13 Aug 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 22 °C

EU sender skibe og fly til Libyens kyst for at håndhæve FN-embargo

Våbenembargo hullet som en si

EU sender skibe og fly til Libyens kyst for at håndhæve FN-embargo

EU indsætter skibe, satellitter og fly for at håndhæve FN's våbenembargo mod det nordafrikanske land Libyen. Men alligevel strømmer våbnene ind fra blandt andet Israel, Egypten, Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater.

Italien leder EU's militære operation, der skal håndhæve FN's våbenembargo mod Libyen. Her italiensk fregat sammen med slagskibet Giuseppe Garibaldi (i baggrunden) på en tidligere øvelse i Atlanterhavet. I 2011 deltog Italien i NATO-interventionen af Libyen.
FOTO: Phan Joshu Kinter/USN/dodmedia.osd.mil
1 af 1

EU har indsat fly, skibe og satellitter for at håndhæve FN’s våbenembargo mod Libyen. Operationen, som EU har døbt IRINI efter den græske gudinde for fred, begyndte den 4. maj.

Foreløbigt råder Operation IRINI over tre skibe, som Frankrig, Italien og Grækenland har stillet til rådighed. Dertil overvågningsfly fra Luxembourg, Polen og Tyskland, skriver EU’s udenrigstjeneste i en pressemeddelelse. Operation IRINI får desuden støtte fra European Satellite Centre.

Våben-embargoen kompliceres af, at EU-medlemmerne Italien, Frankrig og Grækenland er på hver deres side af konflikten i Libyen.
Daily Sabah 

Operationen ledes på skift af officerer fra Italien og Grækenland i en turnus a seks måneder. P.t. står den italienske admiral Fabio Agostini i spidsen for IRINI, hvis fulde navn er EUNAVFOR MED IRINI.

Ud over at håndhæve FN’s våbenembargo skal missionen også overvåge ulovlig handel med libysk olie, modvirke menneskehandel og smugling samt bidrage til uddannelse af Libyens kystvagt og flåde.

Operation IRINI blev vedtaget på EU-topmødet den 31. marts, men først den 27. april blev EU-landene enige om, hvem der skulle lede operationen.

– Nu har IRINI de nødvendige ressourcer til at påbegynde sin mission, sagde Peter Stano, talsmand for EU's udenrigschef Josep Borrell, 29. april til journalister i Bruxelles ifølge euactiv.com.

Operation IRINI tager over efter EU's Operation Sophia, der blev oprettet i 2015 for at bekæmpe menneskesmugling over Middelhavet, men officielt sluttede 31. marts.

Hånden i en hvepserede

Baggrunden for operationen er, at Libyen har været i kaos, siden USA og en række EU-lande, inklusive Danmark, i 2011 bombede landet og dermed væltede Libyens daværende leder Muammar Gadaffi.

>> LÆS OGSÅ: Libyen er nutidens vilde Vesten

Landet er delt i to. I den ene del hersker en regering under ledelse af Fayez al-Sarraj. Den har hovedsæde i hovedstaden Tripoli og er anerkendt af FN. I øst og syd hersker den libyske militsleder Khalifa Haftar, der i en årrække boede i USA. 

De to magtcentre indgik i 2015 en politisk aftale under FN om at oprette en national overgangsregering i Tripoli, som i dag ledes af Fayez al-Sarraj. Det er den regering, som Khalifa Haftar ikke vil anerkende, og hans milits indledte i april 2019 en militær offensiv mod regeringen i Tripoli.

Samtidig med at EU blev enige om, hvem der skal lede operation IRINI, opsagde Khalifa Haftar FN-aftalen fra 2015 om fred i landet og forringede dermed chancerne for våbenhvile, skriver netavisen euractiv.com

Og i weekenden den 17. og 18. maj affyrede Haftars milits mindst 100 raketter og missiler mod hovedstaden Tripolis eneste fungerende lufthavn.

Det er denne magtkamp mellem Fayez al-Sarraj og Khalifa Haftar om landet og dets olierigdomme, som EU’s militære operation skal forsøge at stække ved at håndhæve FN’s våbenembargo.

Den FN-anerkendte regering i Tripoli anerkender imidlertid ikke EU’s Operation IRINI. Den anfører, at EU-operationen er til fordel for Khailfa Haftar.

– IRINI-missionens primære mål er at håndhæve FN’s våbenembargo mod at sende udenlandsk militær støtte til Libyen. Missionen er fokuseret i Middelhavet. Imidlertid får vores fjender hovedsageligt våben og ammunition ad landjorden og fra luften, sagde Fayez al-Sarraj til det italienske dagblad Corriere della Sera ifølge Middle East Monitor og tilføjer:

– Det er med få ord derfor, vi er imod den; vores havne vil blive overvåget, og vores styrker vil lide skade, mens Haftars side frit kan modtage alle former for hjælp.

Det er med andre ord en hvepserede, som EU nu har fingrene i – ikke kun på grund af konflikten i Libyen, men også fordi en række udenlandske aktører er involveret i konflikten. 

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil slæbe EU for international domstol

Haftar støttes af Israel

Khalifa Haftar er ingen hr. hvem som helst. Han er blevet uddannet af USA's efterretningstjeneste CIA i dets hovedkvarter i Langley og fik statsborgerskab i USA i 1980'erne og 1990'erne, skrev Arbejderen i april sidste år og tilføjede, at han bliver kaldt CIA's mand i Libyen.

>> LÆS OGSÅ: USA's mand i Libyen

Haftars styrker kontrollerer havnebyen Benghazi, og han har stærke militære bånd med blandt andet Israel, der forsyner ham med våben, rapporterer det engelsksprogede nyhedssite middleeasteye.net, der tilføjer, at feltmarskallen har haft hemmelige møder med både Israels regering og landets efterretningstjeneste Mossad.

I sommeren 2018 sendte Israel snigskytterifler og natkikkerter til Haftars LNA-styrker, skriver netsiden Middle East Monitor.

Forenede Emirater (UAE) – som i forvejen har voksende bånd med Israel – har leveret helikoptere og andre militære fly til Haftar og "dermed krænket FN's våbenembargo", skriver den tyrkiske TV- og radiostation TRT World.

Egypten sendte i januar i år tanks til støtte for LNA, der står lige udenfor Tripoli, rapporterede middleeastmonitor.com.

Israel og Frankrig ønsker gas og olie

Libyen har stor strategisk betydning for Israel, der ønsker at sikre sig, at Khalifa Haftar skaffer sikre søfartsruter i det østlige Middelhav, hvor Israel har bygget en gasrørsledning for at levere gas til Europa. Desuden er der store forekomster af olie i de områder, som Haftar kontrollerer, skriver TRT World.

>> LÆS OGSÅ: Dansk støtte til brutal kystvagt

Frankrig støtter officielt den FN-støttede regering i Tripoli, men har tætte bånd til Khalifa Haftar. Frankrig håber, at den franske oliegigant Total får ret til at fortsætte olieboringerne i Waha-feltet i Sirte-bassinet, tilføjer AFP.

Så sent som i starten af marts modtog Frankrigs præsident Emmanuel Macron Khalifa Haftar i Paris, skriver det afrikanske netmedie The Africa Report. Det er fjerde gang, Haftar besøger Paris på tre år.

Desuden får Haftar støtte af Grækenland, Rusland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fayez al-Sarrajs FN-støttede regering i Tripoli får støtte fra blandt andre Italien, Qatar og Tyrkiet.

Italien, der er tidligere kolonimagt i Libyen, kæmper for olieselskabet ENI's rettigheder i Libyen, skriver det italienske onlinemagasin Italics Magazine.

Således kompliceres FN-våbenembargoen mod Libyen af, at EU-medlemmerne Italien, Frankrig og Grækenland står på hver deres side af konflikten i landet, konstaterer det tyrkiske dagblad Daily Sabah og tilføjer, at våbenembargoen er endnu en kritisk test af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2020 - 08:03   29. jun. 2020 - 10:59

Libyen

ah@arbejderen.dk
Hvem er hvem i Libyen 2020?
  • Flere af de væbnede militser i Libyen, der i 2011 sammen med NATO bekæmpede Muammar Gadaffi-regimet, bekæmper nu hinanden.
  • På den ene side – lige udenfor hovedstaden Tripoli – står libyske militser omkring militslederen Khalifa Hafter.
  • De var indtil marts-april 2016 anerkendt af Vesten og fik støtte fra USA, Frankrig og Storbritannien, Egypten, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater.
  • I dag støttes de af Frankrig, Grækenland, Israel, Egypten, Rusland og Forenede Arabiske Emirater.
  • I marts-april 2016 anerkendte FN, USA og EU en ny regering under premierminister Fayez al-Sarraj, der har hovedsæde i Tripoli.
  • Rregeringen får støtte af Italien, Qatar og Tyrkiet.
  • Islamisk Stat (IS) har fodfæste i små områder af Libyen.
  • Med i kampene om magten er også al-Qaeda-gruppe Ansar al-Sharia.
  • En tredjedel af landet kontrolleres af militser, der støtter den afsatte Muammar Gaddafi.

Kilder: Tripoli Post, BBC, Reuters, CNN, FN

Libyen
  • Libyen er en stat i Nordafrika mellem Egypten og Tunesien.
  • 90 procent er ørken. Store olie- og gasforekomster.
  • 5,7 millioner indbyggere.
  • Hovedstaden hedder Tripoli.
  • Vigtigste regioner: Tripolitania, Fezzan og Cyrenaica.
  • Fjerdehøjeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i Afrika.
  • Før 2011 havde befolkningen den højeste levealder i Afrika.
  • I 2011 blev præsident Muammar Gaddafi væltet med støtte fra NATO, som bombede landet fra luften.
Libyens olie
  • Libyen råder over de største kendte oliereserver på hele det afrikanske kontinent på anslået 43,1 milliarder tønder olie og mindst 1,3 billioner kubikmeter gas.
  • Italien importerer 23-25 procent af al olie og gas og er Libyens største handelspartner. 
  • Lækkede WikiLeaks-dokumenter viser, at det statslige libyske olieselskab NOC under Muammar Gadaffi i 2009 ændrede sin kontrakt med det franske olieselskab Total.
  • Det betød, at Frankrig gik fra at få 50 procent til 27 procent af den olie, som selskabet udvinder i Libyen.
  • Fjernelsen af Gadaffi-regimet i 2011 betød, at Frankrig og Storbritannien atter fik fuld adgang til Libyens olie.