13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Europæiske lande med på Kinas silkevej

Trodser EU og USA

Europæiske lande med på Kinas silkevej

Land efter land i Europa kobler sig på Kinas storstilede silkevejsprojekt, der skal fragte varer mellem Kina og Europa, Asien og Afrika, trods modstand fra EU og USA.

Serbiens vicepremierminister Ivica Dacic er ligeglad med EU's bekymring for Kinas silkevej.
FOTO: Karl Gruber/CC 4.0
1 af 1

Flere og flere europæiske lande tilslutter sig Kinas silkevejsprojekt (OBOR).

Projektet består af et netværk af veje, jernbaner og andre transportruter og skal bringe varer mellem Kina, Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart.

Vore forbindelser med Beijing skaber ikke begejstring i Bruxelles.
Ivica Dacic, Serbien

Senest var Kinas premierminister Li Keqiang i Kroatien den 10. april for at overvære åbningen af den kinesiskbyggede Pelješac-bro.

Broen forbinder Kroatien med den sydlige enklave, der befinder sig syd for Bosnien-Hercegovinas kyststrækning ud til Adriaterhavet. Kroatien behøver nu ikke længere at fragte varer gennem Bosnien-Hercegovina.

Grækenland med

Dagen efter besøgte Li Keqiang Grækenland og bød landet velkommen i 16+1-forum, som tæller Kina og 16 østlige og centraleuropæiske lande, der alle er med i OBOR-projektet.

Grækenland er dermed formelt tilsluttet silkevejsprojektet, skriver den norske portal steigan.no.

>> LÆS OGSÅ: USA KRITISERER KINAS NYE SILKEVEJ

Tidligere har Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Makedonien, Montenegro, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet sluttet sig til 16+1-gruppen og er med i OBOR.

Kritik fra EU

I sidste måned besluttede Italien som den første af G7-landene at deltage i OBOR (Belt and Road Initiative). Desuden gjorde Serbien det klart, at det vil styrke samarbejdet med Kina gennem OBOR, selv om det bliver mødt med skepsis og kritik i EU-kommissionen, udtalte Ivica Dacic, Serbiens vicepremierminister ifølge den kinesiske TV-station cgtn.com.

>> LÆS OGSÅ: Den nye silkevej skal gøre Kina til supermagt

– Vore forbindelser med Beijing skaber ikke begejstring i Bruxelles, erkendte han og tilføjede, at der er tale om "dobbeltstandarder".

– EU har ikke noget imod selv at underskrive store handelsaftaler med Kina, men når der er tale om små og fattige lande, der gør det, ja, så er den gal, kritiserer han.

>> LÆS OGSÅ: USA forsøger at blokere Kinas silkevej

Måske briterne med

Serbien har indgået kontrakter med kinesiske partnere for over 5,6 milliarder dollars, blandt andet et stort motorvejsprojekt, der forbinder Serbien med havet via havnebyen Bar i Montenegro.

Selv Storbritannien forsøger Kina nu at få med i silkevejsprojektet. Den britiske regering har udpeget en særlig udsending til OBOR og deltager som observatør sammen med 100 andre lande.

>> LÆS OGSÅ: Kina bygger en ny gigantisk silkevej

Luxembourg har også underskrevet et aftalememorandum med Kina om OBOR sammen med fyrstedømmet Monaco.

Som modsvar har USA gearet trepartssamarbejdet mellem USA, Canada og EU op. En anden foranstaltning er den såkaldte Alliance for Multilateralism, som Canada, Frankrig og Tyskland har taget initiativ til, skriver globalnews.ca.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2019 - 13:36   03. maj. 2019 - 18:35

OBOR

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Kinas nye silkevej
  • Skal bringe varer mellem Kina, Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart med tog, skibe og på landeveje.
  • Skal gavne fire milliarder mennesker i 68 lande – svarende til 65 procent af verdens befolkning.
  • Vil bidrage til at flytte rundt på en fjerdedel af verdens varer og tjenester.
  • Med i planen er også "Det 21. århundredes Maritime silkevej", der forbinder Asien med Afrika og Oceanien.
  • Prisen anslås til mellem fire og otte billioner dollars.
  • Senest har Italien underskrevet en aftale med Kina om blive koblet på silkevejen. 
  • Den oprindelige silkevej var en handelsrute fra Kina gennem det centrale Asien, der tæt på grænsen mellem Kina og Afghanistan delte sig i to. Den ene fortsatte til Indien og den anden til Persien og Europa.
  • Handelsvejen bestod af flere karavaneruter og kendes fra det første århundrede før vores tidsregning.
  • Den var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet i cirka 1500, den vigtigste rute for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa.

Kilder: South China Morning Post, Asia Times