05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Domstol i Haag sætter spot på krigsforbrydelser i Afghanistan

Efter 19 års krig og besættelse

Domstol i Haag sætter spot på krigsforbrydelser i Afghanistan

En appelinstans ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag har besluttet at indlede en undersøgelse af, om der er begået krigsforbrydelser i forbindelse med krigen og besættelsen af Afghanistan. Undersøgelsen omfatter alle parter i konflikten – inklusive USA's hemmelige CIA-fængsler uden for Afghanistan.

Arkivfoto: Amerikanske soldater i aktion i Afghanistan i 2009.
FOTO: U.S. Army/Francisco V. Govea II/ CC 2.0
1 af 1

Torsdag den 5. marts gav en appelinstans ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) i Haag grønt lys til at indlede en undersøgelse af, om der er begået krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i og besættelsen af Afghanistan. Det skriver ICC på sin hjemmeside.

Det er første gang, at USA bliver stillet til ansvar for dets handlinger, selv om det forsøgte at kanøfle ICC til at lukke sin undersøgelse.
Preetha Gopalan, Reprieve

For mindre end et år siden – 12. april 2019 – besluttede en instans ved domstolen ellers at afvise anklagerens anmodning om at undersøge formodede krigsforbrydelser i Afghanistan, med henvisning til at "det ikke ville være i retfærdighedens interesse", blandt andet efter massivt pres fra USA. Dengang truede USA med at indføre sanktioner mod og retsforfølge ansatte ved domstolen samt at fjerne domstolens anklagers visum til USA.

Men den afgørelse ankede anklageren, som nu kan indlede undersøgelsen, der vil omfatte alle parter i konflikten – det vil sige Taliban, den afghanske regeringshær, USA's tropper og CIA, skriver netstedet commondreams.org.

CIA's hemmelige fængsler i søgelyset

Derfor kommer undersøgelsen ikke kun til at omfatte forbrydelser i selve Afghanistan, men også forbrydelser, der er begået i andre lande – eksempelvis i CIA's hemmelige fængsler i blandt andet Polen, Litauen og Rumænien.

Dommen huer da heller ikke Trump-administrationen. USA's udenrigsminister Mike Pompeo kritiserer afgørelsen og krigsforbryderdomstolen i stærke vendinger.

– Det er i sandhed en fantastisk beslutning fra en uansvarlig politisk institution maskeret som en juridisk institution, sagde Mike Pompeo og tilføjede:

 – Vi vil tage alle nødvendige skridt for beskytte vores borgere.

– Dette er endnu en påmindelse om, hvad der sker, når en multilateral institution mangler tilsyn og ansvarligt lederskab og i stedet bliver en motor for politiske vendettaer, erklærede Pompeo.

Glæde blandt ofrenes advokater

Til gengæld vækker afgørelsen glæde blandt menneskerettighedorganisationer og advokater for ofre, der har været udsat for krigsforbrydelser.

– I dag pustede Den Internationale Krigsforbryderdomstol nyt liv i mantraet om, at 'ingen står over loven', og genskabte lidt håb om, at retfærdighed er mulig, og at og den gælder alle, sagde Katherine Gallagher, der er ledende advokat i den amerikanske organisation Center for Constitutional Rights.

Organisationen repræsenterer tre af ofrene for USA's krigsforbrydelser og CIA's torturprogram. Heriblandt er Sharqawi Al-Hajj, Guled Duran og Mohammad al-Assad. De to førstnævnte sidder tilbageholdt i USA's fængsel på Guantánamobasen på Cuba. Den sidste er død, men hans enke har ført sagen videre.

Alle har været udsat for tortur i CIA's hemmelige fængsler, før de blev overført til fangelejren på Guantánamobasen.

>>LÆS OGSÅ: Retssag om 11 fanger på Guantánamo

– I mere end 15 år har alt for mange ofre for USA's torturprogram ligesom Sharqawi Al-Hajj og Guled Duran lidt fysisk og mentalt i en ulovlig tilbageholdelse, mens tidligere ledende amerikanske embedsfolk har nydt immunitet, fortsatte Kathrine Gallagher.

Også den britiske menneskeretsorganisation Reprieve, der stiller advokater til rådighed for andre ofre, glæder sig over afgørelsen. 

– Afgørelsen er velkomment nyt for alle, som mener, at gerningsmænd til krigsforbrydelser ikke skal have immunitet, uanset hvor magtfulde de er, siger Preetha Gopalan fra Repreive.

– Det er første gang, at USA bliver stillet til ansvar for dets handlinger, selv om det forsøgte at kanøfle ICC til at lukke sin undersøgelse, tilføjer Preetha Gopalan.

I praksis kan det blive svært at gennemføre en sag mod amerikanske statsborgere, hvis USA nægter at udlevere dem til domstolen. Desuden har USA aldrig underskrevet Romstatutten, en aftale der danner grundlag for ICC. Såvel præsident Bush, præsident Barack Obama som Donald Trump har nægtet at anerkende domstolen i Haag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2020 - 11:44   09. mar. 2020 - 15:18

Afghanistan

mj@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.