17 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

EU boykotter mindeparade i Rusland

70-året for sejren over Hitler:

EU boykotter mindeparade i Rusland

Alle EU-lande, undtagen Tjekkiet, boykotter tilsyneladende sejrsparaden i Moskva den 9. maj til minde om 70-året for sejren over Nazi-Tyskland.

Fra mindeparaden i Moskva i 2013.
FOTO: Wikimedia
1 af 1

Samtlige lande i EU, undtagen Tjekkiet, har øjensynlig valgt at blive væk fra den traditionsrige sejrsparade i Moskva den 9. maj, der markerer 70-året for sejren over fascismen.

I betragtning af de russiske handlinger på Krim og østlige Ukraine, vil deltagelsen være uhensigtsmæssigt.
Steffen Seibert

Dét skyldes angiveligt, at Rusland udøver aggression i Ukraine, lyder det i tjekkiske Radio Prague.

Den årlige parade i Moskva havde i 2010 deltagelse af Angela Merkel, hvor britiske og amerikanske tropper gik sammen i optoget med russiske soldater.

I 2005 deltog den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, og sad ved siden af ​​Ruslands præsident Vladimir Putin ved højtideligheder.

Allerede for flere uger siden meddelte den tyske forbundskansler Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert, imidlertid, at Tyskland vil blive væk fra mindeparaden.

"I betragtning af de russiske handlinger på Krim og østlige Ukraine, ville deltagelsen være uhensigtsmæssigt", sagde han ifølge Die Zeit.

Han tilføjede, at Merkel i stedet vil lægge en krans ved Den Ukendte Soldats grav i den russiske hovedstad den 10. maj.

Tysklands invasion af Sovjetunionen den 21. juni 1941 med tre millioner soldater og senere besættelse af store dele af landet, betød i løbet af fire år 20 millioner døde sovjetiske civile og soldater.

Grækenland, Ungarn og Slovakiet er også blevet inviteret i år til sejrsparaden, men har endnu ikke offentliggjort deres beslutning. EU-lande, der har meddelt, at de udebliver i direkte protest mod Ruslands Ukraine-politik, tæller indtil videre Estland, Tyskland, Letland, Litauen og Polen.

USA har også sagt nej til at deltage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2015 - 14:58   26. mar. 2015 - 15:00

Rusland

Anders Fenger
Skribent