23 May 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Franske vælgere vil stemme om EU

Ny meningsmåling

Franske vælgere vil stemme om EU

53 procent af alle franskmænd vil gerne spørges, om de fortsat vil være medlem af EU, viser ny meningsmåling. Og i Sverige ønsker 49 procent af vælgerne også en afstemning.

Det passer næppe den franske præsident François Hollande, at 33 procent af de franske vælgere vil stemme nej til EU, hvis der var folkeafstemning i dag.
FOTO: Thierry Charlier/AFP/Scanpix
1 af 1

E n ny meningsmåling viser, at 53 procent af de adspurgte franskmænd ville have en folkeafstemning om medlemsskab af EU. 

Den britiske folkeafstemning kan have en øde-læggende virkning på EU.
Anand Menon, professor  ved Kings College, London

Meningsmålingen er udført af universitetet i Edinburgh i samarbejde med den tyske tænketank Dpart og omfatter 8000 vælgere i Frankrig, Irland, Spanien, Tyskland, Sverige og Polen.

Også i Sverige, Tyskland og Spanien ønsker store dele af befolkningen en folkeafstemning om medlemsskab af EU. Frankrig og Tyskland er kernelande i EU og var med til at grundlægge det i 1967.

Blandt de svenske vælgere går 49 procent ind for at afholde en folkeafstemning. I Spanien ønsker 47 procent en folkeafstemning, og lige efter følger Tyskland, hvor 45 procent gerne ser en folkeafstemning om landets EU-medlemskab. Vælgerne i Polen og Irland er mindre tilbøjelige til at ønske en folkeafstemning med henholdsvis 39 procent og 38 procent for. 

En meningsmåling i februar viste, at 53 procent af de hollandske vælgere ønsker en folkeafstemning om EU. Ved en afstemning ville 44 procent stemme for at blive i EU, mens 43 procent ville stemme nej til EU, fremgår det af målingen fra instituttet Maurice De Hond.

>> LÆS OGSÅ: Hollænderne vil også stemme om EU

Det er den britiske folkeafstemning den 23. juni om medlemskabet af EU, som har inspireret andre EU-landes vælgere til at rejse kravet om folkeafstemning.

– Den britiske folkeafstemning er et laboratorium for andre folkeafstemninger i Europa og kan have en ødelæggende virkning på EU, siger Anand Menon, professor i europæisk politik på Kings College London, til den franske avis Le Monde.

Meningsålingen viser også, at 33 procent af franskmændene vil stemme ja til at forlade EU. I Tyskland ville 60 procent stemme for at blive i EU, mens tallet for Spanien er 68 procent. 37 procent af svenskerne vil forlade EU, mens 42 procent vil blive og 22 er i tvivl.

Ledende politikere frygter, at et eventuelt britisk nej til EU vil sprede sig.

– Storbritanniens udmeldelse kan medføre en dominoeffekt, hvor EU-skeptiske partier og vælgere føler sig opmuntret, siger den italienske finansminister Pier Carlo Padoan ifølge det britiske dagblad The Guardian.

I Danmark er Folkebevægelsen i gang med at samle underskrifter for en dansk folkeafstemning om EU-medlemsskabet.

>> Læs også: Kræver folkeafstemning om EU

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2016 - 16:02   21. mar. 2016 - 14:59

Unionen

ah@arbejderen.dk