18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Generalstrejke satte Belgien i stå

Social bevægelse rejser sig:

Generalstrejke satte Belgien i stå

En måneds rullende strejker kulminerede i går i en omfattende generalstrejke i Belgien. Arbejderne raser mod regerings planer om at fryse lønnen og fjerne årets dyrtidsregulering efter diktat fra EU.

Havnearbejder fra det flamsktalende Gent er gået i strejke.
FOTO: Nicolas Maeterlinck/AFP/Scanpix
1 af 1

I går lå Belgien stille under en omfattende generalstrejke.

Belgien har for alvor fremskyndet sparepolitikken, som vi har set i andre lande i hele Europa. 
Alex Vandorpe 

Fagbevægelsen er hjertet i en stor og voksende social bevægelse, der afviser den højreorienterede regerings forslag om at fryse lønnen og fjerne årets dyrtidsregulering.

Strejken lammede fly- og togtrafik og stoppede produktionen på mange virksomheder, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Strejken havde en "øjeblikkelig international gennemslagskraft", idet trafikknudepunktet i hele Europa Bruxelles lufthavn måtte aflyse 600 internationale fly og lå helt stille, oplyser lufthavnens talskvinde Florence Muls.

Bosser advarer

Arbejdsgivernes organisation, FEB, sendte for tre dage siden breve til alle borgmestre, der opfordrede dem til at "gøre alt for at forebygge og minimere de skader, de faglige aktioner kan udgøre, blandt andet virksomhedernes omkostninger".

"Fagforeningerne kræver, at retten til at strejke respekteres. Vi arbejdsgivere opfordrer myndighederne til at gøre alt for at også beskytte frihedsrettighederne, blandt andet retten til arbejde, retten til at færdes frit og adgang til ejendom", skrev FEB.

Strejken er i sig selv bemærkelsesværdig. Det officielle Belgien kalder sig selv kerneland i EU og Unionens bankende hjerte, men en voksende social bevægelse mod krisepolitikken er vokset frem. Der har været en måneds rullende strejker op til generalstrejken i går. Vreden mod den nyliberale premierminister Charles Michels regering er stor, siger den belgiske økonom, Alex Vandorpe, der bor i Danmark.

>> LÆS BAGGRUND: "EU's hjerte skælver af social uro"

– Belgien har for alvor fremskyndet sparepolitikken, som vi har set i andre lande i hele Europa. I maj dannede Michel en ret midtersøgende regering efter 25 års centrum-venstre-socialdemokratisk regeringskoalition. Dette var en stor ændring på den belgiske politiske scene, vurderer han overfor Arbejderen.

Alex Vandorpe tilføjer, at den nye regering har frosset lønninger og fjernet årets traditionelle dyrtidsregulering.

Desuden er der skåret voldsomt ned i de sociale programmer, samtidig ønsker regeringskoalitionen hæve pensionsalderen i årene fremover fra 65 år til 66 og slutte på 67 år.

Endelig går regeringen ind for at skære i dagpengene.

– De økonomiske stramninger, som regeringen har planlagt, rammer skævt, idet kun to procent af kapitalen kommer til at betale, mens 98 procent af almindelige belgiere bliver ramt. Det er roden til protesterne, siger Alex Vandorpe.

Katolsk LO...

Han beretter, at en social bevægelse med arbejderklassen i centrum er ved at udvikle sig, og at en "en første advarsel" kom i september med en demonstration med 7000 deltagere. Protesterne omfattede både den fransktalende del af Belgien mod syd, som den flamstalende del mod nord.

Økonomen mener dog ikke, at bevægelsen har "opdaget", at det er EU, der har dikteret regeringens politik.

– Det fremgår i nogle fagforeningsløbesedler, at der er sammenfald mellem EU og nedskæringerne, men folk skaber generelt ikke forbindelsen med EU, beklager han.

Belgien har en stærk faglig tradition med tre LO'er. I Belgien er fagbevægelsen ikke entydigt domineret af socialdemokratisk orienterede faglige ledere, men alligevel er 75 procent af arbejdsstyrken medlem af en af de to vigtigste LO'er på tværs af sproggrænser.

Den største LO er det katolske CSV/ACV med 1,7 millioner medlemmer.

Det næststørste er det socialdemokratisk dominerede ABVV/FGTB, som har en million medlemmer.

Det lille liberale LO, ACLVB/CGSLB (V), har omkring 240.000 medlemmer.

Især de to største LO'er samarbejdede om generalstrejken i går.

Flamsk-fransk?

Den borgerlige og nyliberale partileder Bart De Wever fra regeringspartiet Den Nye Flamske Alliance (N-VA) har i de seneste uger hævdet, at flamske borgere er blandt de "ikke-strejkende", som slet ikke ikke deler de samme sociale og politiske holdninger som de, der taler fransk. Normalt siger de regerende politikere, at den flamsktalende del af befolkningen i Belgien ikke er imod regeringens politik, men at socialdemokraterne i den fransktalende del "gejler" folk op til protest.

Men strejken i går var en lærestreg for Bart De Wever, mener Alex Vandorpe. N-VA er det største parti i den flamske del af landet.

– En nylig meningsmåling viser, at 85 procent af alle indbyggere i den flamske del af Belgien går ind for højere skat på høje indtægter, oplyser økonomen. 

Han mener, at både i de hollandsktalende områder og i den fransktalende del af landet ønsker folk en anden politik fra regeringen.

Han mener dermod, at regeringen er "mere repræsentativ for den hollandsktalende del af landet end for den fransktalende del.

– Både flamske og franske nationalister er nødt til at overveje, hvad deres vælgere ønsker. Men de nægter at acceptere, at denne sociale bevægelse har et stærkt politisk budskab. De forsøger at splitte ved at hævde, at demonstranterne er styret af oppositionspartiet, det socialdemokratiske PS, mener Alex Vandorpe.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2014 - 09:20   16. dec. 2014 - 22:34

Belgien

Anders Fenger
Skribent
Belgien
  • Hovedstad: Bruxelles (fransk) eller Brussel (flamsk)
  • Indbyggertal: 11,16 mio. (2013)
  • Sprog: Flamsk er officielt sprog i regionen Flandern i nord (6,3 mio. indbyggere), mens fransk er officielt sprog i regionen Vallonien i syd (3,5 mio. indbyggere).
  • Arbejdsløshed: 8,4 procent ( 2013)
  • Statsgæld er 82 procent af BNP.
  • EU’s konvergenskrav for Belgien er derfor ekstra skrappe. Kravet er, at Belgien skal nå til "ligevægt" på de offentlige budgetter i 2018.
  • Valuta: Euro.
  • Både EU og NATO har deres hovedsæde i Bruxelles.