23 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Generalstrejke i Argentina

Mod pensionsreform

Generalstrejke i Argentina

Onsdag var 250.000 på gaden i hovedstaden Buenos Aires i protest mod regeringens forslag om at skære i pensionerne. I dag er der generalstrejke.

Præsident Mauricio Macri (i midten) og hans regering vil gøre op med den tidligere præsident Cristina Fernandez de Kirchners reformer til pensionssystemet.
FOTO: (Gobierno de la Ciudad de Buenos Aires © (CC BY 3.0)
1 af 1

Argentina er på den anden ende, efter at regeringen foreslår at ændre pensionerne for 17 millioner fattige ældre.

Reformen af pensioner vil påvirke mange sårbare grupper, hvis pensioner er livsnødvendige.
Daniel Sabsay

Landets LO og mange sociale grupper reagerede onsdag ved at arrangere en stor demonstration, der ifølge tv-stationen TeleSur samlede 250.000 personer i Buenos Aires.

Hvis ikke regeringen under debatten i dag torsdag trækker forslaget tilbage om en pensionreform, der vil ændre, hvordan pensionerne beregnes, truer fagforeningerne med 24-timers generalstrejke fredag.

Ifølge oppositionen vil regeringen spare omkring 5,6 milliarder dollars ved at skære i pensionerne.

Ifølge fagforeningerne vil den nyliberale præsident Mauricio Macris regering med reformen gøre op med den tidligere præsident Cristina Fernandez de Kirchners reformer af pensionssystemet, som beregnede pensionerne hvert halve år ud fra skatteindtægterne og de gennemsnitlige lønstigninger.

– Macris reform påvirker mange sårbare grupper, hvis pensioner er livsnødvendige, udtaler advokaten Daniel Sabsay til TeleSur.

Det argentinske LO (CGT) kræver højere pensioner for at  at befri pensionisterne for "et liv i elendighed og sult", udtaler formanden Juan Carlos Schmid.

CGT beskylder Macri-regeringen for at "servicere de rige og de multinationale selskabers interesser".

14. dec. 2017 - 09:07   14. dec. 2017 - 15:50

Argentina

ah@arbejderen.dk