10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

To generalstrejker i Colombia på to uger

Protester i Colombia

To generalstrejker i Colombia på to uger

Frygt for at Colombias præsident Iván Duque udløser en grænsekrig med Venezuela for at aflede den folkelige protestbølge mod regeringens økonomiske politik og dens brud på fredsaftalen med FARC fra 2016.

Hver dag siden generalstrejken den 21. november har der været protester og demonstrationer i Colombia. Her fra hovedstaden Bogotá den 29. november.
FOTO: Raul Arboleda/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 21. november var der generalstrejke i Colombia, og i morgen, onsdag den 4. december, lammes store dele af landet igen af en ny national strejke. Colombianerne er vrede over regeringens nedskæringer på uddannelse og sundhed. Desuden er der stor utilfredshed med, at regeringen undlader at gennemføre de aftalte punkter i fredsaftalen fra 2016.

LÆS OGSÅ: Colombias regering svigter fredsaftale

I stedet for fred vokser den blodige vold, og mange aktivister og politiske ledere bliver myrdet, uden at regeringen sætter en stopper for paramilitære grupper og deres dødspatruljer, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Paramilitære grupper sættes til at angribe "under falsk flag" for at retfærdiggøre en militær invasion af Venezuela, advarer Colombias Kommunistiske Parti.

– Vi har besluttet at styrke mobiliseringen med en national strejke den 4. december og med koncerten "Hæv din stemme – en sang for Colombia" den 8. december. Vi lover, det bliver den største i landets historie, siger Diogenes Orjuela, der er formand for Colombias faglige LO (CUT).

CUT er en af en lang række organisationer, partier og bevægelser, som mobiliserer til kamp mod regeringens asociale politik og kræver et stop for volden samt gennemførelse af fredaftalen fra 2016.

Siden den 29. november har studerende og ikke mindst Colombias oprindelige befolkning demonstreret i byer over hele landet, og nogle er rejst til hovedstaden Bogotá.

"Den 4. december skal vi være tusinder i gaderne", skriver senatoren Feliciao Valencia fra De Oprindelige Folks Alternative Sociale bevægelse (MAIS).

67 politiske mord i år

De oprindelige folks råd i provinsen Cauca (CRIC) mobiliserer også for fuld kraft forud for den 4. december. 

"Vi mobiliserer til forsvar for livet. Vi må styrke enheden overfor en humanitær nødsituation i vores område, hvor der foregår et systematisk folkemord", skriver CRIC.

Cauca ligger sydvest for hovedstaden Bogotá. Provinsen har 1,5 millioner indbyggere. Den lovede fred er udeblevet, i stedet er antallet af politiske mord eksploderet. Siden den forrige regering under præsident Santos underskrev fredsaftalen med oprørshæren FARC i 2016, er 126 aktivister samt sociale og politiske ledere blevet myrdet. Alene i år er der sket 67 politiske mord i provinsen, skriver Prensa Latina.

Den nuværende regering under præsident Iván Duque har helt fra start modarbejdet gennemførelsen af fredsaftalen, lyder kritikken fra CRIC, som peger på, at reformen for udvikling af landområderne i Colombia ikke er gennemført som aftalt. Den statslige støtte til bøndernes omlægning af produktionen fra coca til fødevarer er ikke sat i værk. Ofrene for årtiers borgerkrig får ikke den aftalte støtte til at komme i gang med et nyt liv. Og aftalerne, der skulle sikre demobiliserede FARC-guerillaer mulighed for fredelig politisk aktivitet, bliver undergravet af de mange politiske mord, kritiserer CRIC.

Forbereder grænsekrig med Venezuela

Nu advarer Colombias Kommunistiske Parti om, at Duque-regeringen er i gang med at iværksætte en grænsekrig med Venezuela for at afspore de folkelige protester mod hans politik:

"Alt tyder på, at præsident Iván Duque Márquez planlægger et militaristisk eventyr mod Venezuela og bruge det til at aflede det beslutsomme colombianske folks protester i gaderne for at forsvare den sociale retfærdighed og freden", skriver partiet.

Partiets skriver på sin hjemmeside, at USA presser på for at udløse en militær konflikt. Allerede den 11. september i år fik USA, Brasilien og Colombia samlet OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – og fik et flertal til at aktivere en militær aftale om kollektive militære svar på aggressioner. Aftalen er kendt under forkortelsen TIAR og betegnes som en latinamerikansk parallel til NATO's såkaldte musketéred om pligt til at handle, hvis ét medlem udsættes for et angreb.

I dag tirsdag mødes i Bogotá repræsentanter fra medlemslandene for at diskutere en påstået militær trussel mod Colombia fra Venezuela. Det kommunistiske parti forudser, at Duque-regeringen med brug af paramilitære soldater forklædt som venezuelanske regeringssoldater vil udløse en væbnet 'aggression' i grænseområdet mellem de to lande.

"Alt tyder på, at den colombianske regering febrilsk arbejder for at få iværksat militære operationer. Paramilitære grupper sættes til at angribe "under falsk flag" for at retfærdiggøre en militær invasion af Venezuela", advarer Colombias Kommunistiske Parti.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2019 - 11:34   05. dec. 2019 - 09:23

Colombia

se@arbejderen.dk
Fakta om Colombia
  • Colombia er det nordligste land i Sydamerika.
  • Arealet er 1.138.910 km2.
  • Befolkningstallet er 42 millioner.
  • Antallet af internt fordrevne er over to millioner – nogle kilder skriver over fire millioner.
  • Hovedstaden er Bogotá med otte millioner indbyggere.
  • De vigtigste økonomiske sektorer er kaffeeksport samt minedrift med forekomster af olie, kul, guld, platin, sølv.
  • I 2011 underskrev EU og Colombia en handels- og investeringsaftale, som trådte i kraft fra august 2013. 
  • I august 2016 underskrev den daværende Santos-regering en fredsaftale med oprørshæren FARC.
  • I august 2018 blev Iván Duque indsat som Colombias præsident. Han er modstander af fredsaftalen.

Kilder: Leksikon.org, Information, Flygtningehjelpen.no