17 Sep 2019  

KBH: Overskyet, kraftige regnbyger, 9 °C

Enhedslistens alliance får 17 mandater i EU-parlamentet

De røde og EU-valget

Enhedslistens alliance får 17 mandater i EU-parlamentet

Røde partier fra seks lande fører en fælles EU-politik med løfter om at forandre EU i en grøn og solidarisk retning. Partierne er ganske stærke i hjemlandene, men det lykkedes dem ikke at tage styrken med til EU-parlamentet.

Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, får 16 tætte samarbejdspartnere de kommende fem år i Bruxelles, når EU skal drejes i en grøn og solidarisk retning.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den alliance, som Enhedslisten indgik i ved valget til EU-parlamentet og samarbejder tæt med fremover i Parlamentet, fik 16 eller 17 medlemmer valgt ind i de seks lande, der indgår i alliancen.

Samarbejdet omfatter – ud over Enhedslisten – Vänsterpartiet i Sverige, venstrealliancen VAS i Finland, La France Insoumise (LFI) i Frankrig, Podemos i Spanien og Venstreblokken (BE) i Portugal.

Enhedslisten fik som bekendt valgt ét medlem. Det samme gælder Vänsterpartiet og VAS i Finland.

Det kommunistiske parti PCPE vurderer, at Podemos bliver straffet for at føre en socialdemokratisk politik.

Venstreblokken i Portugal vandt to mandater, mens franske LFI fik seks. Det fik Podemos og deres spanske allierede også, men kun fem af de seks mandater går med i EU-parlamentgruppen GUE/NGL, mens den sjette blive del af den grønne gruppe i EU-parlamentet.

Så Enhedslistens EU-alliance med navnet "Now the People" – på dansk: "Nu er det folkets tur" får 16 eller 17 af de 751 stemmer i EU-parlamentet til at virkeliggøre løftet om at gøre EU grønt.

Stærke i hjemlandet – ikke i EU

Partierne er ikke lykkedes med at overføre positive nationale valgresultater til EU-valget.

La France Insoumise, som vandt næsten 20 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 2017, fik 6,3 procent af stemmerne ved EU-parlamentsvalget.

Selvom partiet forventede en tilbagegang i forhold til 2017, så havde kun "få forudset, at det ville blive en sådan katastrofe", skriver avisen The Nation.

LFI's kandidat Karin Fischer beklager, at det ikke lykkedes at forklare vælgerne, hvor vigtigt valget er:

– Det skyldes nok til en vis grad vores sammensatte holdning til EU som sådan, siger Karin Fischer.

I LFI strides mindst to holdninger. En går i retning af et opgør med eliterne overalt, hvor de udøver deres magt – så at sige "give EU fingeren", skriver The Nation. Den anden holdning handler om at arbejde for at skabe et bedre EU. LFI's medlem af det franske parlament, Clémentine Autain, har kritiseret, at partiets valgkamp ikke fuldt ud var fokuseret på at skabe et bedre EU:

– Vores politiske familie har fremgang, når den fokuserer på håbet i stedet for hadet, udtaler Clémentine Autain.

Venstreblokken i Portugal fik knap 10 procent af stemmerne, og det er næsten samme andel, som blokken fik ved det seneste parlamentsvalg i 2015, men ikke samme antal vælgere stemte på BE. Portugal ligger i bunden, når det gælder valgdeltagelse. Kun 31,4 procent stemte. Venstreblokkens vælgertilslutning afviger ikke herfra og antyder ikke nogen forestilling blandt vælgerne om, at BE kan ændre EU. 

I Portugal stiller det kommunistiske parti PCP op sammen med det grønne parti PEV. Deres alliance fik 6,9 procent af stemmerne og vandt ligesom BE to mandater, der også er med i GUE/NGL-gruppen, men altså ikke med i Enhedslistens alliance "Now the People".

>> LÆS OGSÅ: Røde forskelle ved EU-parlamentsvalget

Socialdemokratisk linje straffes

I Spanien høstede Podemos og deres samarbejdspartnere Det Forenede Venstre (IU) samt et parti i Catalonien et ringe valg. Ved parlamentsvalget i april i år fik Podemos alene 14 procent af stemmerne. De tre alliancepartnere fik tilsammen kun 10 procent ved EU-valget.

Det kommunistiske parti PCPE vurderer, at Podemos bliver straffet for at føre en socialdemokratisk politik:

"[Podemos&#93 "rammes af konsekvenserne af at gentage den socialdemokratiske historie, og en del af deres stemmer søger til deres gamle hjem. Således bekræftes, at Podemos-IU er i gang med et nyt socialdemokratisk projekt", skriver PCPE i en analyse af EU-valget.

I Sverige genvandt Vänsterpartiet sit ene mandat i EU-parlamentet. Men partiet fik kun halvt så mange stemmer som ved det seneste valg til den svenske parlament, Riksdagen.

"Ved riksdagsvalget fik Vänsterpartiet 518.000 stemmer, ved EU-valget mindre end et år senere (kun) 268.000. Ikke mindst med tanke på, hvordan Vänsterpartiet har opgivet kravet om at forlade EU og i stedet betegnet EU-valget som et valg af EU's fremtid, er det interessant, at halvdelen af Vänsterpartiets vælgere ikke har købt retorikken om at ville dreje EU til venstre", skriver ugeavisen Proletären, der udgives af Kommunistiska Partiet i Sverige. KP selv anbefalede at boykotte valget.

Valgdeltagelsen i Sverige blev på 53,3 procent. Det er en smule over det samlede gennemsnit i de 28 lande, som lå på 50,9 procent.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2019 - 15:19   04. jun. 2019 - 15:55

EU-valg 2019

se@arbejderen.dk
Now The People

Seks venstrefløjspartier fra forskellige EU-lande har lavet en fælles politisk platform op til valget til EU-parlamentet i maj 2019. Initiativet kalder sig "Now The People" og består af følgende partier:

  • Enhedslisten fra Danmark.
  • La France Insoumise fra Frankrig. Partiet fik 20 procent af stemmerne ved det franske præsidentvalg i 2017.
  • Podemos fra Spanien. Fik i en alliance med andre partier 21 procent af stemmerne ved det spanske parlamentsvalg i 2016 – men gik tilbage til 14 procent ved valget i 28. april 2019.
  • Bloco de Esquerda, Portugals tredjestørste parti.
  • Vänsterpartiet fra Sverige.
  • Vasemmistoliitto, den finske venstrealliance.