19 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

"Fifty-fifty chance for krig mod Iran"

Interview med konfliktforsker

"Fifty-fifty chance for krig mod Iran"

USA's præsident opfører sig som den store dreng i skolegården, der truer med tæsk. Der er nu 50 procents chance for en krig på grund af de mange uforsonlige og fanatiske Iran-høge i Det Hvide Hus, vurderer konfliktforskeren Jan Øberg.

– Både trusler om og bombninger af Iran vil være i strid med folkeretten, siger fredsforsker Jan Øberg.
FOTO: Katrine Bregner Bromer
1 af 1

Fredag den 21. juni var amerikanske missiler blot 10 minutter fra at ramme mål i Iran. Donald Trumps generaler frarådede tilsyneladende præsidenten at gennemføre angrebet i sidste øjeblik.

Irankonflikten har sin helt egen dynamik. Der skal ikke meget til at starte en krig.
Jan Øberg, konfliktforsker

For den dansk-svenske freds- og fremtidsforsker Jan Øberg vidner det – trods aflysningen – om, hvor ophedet og brandvarm situationen er.

– At være 10 minutter fra at bombe Iran er alvorligt. Både trusler om og bombninger af Iran vil være i strid med folkeretten, siger han i et interview med Arbejderen.

Siden den 12. maj er forholdet mellem USA og Iran blevet voldsomt skærpet. USA anklager Iran for at ville producere atomvåben. 

Leger med ilden

"De ved, hvad de laver. De ved, hvad de leger med, og jeg mener, de leger med ilden", tweetede USA's præsident Donald Trump i sidste uge.

Hvem leger med ilden? Hvem bærer ansvaret for situationen? Hvor stor risiko er der for en storkrig i Mellemøsten? 

– Jeg vil sige over 50 procent i dag og voksende. Selv om Trump og Iran bedyrer, at de ikke ønsker en krig, så er der noget, der hedder egendynamik: Situationen selv tager overhånd over tid. Der skal bare lidt til – et par døde soldater på hver side, en episode i Hormuzstrædet, et cyberangreb. Ja, indtil en af parterne siger, "nu er det nok!"

Jan Øberg holder en lille pause. Rømmer sig.

Jeg ser ingen personer omkring Trump, der ikke vil krig mod Iran. Alle hader landet.
Jan Øberg

Øberg har besøgt Iran fire gange, har beskæftiget sig med freds- og konfliktforskning i 40 år og har arbejdet i krigszoner, hvor NATO og NATO-lande har været involveret. 

– USA vil have Iran i knæ. Med fanatiske Iran-hadere som udenrigsminister Mike Pompeo og sikkerhedsrådgiver John Bolton – og Trump selv – lover det ikke godt.

– Jeg ser ingen personer omkring Trump, der ikke vil krig mod Iran. Alle hader landet. Og glem ikke, at USA's udenrigspolitik er under stærk indflydelse af Israel. De piller alle ved en 7000 år gammel civilisation.

68-årige Jan Øberg har udgivet adskillige bøger, heriblandt "Forudsigelig Fiasko – om Irak-konflikten og Danmark som besættelsesmagt" (Tiderne Skifter, 2004). Øberg er født i København, men flyttede til Lund i Sverige i 1972.

Han var i 1980’erne medlem af den danske regerings Nedrustnings- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og har været generalsekretær for Den Danske Fredsfond.

Leger med ilden

Hvad mener Jan Øberg om Donald Trumps trusler om at smadre Iran, der angiveligt selv bærer skylden og leger med ilden.

Man kan næsten mærke, at Jan Øberg ryster på hovedet i den anden ende af telefonlinjen.

– Trump minder mig om den store, brovtne dreng i skolegården, der truer den lille dreng med tæsk. Og det er ikke første gang, at USA truer Iran. Det har de gjort siden 1953 og 1979, selv om Iran ikke på nogen måde er en trussel mod USA.

Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

– Ja, det minder mig om David og Goliat. Dette er en stærkt asymmetrisk konflikt. USA's udenrigspolitik går ud på at true, dæmonisere og indføre sanktioner. Den er "grumpy" og uden visioner, siger Jan Øberg, der leder Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF) i Lund.

Tankskibe i brand

Den seneste optrapning af konflikten med Iran startede 12. maj. Fire tankskibe ud for Forende Arabiske Emirater blev udsat for sabotage. USA beskyldte straks Iran, eller nogle, der opererer på vegne af Iran, for at stå bag. 

>> LÆS OGSÅ: Skibssabotager øger frygt for krig i Golfen

Men Iran nægter at have noget med episoderne at gøre. Den 13. juni blev to nye tankskibe udsat for angreb i Omanbugten. Igen hævdede USA's udenrigsminister Mike Pompeo, at Iran stod bag. Atter afviste Iran USA's påstande.

USA's udenrigs-politik går ud på at true, dæmonisere og indføre sanktioner. Den er uden visioner.
Jan Øberg

– Det eneste, USA er ude på, er at provokere i området. Det er USA, der samler sit militær og har baser nær Iran – ikke omvendt. De er simpelthen ude efter et andet land og gøre 85 millioner mennesker fattigere gennem sanktioner, der som altid, uden undtagelse, rammer uskyldige civile. USA er en bøllestat i denne sammenhæng, siger Jan Øberg, der har en ph.d. i sociologi fra Lund Universitet.

>> LÆS OGSÅ: To nye angreb på tankskibe i Golfen

– USA håber på, at Iran reagerer uforholdsmæssigt uoverlagt. Men det er Irans ledere for smarte til. De er faktisk meget moderate. Men de er vant til provokationer – lige fra 1953 til 1979 og til i dag. USA beskylder andre for, hvad de selv gør, siger Jan Øberg.

Det iranske statskup 1953 var navnet på den britisk-amerikanske operation, som med iranske agenter og elementer fra Irans hær i august 1953 kuppede den demokratisk valgte regering under premierminister Mohammed Mossadeq.

I 1979 forsøgte USA at forhindre den iranske revolution ved at støtte den siddende diktator, shah Mohammad Reza Pahlavi.

Drone skudt ned

Den 20. juni i år nedskød Iran en amerikansk militærdrone. Den befandt sig i iransk luftrum, sagde Iran. USA påstod, at den var i internationalt luftrum. Jan Øberg har ingen tillid til de offentlige "salgsargumenter bag USA's udenrigspolitik".

– USA's påstande har meget lav troværdighed. De har heller ingen tillid i Iran. Hvem udover vor regering og mainstreammedierne tror på, hvad vi får fortalt? Det er en konstrueret politik til lejligheden. Tænk på dengang, vi fik at vide, at Saddam Hussein i Irak havde masseødelæggelsesvåben, udbryder Jan Øberg.

Se USA-dronens kurs den 20. juni. (iransk video)

Men han erkender, at han ikke ved, hvad der i virkeligheden skete med dronen. Jan Øberg har dog bemærket, at Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, straks offentliggjorde de eksakte koordinater for dét sted, dronen blev skudt ned.

– Hvis dronen var skudt ned i internationalt farvand, ville USA ikke have tøvet med at samle vragresterne op. Dem samlede Iran omgående op og viste frem. Meget tyder på, at Iran har ret i denne sag, vurderer fredsforskeren.

Iransk skib opbragt

Senest opbragte britiske flådefartøjer torsdag i sidste uge et iransk tankskib ud for Gibraltar, der var på vej til Syrien med olie.

Briterne argumenterede for, at skibet og dets last ville have overtrådt EU's sanktioner mod det syriske Assad-styre. Spaniens fungerende udenrigsminister, Josep Borrell, sagde, at Spanien tillod aktionen på anmodning fra USA.

Den iranske olietanker Grace 1, der blev bordet af britisk flåde ved Gibraltar i sidste uge.
Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Iran kaldte handlingen "ulovlig", da landet ikke anerkender sanktioner mod Syrien, fordi de ikke er godkendt i FN's Sikkerhedsråd.

– Jeg ved jo ikke, hvad der er sket. Men metoden omkring opbringningen af skibet tyder på, at USA har presset Storbritannien og Spanien – to NATO-allierede – med straf, hvis de ikke går efter Iran og straffer landet. Hvorfor følger EU USA's diktater? Det er et brud på folkeretten, idet oliesalg er Irans livline, siger Jan Øberg.

Atomaftalen med Iran

Søndag den 7. juli overskred Iran grænsen for, hvor meget uran det må berige. Grænsen er fastlagt i den internationale atomaftale (JCPOA) fra 2015. Det erkender Iran ifølge iransk Press TV. 

Hvem udover vor regering og mainstreammedierne tror på, hvad vi får fortalt om Iran?
Jan Øberg

Atomaftalen blev i 2015 indgået mellem Iran, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, EU, Rusland og Kina. Aftalen blev garanteret af FN's Sikkerhedsråd.

USA forlod den 8. maj 2018 atomaftalen og genindførte sanktioner mod Iran.

Atomaftalen gælder dog stadig. Den satte stop for Irans muligheder for at udvikle atomvåben og atommissiler. Derimod har Iran ret til fredelig brug af atomkraft. Som modydelse skulle Vesten ophæve en række sanktioner mod Iran – sanktioner, som USA har gennemført. 

Aftalen strækker sig i forskellige dele frem til 2025, 2030 og 2040. Den kontrolleres af det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), og inspektører fra IAEA har uhindret adgang til iranske atomanlæg. 

– Ikke-spredningsaftalen om atomvåben gør det i øvrigt ikke forbudt for lande at udvikle atomkraft til civile formål. Det er lige netop dét, Iran siger, at de har ret til, lyder det fra Jan Øberg.

Iran: EU gør ikke nok

Men Iran er aktuelt utilfreds med, at EU-landene i forhold til atomaftalen "har gjort for lidt for sent" for at beskytte iranske interesser mod USA's sanktioner, som det hed i iransk Press TV i sidste uge.

Derfor gav Iran i maj EU en frist på 60 dage til at opfylde sine forpligtelser i atomaftalen. Den udløb 7. juli.

Derfor overskred Iran samme dag den aftalte grænse for, hvor meget uran landet måtte berige. Iran har derved passeret grænsen på 300 kilo.

Desuden hæver Iran selve uranberigelsen til 4,5 procent; ifølge atomaftalen må den højst ligge på 3,67 procent.

Der skal i øvrigt bruges 90 procent berigelse af uran til at udvikle atomvåben.

Iran har endelig erklæret, at de hver 60. dag "vil fjerne sig fra forpligtelserne i atomaftalen", medmindre EU gør mere for at kompensere for USA's udtræden af atomaftalen.

EU har altså til september til at redde atomaftalen, fremgår det af udtalelser den 8. juli fra Irans udenrigsministeriums talsmand, Abbas Mousavi, citeret af Canadian Broadcasting Corporation (CBS).

Diplomatisk pres på EU

I flere medier bliver der tegnet et billede af Iran, der overtræder atomaftalen fra 2015. Hvad siger Jan Øberg, der kender Iran ud og ind?

– Alle internationale rapporter siger, at Iran har levet op til forpligtelserne. Jeg tror, der lige nu er tale om et diplomatisk spil fra Irans side. De ønsker, at EU står op for sig selv og for atomaftalen, siger Jan Øberg.

Efter at USA trak sig ud af atomaftalen, har EU brugt tid på at finde ud af et betalingssystem for at omgå sanktioner, tilføjer fredsforskeren.

– Imens er Iran blevet økonomisk presset, priserne stiger – og det er skidt nyt for befolkningen. Folk er blevet ret desperate.

"EU må handle nu"

– EU burde fortsat samarbejde med Iran, herunder om handel og investeringer. EU burde konfrontere de primære sanktioner mod Iran og – vigtigst af alt – de sekundære sanktioner, mener Jan Øberg.

Med sekundære sanktioner hentyder Øberg til de sanktioner, USA lægger på lande og kræfter, der ikke efterlever USA's sanktioner og handler med eller investerer i Iran.

Alle inter-nationale rapporter siger, at Iran har levet op til forpligtelserne i atomaftalen.
Jan Øberg

– USA kræver, at amerikansk lov skal gælde på andre suveræne staters jord. Det burde være uacceptabelt for EU – og det er desuden i strid med folkeretten, siger Øberg. 

De sekundære sanktioner betød tidligere i år, at Jan Øberg som privatperson ikke kunne sende et beløb via Nordea til Irans Røde Halvmåne, så han kunne være med til at støtte redningsarbejdet efter en voldsom oversvømmelse i en del af Iran.

– Problemet er, at amerikansk lov gælder udenfor USA, lyder det fra fredsforskeren, som tilføjer, at EU burde "blæse på USA's illegitime sanktioner".

– Ja, alle EU-lande burde gøre det og praktisere gandhiansk civil ulydighed som suveræne stater. De burde se stort på de millionbøder, USA uddeler til virksomheder og banker, der handler med Iran. 

– Men EU mangler civilcourage. De bør markere, at USA faktisk bryder folkeretten ved at have trukket sig fra atomaftalen med Iran. Aftalen er jo en del af en beslutning i FN's Sikkerhedsråd, derfor er det et brud på folkeretten. Det kommer ikke frem i medierne. 

Iranske atomvåben?

Men ønsker Iran at anskaffe sig atomvåben?

– Iran vil ikke anskaffe sig atomvåben. Dets udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, er en af verdens smarteste udenrigsministre. Han har levet 30 år i USA og er uddannet der. Og den åndelige leder, Ali Khamenei, siger, at det at have atomvåben er "haram" (forbudt ifølge islam). Dén udtalelse kan de ikke rende fra.

EU bør markere, at USA faktisk bryder folkeretten ved at have trukket sig fra atomaftalen med Iran.
Jan Øberg

I øvrigt indførte USA sanktioner mod netop Khamenei den 24. juni. Han kan blandt andet ikke rejse til andre lande. Og hans eventuelle konti i udlandet er indefrosset.

– Men ingen iraner ved sine sansers fulde fem vil ønske, at Iran anskaffer atomvåben. De vil ikke vinde noget på det. Iran er en dværg internationalt. Det vil betyde, at Irans naboer, Saudi-Arabien og det andet militært stærke land i regionen – Israel – vil svare igen på en eller anden måde. 

– Saudi-Arabien er verdens tredjestørste militære magt – målt på militærudgifter – stærkere end Rusland. Og de anser Iran for at være hovedfjenden. Iran vil i så fald blive betragtet som løftebryder og en virkelig trussel, og nogen ville bombe det, siger Jan Øberg.

Jan Øberg opfordrer til at læse Gareth Porters bog "Manufactoring Crisis". Den dokumenterer, ifølge fredsforskeren, at Iran-historien er konstrueret af Israel.

– Siden efteråret 2010 har Tysklands efterretningstjeneste vidst, at historien er skabt af Israel, lyder det fra Jan Øberg.

Fredsbevægelsen må på banen

Som konfliktforsker, hvad mener du, at der skal til for at kølne situationen ned?

– At EU står op for den indgåede aftale med Iran. At det støtter Iran, så Iran kan holde sig til atomaftalen. At EU letter sanktionerne og bryder med USA's diktater.

– Jeg er nok pessimist. Konflikten har sin egen dynamik – at ydmyge Iran – og dét kan betyde krig. 

>> LÆS OGSÅ: USA taber retssag til Iran

Jan Øberg holder en kort pause.

– Ja, så kræver en afspænding af situationen, at fredsbevægelsen kommer på banen. Hvor ville det have været befriende, hvis nogen havde rejst et protestskilt ved 4. juli-paraden i Washington (USA's uafhængighedsdag, red.) med krav om "ingen krig mod Iran". Det var anderledes i 2002-03, i ugerne før USA invaderede Irak, hvor tusinder af demonstranter var på gaden med et krav om fred.

– Afspænding af Iran-situationen kræver også en vågen presse. Du er i øvrigt den eneste danske journalist, der har ringet i dag. I på Arbejderen har været de eneste, der advarer.

Hvordan synes du, at billedet af Iran bliver tegnet i netop de store medier? Du har jo besøgt landet flere gange.

– Fra mine besøg har jeg kun mødt gæstfrihed og åbenhed. Jeg har ikke mødt én vestlig besøgende, der ikke har udbrudt, at de havde et helt andet indtryk af landet, før de rejste. Du kan ikke sidde på en bænk i en park i Iran, uden at folk kommer hen og spørger, hvor du er fra – og så inviterer de dig hjem til sig selv.

>> LÆS OGSÅ: Iran har ikke planer om at angribe nogen

– Iranerne er også debatlystne. Og mange fortæller gladeligt, at de hader det religiøse mullah-system. I østblokken var mange borgere hunderædde for at tale med fremmede – bange for, at de blev angivet, men det er helt anderledes i Iran.

– Man skal ikke lege med en 7000-årig og unik persisk – ikke arabisk – civilisation. Almindelige iranere er rent faktisk meget pro-vestlige, men de skelner tydeligt mellem vestlige politikere og den vestlige befolkning.

– Hvis Vesten sagde undskyld for 66 års skalten og valten med Iran, og vi fik en forsoningsproces, så vil Iran kunne blive Mellemøstens Schweiz.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jul. 2019 - 12:06   10. jul. 2019 - 15:57

Interview

ah@arbejderen.dk
Rød bog: Jan Øberg
  • Født 13. januar 1951.
  • Ph.d. i sociologi fra Lund Universitet.
  • Leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF) i Lund, som har hjemmesiden www.transnational.live.
  • Har beskæftiget sig med freds- og konfliktforskning i 40 år og har arbejdet i krigszoner, hvor NATO og NATO-lande har været involveret.
  • Har udgivet adskillige bøger, heriblandt “Forudsigelig Fiasko. Om Irak-konflikten og Danmark som besættelsesmagt” (Tiderne Skifter, 2004).
  • Var i 1980’erne medlem af regeringens Nedrustnings- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Uro i Den Persiske Golf 2019
  • 12. maj: De Forenede Arabiske Emirater konstaterer, at fire tankskibe i Omanbugten er blevet udsat for sabotage.
  • USA beskylder Iran – eller nogle, der opererer på vegne af Iran, for at stå bag.
  • Iran nægter at have noget med episoderne at gøre.
  • 13. juni: To tankskibe udsættes for angreb i Omanbugten.
  • 13. juni: USA's udenrigsminister Mike Pompeo hævder igen, at Iran står bag.
  • Han påpeger, at USA har video og billeder af, hvad der skal være en iransk speedbåd med soldater, som angiveligt fjerner en ueksploderet sømine fra et af skibene.
  • 14. juni: Iran afviser USA's påstande.
  • 4. juli: Britisk flåde opbringer iransk olietanker ud for Gibraltar.
  • 20. juni: Iran nedskyder amerikansk militær drone.
  • Iran tilbageholder mellem juli og august tre udenlandske tankskibe.
  • 30. juli bliver USA, Storbritannien og Frankrig enige om at gå sammen i flådemissionen Operation Sentinel i Den Persiske Golf.
  • Tyskland nægter at deltage.

Kilde: BBC, New York Times

 

Atomaftalen med Iran
  • Atomaftalen med Iran, forkortet JCPOA, blev indgået i 2015: 
  • Aftalen er indgået mellem Iran, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Rusland og Kina. Aftalen er garanteret af FN's Sikkerhedsråd. 
  • Aftalen sætter stop for Irans muligheder for at udvikle atomvåben og atommissiler.
  • Iran har ret til fredelig brug af atomkraft under aftalen.
  • Aftalen strækker sig i forskellige dele frem til 2025, 2030 og 2040.
  • Den kontrolleres af det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, og inspektører fra IAEA har uhindret adgang til iranske atomanlæg.
  • Ifølge aftalen skal Vesten løfte en række sanktioner mod Iran – sanktioner, som USA til dels har gennemført udenom aftalen.