03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

To forskellige slags dialog i Hviderusland

Hviderusland i opbrud

To forskellige slags dialog i Hviderusland

Protestdemonstrationerne, der begyndte straks efter præsidentvalget 9. august, fortsætter i Hviderusland. Det samme gør undertrykkelsen af protesterne. Aksel V. Carlsen giver et overblik over situationen.

FOTO: STRINGER/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I Minsk og andre hviderussiske byer fortsætter protestdemonstrationerne, der begyndte straks efter præsidentvalget 9. august.

Det er især de såkaldte søndagsmarcher, der har ført til flest arrestationer. En undersøgelse fra det uafhængige hviderussiske analysecenter thinktanks.by viser, at der i selve Minsk henholdsvis den 6. og 13. september samt 11. oktober blev foretaget over 600 arrestationer.

I alt kan – ifølge seneste meldinger fra menneskerettighedscentret Vjasna – 102 personer i Hviderusland betegnes som politiske fanger.

De bebudede strejker på en række arbejdspladser gik i første omgang i sig selv, fordi de ikke fandt tilstrækkelig opbakning. Imens landets faglige LO maner til ro og orden, forsøger uafhængige fagforeninger dog at organisere den faglige kamp. Enkelte minearbejdere har ifølge den lokale strejkekomité ved kulminen i byen Solihorsk indledt sultestrejker.

Tværpolitisk dialog

For et par uger siden mødtes ti af landets i alt 15 officielt registrerede partier for første gang i mange år til en tværpolitisk rundbordsdialog i Minsk.

Det var partier fra hele det politiske spektrum – fra centrum-højre til to partier fra venstrefløjen: De Grønne og det kommunistiske "For en retfærdig Verden", som er Enhedslistens søsterparti.

De eneste, der ikke deltog, var et par af Lukashenkos tilhængere, heriblandt De Liberale og Hvideruslands Kommunistiske Parti.

De ti partier blev ifølge netavisen tut.by enige om at fordømme valgsvindel og politivold og aftalte fortsat at samarbejde om følgende fire krav til myndighederne om at:

  • Standse politivold mod civile, der benytter sig af deres forfatningsmæssige ret til fredelige demonstrationer;
  • Udskrive nyvalg;
  • Undersøge og retsforfølge ansvarlige for mord, tortur og ulovlige tilbageholdelser;
  • Indlede dialog med alle partier med henblik på inden for seks måneder at afholde nyt præsidentvalg.

Sådanne krav har dog vakt harme hos magthaverne. Lukashenko befalede justitsministeriet til straks at tage affære overfor de ti partier og iværksætte en minutiøs undersøgelse af, "hvorvidt deres udspil er i overensstemmelse med partiernes egne love".

Dette fik et af landets fire socialdemokratiske partier til at trække sin underskrift fra fælleserklæringen. Man fastholder partiets princip om at være neutrale "for bedre at kunne tilbyde sig som forum for ny dialog".

Lukashenko i fængsel

Imens demonstranter er blevet mødt med fortsat politivold og nye arrestationer, skete der det uventede, at Aleksandr Lukashenko lørdag den 10. oktober pludselig dukkede op i det statsfængsel, hvor mange politiske fanger befinder sig.

Her havde han fire timers samtale med nogle af de mest kendte deltagere af oppositionens Koordinationsråd, herunder bankmanden Viktor Barbariko.

Lukashenko forsikrede dem, ifølge medierne, om, at han ikke ville bevare magten i al evighed, og at han gerne ville drøfte forfatningsændringer med de tilstedeværende. Fordi, som han sagde med hentydning til de demonstranter, der tydeligvis irriterer ham: "Man ændrer jo ikke forfatningen ude på gaden".

Efterfølgende er det sluppet ud, at langtfra alle deltagere ved mødet var lige villige til under tvang at føre "dialog" med ham. To af deltagerne viste sig mere samarbejdsvillige end andre, og de blev straks løsladt. De berettede derefter i stats-TV om en præsident, der "virkelig viste generøsitet og ægte bekymring".

Men da dialogen åbenbart ikke levede op til præsidentens forventninger, skete der efterfølgende en optrapning af politivold ved de næste demonstrationer.

Og nu var det ikke kun unge kvinder og studerende, der deltog. Også pensionister er begyndt at gennemføre egne "protestmarcher". Men også de blev udsat for maskerede urobetjentes peberspray og knipler. Desuden iværksatte Lukashenko fyring af fire universitetsrektorer, hvis studerende havde gjort sig bemærket ved demonstrationerne.

Ultimatum og generalstrejke

Protesterne ændrer form og bliver mere decentraliserede. Således er beboerforsamlinger i boligkomplekser/gårde blevet populære i Minsk. Deltagerantallet ved søndagsmarcherne i flere byer er langsomt dalende, men i Minsk kommer nye grupper til, og der er startet nye indsamlinger til solidaritetsfonde.

Den tidligere præsidentkandidat Svetlana Tihanovskaja har fra sit eksil fået massiv støtte fra EU-toppolitikere, der har lovet hende økonomisk støtte, som det hedder: "i tilfælde af demokratiske reformer".

Hun har nu fremsat et ultimatum til Lukashenko med krav om, at han skal træde tilbage, at politivold mod civile skal stoppe, samt at de politiske fanger skal løslades. Sker det ikke før 25. oktober, truer hun med generalstrejke.

Men da opbakningen til hendes selvudnævnte Koordinationsråd er uklar, er der tvivl om effekten af hendes ultimatum. Det såkaldte Koordinationsråd har hverken koordineret protesterne eller formuleret noget fælles program, samtidig med at flere af dets nøglefigurer er ramt af repressalier.

Ifølge netavisen naviny.by er der dog strejkeforberedende aktiviteter i gang på flere industrivirksomheder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2020 - 10:55   22. okt. 2020 - 11:57

Hviderusland

af Aksel V. Carlsen
Aksel V. Carlsen

Aksel V. Carlsen er lektor emeritus, ph.d. i historie (Moskva Universitet) og ph.d. i statskundskab (Århus Universitet). Han har boet og arbejdet 35 år i Sovjetunionen og 10 år i Grønland. Hans primære forskningsområde er den politiske historie i Sovjet og de tidligere sovjetrepublikker.

Hviderusland
  • Størrelse: 207.600 kvadratkilometer.
  • Nabolande: Polen, Litauen, Letland, Rusland og Ukraine.
  • Indbyggere: 10,3 millioner.
  • Hovedstad: Minsk.
  • Sprog: Hviderussisk og russisk.
  • Tidszone: + en time før Danmark.
  • Religion: Russisk ortodoks.
  • Valuta: Hviderussiske rubler.