21 May 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 14 °C

Guaidó ønsker militær støtte fra USA

Selvudråbt præsident optrapper

Guaidó ønsker militær støtte fra USA

Juan Guaidó, den selvudnævnte præsident i Venezuela, vil styrke forbindelserne til USA's militær for at vinde magten. Han har derfor bedt sin repræsentant i USA om at tage kontakt til US Southern Command.

Juan Guaidó talte til sine tilhængere i den rige bydel Las Mercedes i Caracas i lørdags.
FOTO: Marvin Recinos/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Venezuelas selvudråbte præsident har bedt USA's militær om støtte til at vælte landets folkevalgte præsident Nicolás Maduro, efter hans kupforsøg den 30. april gik i vasken.

Hvis Nord-amerika foreslår en militær intervention, vil jeg formentlig acceptere den.
Juan Guaidó

Guaidó har instrueret Carlos Vecchio, Guaidós repræsentant i Washington DC, om at arrangere et møde med US Southern Command med henblik på at skabe en direkte forbindelse til USA's militær.

Det meddelte Guaidó til sine tilhængere på et møde i den rige bydel Las Mercedes i Venezuelas hovedstad Caracas i lørdags, skriver netmediet venezuelanalysis.com.

US Southern Command (SouthCom) planlægger, fører tilsyn med og kontrollerer USA's – offentligt kendte som hemmelige – militære operationer i Latinamerika og Caribien.

Juan Guaidó formulerede ikke direkte på mødet i Las Mercedes sin støtte til en amerikansk militær intervention i Venezuela for at vælte Maduro, for meningsmålinger i Venezuela viser, at 86 procent af befolkningen er imod en sådan indgriben.

Men overfor udenlandsk presse er Guaidó mere åbenmundet. I et interview med det italienske dagblad La Stampa i fredags forklarede den selvudråbte præsident, at "hvis Nordamerika foreslår en militær intervention, vil jeg formentlig acceptere den". 

Carlos Vecchio har da også straks pareret ordre og skrevet et brev til admiral Carig Faller, der er øverstkommanderende for SouthCom, som der fremgår af nedenstående tweet fra Carlos Vecchio.

 

Craig Faller, der overtog kommandoen over SoutCom i november sidste år, har ikke svaret offentligt på henvendelsen, men i et tweet den 9. maj skriver admiralen, at han ser frem til at diskutere, hvordan man kan "genoprette den forfatningsmæssige orden" i Venezuela, og at hans styrker står "klar".

Venezuelas regering har derimod reageret prompte. Vicepræsident Delcy Rodriguez kalder Guaidós instruks for "frastødende" og "dømt til at slå fejl", skriver venezuelanalysis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2019 - 05:08   16. maj. 2019 - 09:09

Venezuela

mj@arbejderen.dk
Juan Guaidó

  • 35 år, ingeniør og har en master i offentlig administration fra George Washington University i USA.
  • Var i 2009 med til at starte partiet Volundad Popular (Folkets Vilje).
  • Volundad Popular havde 14 mandater i det opløste parlament og er medlem af den socialdemokratiske internationale SI.
  • Blev den 5. januar 2019 udpeget som formand for Venezuelas opløste Nationalforsamling.
  • Deltog i november 2010 i et kursus i Mexico City om en plan for at vælte Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez.
  • Den serbiske gruppe Otpor stod som arrangør af kurset.
  • Otpor finansieres af USA via den statslige bistandsorganisation USAID og National Endowment for Democracy.
  • Juan Guaidó erklærede den 23. januar 2019 sig som midlertidig præsident i Venezuela.
  • Han henviser til en paragraf i forfatningen om at påtage sig midlertidig præsidentmagt.
  • Ifølge paragraffen kan formanden for Nationalforsamlingen overtage præsidentembedet og udskrive nyvalg inden 30 dage, hvis den siddende præsident handler i strid med forfatningen eller har forladt posten. 

Kilde: grayzone.com, TeleSur