18 Sep 2020  

KBH: Skyfrit, 15 °C

Græsk gældsbombe tikker

7,5 milliarder om måneden

Græsk gældsbombe tikker

IMF, EU og andre kreditorer diskuterer, om Grækenland skal have lettet gælden en smule. Tyskland siger nej.

Titusinder gik på gaden 21. februar i PAME's demonstrationer mod nedskæringer. Regeringen overvejer blandt andet at skære pensionerne yderligere ned til blot 300 euro om måneden.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

l juli skal Grækenland levere et 55,5 milliarder kroner stort afdrag på lån.

Men pengene er der ikke. I stedet vokser landets gæld med 7,5 milliarder kroner om måneden.

Pengene er der ikke. Hvor skulle de komme fra? Landet har en minimal vækst på 0,3 procent.
Panos Apergis, KKE

Derfor diskuterer EU-kommissionen, eurolandene, EU's centralbank, EU's stabiliseringsmekanisme og den internationale valutafond IMF i disse dage, hvad der skal gøres.

De har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.

De møder løbende op i den græske hovedstad for at se, hvordan reformerne skrider frem, og for at vurdere, om Grækenland lever op til kravene. Lige nu tilbageholder de Grækenlands næste lånerate, indtil situationen er "vurderet".

Gæld eftergives?

IMF på sin side fremstiller sig som "menneskelig", og giver udtryk for, at en del af Grækenlands gæld nu skal eftergives. Men det vil Tyskland og resten af EU ikke gå med til. 

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble er hård.

– Europæisk lov tillader ikke national gældslettelse, siger han til den tyske tv-station ARD, og tilføjer, at "Grækenland i stedet må blive mere konkurrencedygtig".

Panos Apergis, der er formand for den danske afdeling af det græske kommunistparti, KKE, mener slet ikke, at landet bør betale afdrag tilbage på lån, da lånene i sin tid ikke er gået til arbejderklassen og andre befolkningsgrupper – kun de rigeste.

– IMF vil tilsyneladende forlænge den periode, Grækenland skal betale lånene tilbage. Det vil Tyskland tydeligvis ikke, Dén uenighed bliver ikke løst, før det tyske valg er overstået til efteråret, vurderer kommunisten, og tilføjer, ar kansler Angela Merkel ikke vil have problemer med Grækenland op til valgkampen.

Nedskæringer

Det konservative græske dagblad Ekathimerini tror i den forbindelse, at den græske regering i sidste ende går med til nye "reformer", mens eurolandene strækker sig ved at sænke renten og forlænge løbetiden på lånene til Grækenland.

Wolfgang Schäuble tilføjede da også på eurolandenes topmøde i januar, at den græske regering skal holde sig til de aftalte besparelser, og "sagtens" kan gøre mere ved at sænke pensioner, løn, kradse skat ind samt sælge flere offentlige virksomheder.

Men det er Panos Apergis voldsomt imod.

– Situationen i mit land er i forvejen alvorlig. Der er pessimisme overalt. Arbejdsløsheden stiger. Folk bliver smidt ud af deres hjem, da de ikke kan betale husleje. Der sker flere selvmord og unge må flytte hjem og leve af deres forældres små lønninger eller endda bedsteforældres skrabede pensioner, siger han til Arbejderen.

Han beretter, at pensionisterne er desperate. Lige nu diskuterer regeringspartierne Syriza/ANEL og andre partier nemlig at sænke pensionerne til 300 euro om måneden. Det svarer til 2229 kroner.

Panos Apergis kan i øvrigt heller ikke se, hvor pengene til at betale afdrag tilbage skal komme fra.

– Pengene er der ikke. Landet har en minimal vækst på 0,3 procent, siger Panos Apergis, hvis parti har 15 medlemmer af parlamentet i Grækenland og 5,6 procents opbakning ved valgene.

Den græske statsgæld udgør lige nu svimlende 352 milliarder euro – eller hele 175 procent af bruttonationalproduktet, som er værdien af landets samlede produktion af varer og tjenester.

Det svarer til, at hver græker skal betale 241.772 kroner har det borgerlige græske dagblad Ekathimerini fundet ud af. Avisen mener, at flere nedskæringer er nødvendige, så landet kommer på fode igen.

Syriza rasler ned

Men Panos Apergis fortæller, at arbejderklassen ikke vil betale for gælden. Der er store folkelige protester mod regeringens nedskæringer og stramninger.

Den 15. februar gik tusinder af vrede bønder på gaden i hele landet, utilfredse med blandt andet dyr benzin og lave priser på landbrugsvarer.

Den 21. fabruar arrangerede den militante arbejderfront PAME, støttet af KKE, store demonstrationer i hele landet mod det erklærede venstreorienterede regeringsparti Syriza.

– Overalt er der stor skuffelse over Syriza, fordi de før valgene lovede at gå imod nedskæringer og slette udlandsgælden. Men Syriza har accepteret EU's krav. Folk ser ikke længere forskel på Syriza og de andre regeringer, vi har haft, mener Panos Apergis.

Men han tilføjer, at Syriza  er "gode demagoger". De giver udtryk for, at de bliver "tvunget" til at skære ned.

– De siger, at der ikke kommer flere nedskæringer, og at de stiller krav til Tysklands kansler, Angela Merkel. Men deres problem er, at de hele tiden har samarbejdet med EU og NATO, mener Panos Apergis.

I sidste uge offentliggjorde den græske tv-station Star en meningsmåling, der viste at "det radikale venstreparti" Syriza rasler ned fra 35,5 procents opbakning ved valget i september 2015, til nu blot 14,2 procent.

Det konservative parti Nyt Demokrati, står til 27,2 procent mod 28,1 ved seneste valg.

Kommunisterne i KKE står i de seneste ugers målinger til at gå frem fra 5,6 procent til syv-otte procent.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2017 - 22:31   27. feb. 2017 - 22:40

Grækenland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Lånepakkerne til Grækenland
  • EU, IMF og EU's centralbank ECB har siden 2010 givet Grækenland lån på 288,7 milliarder euro igennem tre låneprogrammer, hvoraf det sidste udløbe 20. august 2018.
  • EU, IMF og EU's centralbank udbetalte rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.
  • 95 procent af de 288,7 milliarder euro er gået til at tilbagebetale banker og private kreditorer.
  • Tyske storbanker har scoret 1,3 milliarder euro i profit i renterbetaling fra lånene til Grækenland.
  • Men landet skal stadig betale lånene tilbage. Tilbagebetalingen er dog udskudt i 10 år.
  • Landets regering forpligter sig til stadig at overholde kravene fra EU og IMF.
  • Den offentlige græske gæld er på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til 177 procent af bruttonationalproduktet.
  • Otte års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ESMT, det tyske finansministerium
Grækenland i krise
  • Siden 2009 er bruttonationalproduktet – værdien af den samlede produktion af varer og tjenester – faldet med 25 procent.
  • Industriproduktionen er faldet med 35 procent.
  • Syv års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Fattigdommen er steget til 38 procent.
  • Grækenlands offentlige gæld ligger på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til næsten 180 procent af bruttonationalproduktet.
  • 59 virksomheder lukker hver dag i Grækenland og 613 job forsvinder.
  • Arbejdsløsheden er 27,6 procent.
  • Ungdomsarbejdsløsheden er 55 procent.
  • Siden krisens start i 2010 har der været 4641 selvmord.

Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ELSTAT