10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Dansk-spanier er rystet over, at fascisterne går frem

Valg i Spanien

Dansk-spanier er rystet over, at fascisterne går frem

Det fascistiske parti Vox fordobler sit stemmetal ved det spanske parlamentsvalg og bliver nu landets tredjestørste parti, siger spanier i Danmark, der er dybt rystet og kalder til kamp mod fascismen.

Fascismen vækket til live? Partiet Vox' ledere fejrer valgsejren søndag aften. Længst til venstre ses generalsekretæren for Vox Iván Monteros, der er barnebarn af historisk fascistleder.
FOTO: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

En af sejrherrerne ved søndagens parlamentsvalg i Spanien, Iván Monteros, er dybt højreorienteret og barnebarn af en af landets absolutte fascistiske topledere, der i 1939 personligt beordrede tusindvis af mennesker henrettet, da Den Spanske Borgerkrig i 1939 lakkede mod enden.

Partiet Vox står for en fascistisk politik, men med et populistisk ydre, der kan tiltrække vælgere.
Maria Luz Tarp, spanier

Barnebarnet, Iván Monteros, er generalsekretær og nummer tre i hierarkiet i det ekstreme spanske højreparti Vox, der søndag fordoblede sit stemmetal ved valget fra 24 til 52 parlamentspladser.

Bedstefaderen, Eugenio Espinosa de los Monteros, var den person, der underskrev henrettelserne af tusindvis af kommunister, socialister, anarkister og andre republikanere umiddelbart efter hovedstaden Madrids fald den 28. marts 1939.

Siden blev han det fascistiske Franco-diktaturs ambassadør i Nazityskland og ses på et foto fra 1940 sammen med Hitler og den spanske diktator Fransisco Franco, fremgår det af en artikel fra det spanske nyhedsbureau EFE.

"Vox er fascister"

Vox, der i de fleste medier bliver kaldt højrenationalt, blev tredjestørst ved søndagens valg, der var det fjerde parlamentsvalg på fire år. Det er i øvrigt anden gang i år, at spanierne blev bedt om at gå til stemmeurnerne og vælge et nyt parlament.

Maria Luz Tarp, der er spanier, men bosiddende i Danmark på 38. år, er rystet over Vox' fremmarch.

– Det er slemt. Partiet står for en fascistisk politik, men med et populistisk ydre, der kan tiltrække vælgere – selv fra Madrids arbejderkvarterer, viser valgresultaterne, siger en skuffet Maria Luz Tarp, der arbejder som pædagog i Aarhus, til Arbejderen.

Søndagens valg resulterede – heldigvis, siger Maria Tarp – ikke i, at Vox fik parlamentarisk nok magt til at kunne regere eller bestemme landets udvikling. Det var Spaniens socialdemokratiske parti PSOE (Partido Socialista Obrero Español), der genvandt de fleste pladser i parlamentet ved valget. Det opnåede 120 ud af 350 pladser, hvilket er tre færre end ved sidste valg i april.

>> LÆS OGSÅ: Socialdemokrater vinder i Spanien

Resultatet på 28 procent af stemmerne er dog ikke nok til at opnå et flertal.

Det konservative oppositionsparti PP (Partido Popular) blev næststørste parti med 88 pladser og 20,8 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 22 mandater i forhold til sidste valg i april i år.

Det venstreorienterede Unidas Podemos, der tidligere var støtteparti for PSOE, fik 12,98 procent af stemmerne. Spaniens Kommunistiske Parti (PCE) er en del af Unidas Podemos gennem valgfronten Izqierda Unida, der opnåede seks ud af Unidas Podemos i alt 35 mandater.

Vox er fremmedfjendsk

Vox har ifølge det spanske dagblad El Pais fået mange stemmer på sin modstand mod catalanske partiers krav om uafhængighed. Ifølge Maria Luz Tarp slår partiet sig også op på en populistisk retorik, som har høstet stemmer.

Et af Vox' hovedkrav er at lukke grænserne og smide muslimer og illegale indvandrere ud. Vox kræver i sit partiprogram "fundamentalistiske moskeer" lukket og "ekstremistiske imamer arresteret og udvist" samt titusinder af muslimer deporteret ud af Spanien.

Vox blev grundlagt i 2013 af udbrydere fra det konservative PP-parti. Det fik 0,20 procent af stemmerne i 2016, men det steg til 20 procent, efter at Barcelona i 2017 blev ramt af et terrorangreb. 

>> LÆS OGSÅ: Sundhedsfarlig spansk sparepolitik

Vox er ifølge den kommunistiske avis Mundo Obrero "blødt euroskeptisk" og støtter spansk suverænitet og den "spanske nation". Det kræver Gibraltar – der er britisk besiddelse – leveret tilbage til Spanien.

Fascisme i Sydeuropa

Ifølge den spanske historiker og ekspert i den yderste højrefløj Guillermo Fernández Vázquez er Vox' økonomiske politik "nyliberal". Men fascistiske partier eller andre højreekstreme partier og grupper i Spanien har "haft det svært" siden fascismens fald i 1975.

– Franco-fortiden har skadet det yderste højre i Spanien. Landet led sammen med Portugal og Grækenland under fascistiske diktaturer indtil 1970'erne, og det tog derfor lang tid, før højreekstreme partier opnåede parlamentsmedlemmer som Gyldent Daggry i Grækenland og nu Vox i Spanien, siger historikeren til magasinet elcritic.cat fra Barcelona.

>> LÆS OGSÅ: 1. april 1939 - Den spanske borgerkrig er tabt

Historikeren, der er professor i moderne historie ved universitet i Barcelona og forfatter til bogen "La tentación neofascista en España", påpeger, at den eneste undtagelse fra reglen er Portugal, der stadig ikke har noget ekstremt højreparti i parlamentet.

Venstrefløjen for slap

For Maria Luz Tarp er det katastrofalt, at Vox er blevet tredjestørste parti i Spaniens parlament med 15,1 procent af stemmerne. Partiet er meget værre end Salvinis La Lega i Italien eller Le Pens franske Rassemblement National, mener hun.

– De udtrykker ren fascisme og nostalgi i forhold til Franco-fascismen. De udnytter den skyhøje arbejdsløshed til at skaffe sig stemmer, siger Maria Luz Tarp til Arbejderen.

Hun mener, at store dele af venstrefløjen har "svigtet" i kampen mod fascismen.

– Venstrefløjen er ikke stærk. Unidas Podemos (UP) er gået lidt tilbage ved valget, konstaterer Maria Tarp, der føler, at en regeringsalliance mellem socialdemokraterne i PSOE og UP er eneste mulighed for at holde højre fra magten.

– Folk i Spanien er trætte efter flere valg. Nu gælder det om at stoppe fascismen, slutter hun.

>> LÆS OGSÅ: Brexit har åbnet for, at Spanien kan se en vej ud af EU

Siden april har den fungerende spanske premierminister Pedro Sanchez fra PSOE forgæves forsøgt at danne en regering med støtte fra UP.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2019 - 11:11   12. nov. 2019 - 16:13

Spanien

ah@arbejderen.dk
Valget i Spanien november 2019

Parlamenstvalget fandt sted den 10. november 2019.

Resultater:

  • PSOE (Partido Socialista Obrero Español) (socialdemokratisk): 28,0 procent (–0.7).
  • Partido Popular, konservativt: 20,7 procent (+4.8).
  • VOX (fascistisk): 15,1 procent (+4,8)
  • Unidos Podemos (venstrealliance), inklusive kommunistpartiet PCP: 12,8 procent (–1,5).
  • Ciudadanos (højreorienteret): 6,8 (–9,1).
  • ERC-Sobiranistes, catalansk centrum-venstre-alliance: 3,6 procent (–0,3) 
  • PCPC (Spaniens Folks Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk): 0,06 procent (-0,01)
  • 30,3 procent af de stemmeberettigede stemte ikke.