04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

En måned i kamp mod Piñeras nyliberale politik

Klassekamp i Chile

En måned i kamp mod Piñeras nyliberale politik

Opstanden har kostet den chilenske befolkning over 25 dræbte og næsten 2500 sårede. Kravet er mindre ulighed og en ny forfatning, og kampen fortsætter på anden måned.

Der er et stort ønske blandt chilenerne om at få en ny grundlov, der kan erstatte den nuværende, som blev skrevet under Pinochets militærdiktatur. Derfor lyder kravet om en grundlovgivende forsamling – "asamblea constituyente".
FOTO: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Der er voldsomme uroligheder i Chile. Den seneste måned har tusinder været på gaden i daglige protester mod regeringens sociale og økonomiske nedskæringspolitik.

Over en million demonstrerede, da der var flest. Politi og militær slår hårdt ned på protesterne, og der er talrige dræbte og sårede. Nu forsøger regeringen at stoppe protesterne med tilbud om en ny forfatning.

Fattigdom er udbredt. Det betyder noget for familierne, når billetten til bus og metro bliver dyrere.

Den 18. oktober blev en række spredte protester mod stigninger i priserne på offentlig transport i hovedstaden til en masseprotest i hele Chile. Den 25. oktober var over en million på gaderne i mange byer i protest mod den højreorienterede præsident Sebastián Piñeras politik.

I dag – en måned senere – er der stadig store protester. Mandag var tusinder samlet på den centrale "Plaza de Dignidad", Værdighedens Plads i hovedstaden Santiago de Chile. På millionbyens store færdselsåre La Alameda gik trafikken i stå på grund af demonstrationer.

De offentlige ansattes fagforening har annonceret nationale strejker tirsdag og onsdag, oplyser Prensa Latina.

>> Se video (engelsk tale) om baggrunden for opstanden her

Og på tværs af landet mobiliserer den folkelige bevægelse "Unidad Social" (Social Enhed) til kamp imod en aftale om fred og en ny forfatning, som Piñera-regeringen har indgået med hovedparten af partierne i parlamentet.

Chiles Kommunistiske Parti, Det Humanistiske parti og yderligere en håndfuld mindre partier samlet i alliancen Den Brede Front stiller krav til den plan, som regeringen og dens allierede har lagt.

Luftige løfter fra regeringen

Regeringens plan er at skabe ro i landet med løfter om en folkeafstemning den 7. december om start på en proces, der skal give Chile en ny grundlov.

Modstanderne kræver imidlertid sikkerhed for sociale og økonomiske indrømmelser og sikkerhed for, at en ny grundlov skrives af befolkningen og ikke bare af det herskende flertal i parlamentet.

"Hele processen med formulering af en ny grundlov skal respektere demokratiets grundlæggende princip om, at 'magten ligger hos folket'", skriver modstandsalliancen i én fælles udtalelse fra den 14. november.

Modstanderne af regeringsalliancens plan advarer om, at den er et forsøg på at gå bag om ryggen på vælgerne, og derfor rejser de kravet om, at folkeafstemningen den 7. december også skal afgøre, hvordan og af hvem den nye grundlov skal skrives.

Der er tre muligheder: Valg af en grundlovgivende forsamling, overlade arbejdet til medlemmerne af den valgte kongres eller som tredje mulighed en blandet forsamling bestående af kongresmedlemmer og en kreds af valgte.

Befolkningen vil skrive loven

Regeringsmodstanderne står fast på, at der skal vælges en grundlovgivende forsamling. Det krav støtter det store flertal af vælgerne, viser en ny meningsmåling.

63,5 procent af de adspurgte støtter kravet om valg af en grundlovgivende forsamling uden deltagelse af landets valgte politikere. 24,4 procent synes, grundloven skal skrives i fællesskab mellem kongresmedlemmer og folkevalgte. Kun 8,2 procent synes slet ikke, at grundloven skal laves om, viser målingen fra instituttet Pulso Ciudadano.

Instituttet har også spurgt vælgerne, hvad de ønsker af en ny grundlov. Det krav, som flest rejser, er behovet for at reducere uligheden. På andenpladsen kommer krav om bedre uddannelse, sundhed og pension.

Dertil ønsker folk at få ophævet den nuværende forfatning fra 1980 – skrevet under general Pinochets militærdiktatur.

Ulighed og fattigdom

Chile er ifølge Verdensbankens opgørelse det syvende mest ulige land i verden. Én procent af befolkningen kontrollerer 26,5 procent af rigdommene.

Fattigdommen er udbredt, og det betyder noget for familierne, når billetten til bus og metro bliver dyrere. Mennesker i Chile bruger i gennemsnit 13,8 procent af mindstelønnen alene på transport, viser undersøgelser fra den økonomiske samarbejdsorganisation CELAC.

Og chilenske familier står med mange andre udgifter, idet dele af skolevæsenet er privatiseret. Det samme gælder sundhedsvæsenet og pensionssystemet. Halvdelen af landets familier lever af en månedlig indtægt på under 400.000 pesos, der svarer til godt 3000 kroner. De busbilletter, som udløste protesterne, koster knap otte kroner.

>> LÆS OGSÅ: Protesterne fortsætter i Chile

Befolkningens tillid til regeringen, myndighederne samt politi og militær er på nulpunktet efter en måneds blodig konflikt.

56,3 procent af de adspurgte kritiserer militæret for dets optræden under konflikten, mens 64,3 procent kritiserer uropolitiet, kendt som Los Carabineros.

Allerede under de første demonstrationer den 18. oktober erklærede præsident Piñera landet i undtagelsestilstand og ophævede dermed en række civile rettigheder.

217 demonstranter har fået øjenskader blandt andet på grund af politiets gummikugler.
Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix

Politi og militær har den seneste måned slået hårdt til mod demonstranterne. Avisen El Tiempo skriver, at mindst 27 er dræbt, og at der har været 158 demonstrationer den seneste måned.

Chiles Røde Kors supplerer den blodige statistik:

  • 2391 personer er såret – heraf har 217 fået øjenskader.
  • 6362 er eller har været arresteret. Af disse var 759 mindreårige.

Chiles Kommunistiske Parti kræver umiddelbart stop for politivolden og "tilbagetrækning af uropolitiet, så den alvorlige vold, som menneskeretsorganisationen (INDH) beretter, at statens organismer har udløst, ophører".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2019 - 11:19   18. dec. 2019 - 12:25

Chile

se@arbejderen.dk
Oprøret i Chile 2019
  • I starten af oktober vedtager Sebastián Piñeras regering at hæve priserne på billetter til busser og metro i hovedstaden. Det får studerende til at protestere.
  • Den 18. oktober får de studerende støtte til deres protester mod prisstigningen fra den brede befolkning, som går massivt på gaden med krav om stop for regeringens nedskærings- og privatiseringspolitik.
  • Præsidenten erklærer landet i undtagelsestilstand og aflyser blandt andet værtskabet for FN's klimatopmøde, COP25.
  • Protesterne fortsætter og spredes til hele landet.
  • Den 25. oktober er der over en million, som deltager i protester i alle store byer.
  • Politi og militær slår hårdt ned på demonstranterne.
  • Den 26. oktober opgøres antallet af dræbte til 19. 2500 er såret og 2840 arresteret.
  • Chiles menneskerettighedsorganisation INDH anklager politi og militær for alvorlige brud på menneskerettighederne. Herunder tortur, mishandling, seksuelle overgreb og ikke mindst uhæmmet brug af tåregas og gummikugler.
  • 217 mennesker har fået øjenskader.
  • Den 12. november indgår Piñera-regeringen en aftale med partier i parlamentet om at forsøge at skabe ro i landet med løfter om en ny grundlov, der skal til folkeafstemning i april 2020.
  • Chiles Kommunistiske Parti og andre partier og bevægelser er enige i behovet for en ny grundlov, men kræver sikkerhed for, at den bliver skrevet af en folkevalgt forsamling og ikke af de regerende politikere.

Kilder: Wikipedia, PC Chile, Prensa Latina