre dødelige angreb

Horst Seehofer konstaterede også, at landet var blevet ramt af det "tredje højreorienterede terrorangreb" på under ét år med henvisning til angrebet den 19. februar, hvor ni mennesker blev skudt foran to forskellige shishabarer i Hanau centrum. Gerningsmanden Tobias R. dræbte derefter sin mor og sig selv efter at have efterladt et forvirret racistisk manifest, der opfordrede til "fuldstændig udryddelse" af mange "racer eller kulturer i samfundet". 

I oktober 2019 skød en person, der ønskede at dræbe jøder, to tilfældige ved en synagoge i byen Halle, fremgår det af dagbladet Süddeutsche Zeitung. I juni sidste år blev den tyske politiker Walter Lübcke likvideret af en koldblodig nynazist, rapporterede Arbejderen dengang.

Året før blev den dengang 43-årige Beate Zschäpe idømt livstid for at have medvirket til 10 drab mellem 2000-2011 som medlem af en nynazistisk gruppe, Nationalsocialistisk Undergrund (NSU).

Ude af kontrol?

Dirk Stegemann tager en dyb indånding. Han medgiver, at volden er vokset, men mener ikke, at den nazistiske og fascistiske bevægelse er kommet ud af kontrol.

– Nej, jeg vil ikke sige "ude af kontrol". Men nogle havde ikke regnet med angrebene – eller har ikke beskæftiget sig med begrebet længe. Det er jo racismens og fascismens væsen blandt andet at angribe mennesker ud fra racistiske, socialchauvinistiske og socialdarwinistiske motiver. Dét har vi lært allerede fra nazitiden, siger han.

Nazister blev siddende

Dirk Stegemann mener, at årsagen til de højreekstremes fremmarch i Tyskland skyldes mange ting, blandt andet at det daværende Vesttyskland i modsætning til Østtyskland aldrig for alvor blev "afluset" for nazister efter Anden Verdenskrig.

– En afnazificering var der ikke tale om, selv krigsforbrydere blev siddende i deres stillinger – også statslige. Den Kolde Krig og højres kamp mod det fælles fjendebillede – arbejderbevægelsen og venstrefløjen – var en vigtigere prioritering, påpeger han.

Selv om Vesttysklands forfatning blev til under indtryk af chokket fra Anden Verdenskrig og mantraet “aldrig igen”, var toppositionerne i landets nye efterretningstjeneste gennemsyret af gamle nazister.

Der er naziforgreninger og netværk helt ud blandt statsligt ansatte i hær og politi. 
Dirk Stegemann

Dirk Stegemann bemærker, at retsopgøret med en række nazister fra Anden Verdenskrig først blev taget i 1990'erne – altså meget, meget sent, hvor de fleste af dem var døde.

Alternative für Deutschland

I dag bliver nynazister faktisk gjort stuerene ved, at medier og visse politikere nøjes med at kalde dem "højrepopulister”, mener Dirk Stegemann.

Som eksempel fremdrager han partiet AfD, Alternative für Deutschland, der bliver kaldt nationalkonservativt og euroskeptisk – ikke konsekvent for et racistisk og dybt fremmedfjendsk parti. Men AfD er rent faktisk fuld af nazister, påpeger Dirk Stegemann.

Så sent som i midten af maj blev en af AfD's topfolk, Andreas Kalbitz, ekskluderet – ikke så meget fordi han stod for en racistisk politik, men fordi han havde løjet offentligt om sin tidligere forbindelse til den nynazistiske organisation Heimattreue Deutsche Jugend, skrev avisen Die Zeit.

Heimattreue Deutsche Jugend er – i modsætning til mange nazigrupper – ulovlig i dagens Tyskland.

Hverdagsracisme

Dirk Stegemann mener, at ledende mediefolk og regerende politikere har "gjort knæfald for nazisterne" ved at gøde jorden for dem og deres forbrydelser ved at tillade racistisk propaganda.

– De skiftende tyske regeringer har i al tummelen "ignoreret" den voksende indflydelse fra højreekstreme, siger han og tilføjer, at historien ofte "bliver glemt".

– Der foregår stadig en form for fornægtelse af systematikken af grusomheden i Tysklands racistiske og fascistiske fortid. Den bliver ikke virkelig erkendt, kun af og til. Og det er altid af forbigående karakter, siger Dirk Stegemann.

Han mener, at der stadig er omfattende racisme i Tyskland.

– I dag bliver alle sorte og farvede betegnet som kriminelle og næsten per automatik mistænkeliggjort. Logikken er, at alle sorte skal efterforskes, idet de nok er "flygtninge", der har gjort noget galt, mener Dirk Stegemann.

At anvende betegnelsen venstreekstremisme i samme sætning som højreorienteret terror er totalt uanstændigt. 
Dirk Stegemann

Nazi i politi og hær

Dirk Stegemann er dybt bekymret over, at ledelsen i politi og sikkerhedstjenester "vender det blinde øje" til naziforbrydelserne. I forvejen er der afsløret netværk af højreekstreme i både tysk politi og hær.

Sidste år afskedigede hærledelsen 49 ansatte, fordi de havde højreekstremistiske holdninger eller adfærd, viste en ny rapport fra forsvarsministeriet. Efterretningstjenestens efterforskning viste, at to personer, som var ansat i forsvaret, var medlemmer af et netværk, som svor troskab over for det nazistiske Tyskland.

I 2017 blev en gruppe officerer anholdt på grund af mistanke om, at de havde planlagt et ekstremistisk angreb.

I september sidste år fandt politifolk under en razzia mod nazister en dødsliste med omkring 25.000 navne og adresser. En del af navnene på dødslisten var blevet fundet via politiets databaser, hvilket antyder, at nazinetværket har haft kontakter dybt inde i det tyske politi og militær.

I januar i år oplyste de tyske myndigheder, at omtrent 500 soldater i den tyske hær er mistænkt for at være højreekstremister.

Efterretningstjeneste vidste besked

– Især afsløringerne af nazigruppen NSU viste, at der er forgreninger og netværk helt ud til statsligt ansatte, beretter Dirk Stegemann.

Under et af NSU-mordene i 2006, hvor en tyrker blev skudt på sin internetcafé i byen Kassel i Hessen af en nynazist, sad en agent fra den tyske efterretningstjeneste BfV på gerningsstedet, men foretog sig intet, fremgik det af en artikel i det tyske dagblad junge Welt fra 2014. 

I øvrigt kom det frem, at efterretningstjenesten havde kendt til medlemmerne af NSU-gruppen i mange år. Alligevel greb den ikke ind. Og agenten selv var stærkt højreorienteret og kendt i sin barndomsby som "Lille Adolf". I hans hjem fandt politiet tilladte våben og Hitlers manifest "Mein Kampf".

– Samtidig med disse afsløringer af NSU fremstiller politi- og efterretningsledelsen sig som fuldstændig ufejlbarlige, nærmest med et sandhedsmonopol. Alt, hvad de siger, er sandt, og alle andre tager fejl, pointerer Dirk Stegemann.

>> LÆS OGSÅ: Nazi-bruden og den dybe stat – del-1

Sidestiller højre og venstre

Desuden vender Dirk Stegemann sig imod, at myndighederne – i samarbejde med politikere og medier – i mange tilfælde sidestiller såkaldt højre- og venstreekstremisme.

Efterretningstjenesten BfV kalder autonome grupper for "venstreorienterede ekstremister" i sin årsrapport fra 2019 og sidestiller dem rask væk med højreekstremister under den fælles paraplybetegnelse "ekstremister".

– Ja, myndighederne har drevet symbolpolitik ved hele tiden at påpege faren for ekstremisme på venstresiden, siger Dirk Stegemann.

Klimagruppe er "ekstremistisk"

BfV har også som noget nyt inkluderet den nye klimaorganisation Ende Gelände som "ekstremistisk" på grund af organisationens mange aktioner med civil ulydighed. Det fik straks partiet Die Linkes klimaordfører i Forbundsdagen, Lorenz Gösta Beutin, til at reagere.

– Ifølge logikken i BfV-årsrapporten kan Gandhi fremover klassificeres som ekstremist, bemærkede han overfor dagbladet Süddeutsche Zeitung 19. maj.

Solidaritetsorganisationen Rote Hilfe, der hjælper politiske fanger og flygtninge, bliver i BfV-årsrapporten kaldt "ekstremister", mens dagbladet junge Welt "ikke udtrykkeligt forpligter sig til ikke-vold". Endelig bliver sammenslutningen af antifascister og gamle modstandsfolk fra krigen, VVN-BDA, benævnt som "ekstremister".

– At anvende betegnelsen venstreekstremisme i samme sætning som højreorienteret terror er helt uanstændigt. Ikke bare tilslører og undskylder det højreorienteret og racistisk vold, det kriminaliserer enhver antifascistisk, venstreorienteret modstand netop imod disse fremherskende strukturer, siger Dirk Stegemann.

Ingen demokratisk ret

Han slutter med at advare mod de, der taler om, at de alleryderst højreekstreme er "harmløse" og har ret til at have deres meninger.

– Nazister, racister og fascister – hvad de end kalder sig – kan ikke på demokratisk vis vælges. De har ingen demokratisk basis og har derfor heller ikke de samme rettigheder til, ligeberettiget med andre meninger, at udbrede deres teser, propaganda og had.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2020 - 15:32   10. jun. 2020 - 13:56

Interview

ah@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Højreekstremisme i Tyskland 2020
  • På et år er Tyskland blevet ramt af tre store dødelige angreb fra højreekstremister.
  • Der eksisterer i alt 219 højreekstremistiske organisationer og personsammenslutninger i Tyskland med 26.000 personer.
  • 12.000 personer på den ydre højrefløj menes at være "potentielt voldelige".
  • Fra 2000-2011 begik den nynazistiske celle Den Nationalsocialistiske Undergrund (NSU) ni racistiske mord, myrdede en politibetjent, gennemførte to bombeattentater og lavede 15 bankrøverier.
  • 50.000 personer har tilknytning til det højreekstreme miljø.
  • Heraf er 5600 klassificeret som nynazister, 8300 tilhører højreekstreme subkulturer, 9600 tilhører parlamentariske partier, og 2500 tilhører øvrige højreekstreme organisationer og sammenslutninger.
  • Der er afsløret netværk af højreekstreme i både tysk politi og hær.
  • Omtrent 500 soldater i den tyske hær er mistænkt for at være højreekstremister.
  • Alligevel sidestiller tysk efterretningsvæsen såkaldt højre- og venstreekstremisme.

Kilder: Tagesspiegel, Zeit OnlineSüddeutsche ZeitungArbejderenjunge Welt