16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -6 °C

EU forlænger sanktioner mod Venezuela og diskvalificerer valg

Før valg til nationalforsamling

EU forlænger sanktioner mod Venezuela og diskvalificerer valg

Den 6. december er der valg til Venezuelas lovgivende forsamling. EU udtrykker i ord sin støtte til dialog og en fredelig løsning på konflikten i Venezuela, men handler anderledes. Enhedslistens medlem af EU-parlamenet står med et ben i hver lejr.

Venezuelas præsident Nicolás Maduro inviterede i sommer EU til at overvåge valget den 6. december. Men EU's udenrigschef Josep Borell afslog i august invitationen, selv om der ifølge landets forfatning skal afholdes valg i år.
FOTO: Jhonn Zerpa/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

EU har besluttet at forlænge sine sanktioner mod Venezuela, og Bruxelles har sagt nej til Maduro-regeringens invitation til at sende observatører til valget til landets nationalforsamling, som afholdes den 6. december.

Allerede tidligere i år har et flertal i EU-parlamentet diskvalificeret valget, selv om både venstrefløjen og højrefløjen i Venezuela stiller op til dette ordinære valg til landets lovgivende forsamling.

>> LÆS OGSÅ: "Eksistensen af Venezuela som stat er på spil"

Det er skandaløst, at EU forsætligt forværrer befolkningens situation for at få væltet Maduro-regeringen.
Özlem Demirel, MEP for Die Linke

Mens EU-politikere gang på gang understreger deres ønske om, at konflikten i Venezuela løses gennem dialog, så satser Unionen samtidig på en politiker, der undsiger dialog og afviser det forstående valg.

EU fortsætter med at støtte den selvudnævnte og USA-støttede 'præsident' Juan Guaidó, der boykotter valget sammen med dele af højreoppositionen i Venezuela.

Spørgsmålet om Venezuela deler EU. Da EU-parlamentet den 9. juli stemte om en resolution, der på en række punkter på forhånd afviser legitimiteten af det forestående valg, blev resolution vedtaget med 487 stemmer for, 119 stemmer imod og 79 der undlod at stemme.

Nikolaj Villumsen undlod at stemme

Enhedslistens Nikolaj Villumsen undlod at stemme imod, selvom et stort flertal i Villumsens gruppe var enige om at gå imod denne resolution. 29 medlemmer af GUE/NGL-gruppen stemte imod, mens 10 undlod at stemme.

Nikolaj Villumsen begrunder det således i en mail til Arbejderen:

"Jeg afstod i afstemningen om resolutionen, fordi Enhedslisten på den ene side ikke kan bakke op om en ensidig anerkendelse af Guaidó som retmæssig leder af Venezuela, da vi mener, at en anerkendelse er konfliktoptrappende og forværrer mulighederne for dialog. Omvendt indeholder resolutionen også en fordømmelse af Maduro-regimets krænkelser af menneskerettigheder og demokratiske principper, som vi støtter."

Nikolaj Villumsen tilføjer, at "afholdelse af fair og frie valg er afgørende for en stabil og demokratisk fremtid for Venezuela".

Men han har tilsyneladende forbehold over for, om det forestående valg er 'frit og fair', idet han videre skriver:

"Det betyder, at oppositionspartier skal kunne stille op uden frygt for repressalier, og at befolkningen kan gå til stemmeurnerne uden frygt for egen sikkerhed."

Villumsens gruppekollega Özlem Alev Demirel fra Die Linke i Tyskland ser anderledes på det. Hun stemte imod resolutionen:

Resolutionen betegnet som 'en karikatur'

"Valg eller folkeafstemninger er den eneste demokratiske måde, hvorpå befolkningens vilje kan tages i betragtning", skriver hun til Arbejderen. Og Die Linkes medlem af EU-parlamentet afviser anklagerne om, at valg i Venezuela ikke er reelle og demokratiske:

"I modsætning til de ofte usande rapporter så gennemføres valg i Venezuela altid under international observation", skriver Özlem Alev Demirel.

Resolutionen fra EU-parlamentet har overskriften: "Den humanitære situation i Venezuela og migrations- og flygtningekrisen".

Özlem Alev Demirel kritiserer, at EU "misbruger spørgsmålet om flygtninge":

"Mens EU ellers er ligeglad med, om flygtninge drukner i Middelhavet eller bliver tortureret og dræbt af libyske militser, bruger resolutionen blot flygtninge som påskud til at gribe ind", skriver det tyske MEP.

Hun opfordrer kraftigt til, at EU ophæver sine sanktioner, som "sammen med USA's sanktioner massivt bidrager til den frygtelige situation med hensyn til sundhed og fødevareforsyning."

"Det er skandaløst, at EU forsætligt forværrer befolkningens situation for at få væltet Maduro-regeringen for enhver pris", lyder det fra Özlem Demirel.

Marc Botenga fra Belgiens Arbejderparti (PTB) er også valgt til EU-parlamentet og sidder ligeledes i gruppe med Nikolaj Villumsen. Han stemte som det store flertal i gruppen imod resolutionen, som han i et svar til Arbejderen betegner som "den 117. resolution om Venezuela og en ren karikatur".

"Denne resolution beskæftiger sig på intet tidspunkt seriøst med, hvordan vilkårene for den venezuelanske befolkning kan bedres. Tværtimod så retfærdiggør den sanktionerne mod landet og søger endog at legitimere udenlandsk intervention, idet den opfordrer til at tage 'effektive forholdsregler' for at 'stoppe trusler mod sikkerheden i hele regionen'."

Botenga tager skarpt afstand fra resolutionen og EU's politik, som han mener handler om olie:

"Vi har eksempler nok til at forstå, hvad udenlandsk intervention mod lande med store olieforekomster i virkeligheden handler om, og hvad det fører til", skriver han og slutter med at kræve respekt for reglerne om staters suverænitet samt udtrykke sin støtte til dialog:

"Flertallet i EU-parlamentet ser ud til nok engang at ignorere, at internationale forhold skal bygge på principperne i FN-pagten. EU-parlamentet burde fremme dialog og forhandlinger i stedet for sanktioner og indblanding", slutter Marc Botenga.

SF'erne stemte imod

Resolutionen kommer i sine cirka 50 punkter omkring en meget lang række af politiske, sociale og økonomiske spørgsmål.

Ved afstemningen stemte 10 af Danmarks 14 medlemmer af EU-parlamentet for, mens to stemte imod, og to undlod at stemme. Ud over Nikolaj Villumsen var det Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, som undlod at stemme.

De to stemmer imod kom fra SF'erne Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen, der tilhører EU-parlamentets Grønne Gruppe:

"Den Grønne Gruppe besluttede at stemme imod resolutionen i juli. Det gjorde vi primært for at fremme betingelserne for en forhandlet løsning", skriver Kira Marie Peter-Hansen til Arbejderen.

Hun tilføjer, at Den Grønne Gruppe især finder resolutionen problematisk:

"* Fordi den med sin udtrykkelige anerkendelse af Juan Guaidó som lovlig midlertidig præsident spænder ben for bestræbelser fra EU's udenrigspolitiske chef, Borrell, og en international kontaktgruppe om en forhandlet løsning i Venezuela.

* Fordi resolutionen kritiserer Maduro-regeringen for angiveligt at true demokratiet i Europa (paragraf 14). "Denne paragraf handler om spansk indenrigspolitik og Det Spanske Folkeparti (PP)'s besættelse med en forestilling om, at (venstrepartiet) Podemos får støtte fra Venezuelas regering".

* Fordi resolutionen i paragraf 17 henviser til en britisk domstol, som har afsagt en kendelse om, at guld for milliarder af dollars, som Venezuela har deponeret i London, skal overlades til Juan Guaidó. Den Grønne gruppe mener, det også vil stå i vejen for en forhandlet løsning." 

Siden EU-parlamentets vedtagelse af resolutionen er kendelsen fra den britiske domstol om, at Guaidó kan råde over guldet, i øvrigt blevet omstødt ved en højere instans.

Tre år med EU-sanktioner

EU indførte sine sanktioner mod Venezuela i november 2017. 

Sanktionerne omfatter forbud mod salg af våben til Venezuela samt forbud mod salg af 'materiel, der kan anvendes til intern undertrykkelse'.

Desuden er der indført sanktioner mod 36 navngivne personer, som anklages for at være ansvarlige for 'brud på demokratiske principper og retsstatsprincipper samt krænkelse af menneskerettighederne". Disse 36 personer har indrejseforbud i EU, og deres eventuelle værdier i EU-lande indefryses.

USA har langt mere omfattende sanktioner mod Venezuela.

Den Grønne Gruppe besluttede at stemme imod resolutionen – primært for at fremme betingelserne for en forhandlet løsning.
Kira Marie Peter-Hansen, MEP for SF

Handel er forbudt, medmindre der er opnået en specifik tilladelse. Det rammer Venezuelas livsvigtige olieindustri, hvor produktionen – cirka 400.000 tønder om dagen – og eksport kun er en femtedel af niveauet for 10 år siden eller lavere. Men sanktionerne rammer også minedrift, produktion og eksport af industrivarer samt Venezuela import af reservedele, maskiner, fødevarer og medicin.

Af en oversigt fra USA's kongres fra 30. oktober 2020 fremgår, at 157 navngivne personer er ramt af indrejseforbud og indefrysning af værdier i USA. Listen omfatter blandt andre præsident Maduro og hans familie og syv dommere ved højesteret. Dertil har over 1000 familier fået frataget deres permanente visa til indrejse i USA.

Der er også beslaglagt venezuelanske værdier i USA for store milliardbeløb. Det gælder blandt andet tankstationkæden CITGO i USA.

Og udenlandske banker, virksomheder og rederier, der er engageret i forretninger med Venezuela, har fået bøder og mistet retten til at gøre forretninger i USA.

En rapport udsendt i USA i 2019 af to økonomer fra henholdsvis instituttet CEPR og Columbia University vurderer, at sanktionerne mod Venezuela har været enormt ødelæggende og kostet tusinder af menneskeliv.

>> LÆS OGSÅ: USA's sanktioner kan have kostet 40.000 menneskeliv

Özlem Demirel fra Die Linke begrunder sin modstand mod EU's og USA's sanktioner blandt andet med de menneskelige omkostninger.

Hun mener ikke, EU er optaget af menneskerettigheder eller grundlæggende rettigheder, men snarere at EU-landenes regeringschefer og USA er bekymrede for deres egne geostrategiske interesser i Venezuela med adgangen til oliereserver.

"EU og det konservative flertal i EU-parlamentet forfølger kun deres nyliberale geopolitik med deres initiativer og sanktionsregimet. Det handler ikke om mennesker og bestemt ikke om flygtninge", som hun formulerer sit svar på Arbejderens spørgsmål: Hvorfor stemte du imod resolutionen?

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2020 - 06:52   25. nov. 2020 - 09:46

Venezuela

se@arbejderen.dk
Fakta om Venezuela
  • Areal: 915.050 km2.
  • ​Hovedstad: Caracas.
  • Indbyggere: 31.775.371.
  • Antal vælgere: 20,4 millioner.
  • Sprog: spansk og flere oprindelige sprog.
  • Religion: 92 procent katolsk, 8 procent protestantisk og andre religioner.
  • Industri: jern, stål, aluminium, fødevarer og byggemateriale.
  • Olie og gas: 2,3 millioner tønder olie om dagen og 5000 kubikmeter naturgas dagligt. (Denne produktion er faldet meget de seneste to år på grund af USA's sanktioner. Siden marts 2019 ligger produktionen under en million tønder olie om dagen).