18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Cuba har vundet en stor sejr over USA ved FN: 187 stemmer mod 3

Stop blokaden

Cuba har vundet en stor sejr over USA ved FN: 187 stemmer mod 3

USA's blokade mod Cuba har kostet det cubanske samfund astronomiske økonomiske tab. Men de lidelser, som familierne i Cuba udsættes for, kan ikke tælles op i et regneark, understreger Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez.

Sådan så afstemningsresultatet ud. Det udløste klapsalver, da USA's blokade mod Cuba torsdag blev fordømt af 187 af FN's 192 medlemslande.
FOTO: Prensa Latina/FN
1 af 1

Torsdag stemte medlemmerne af FN's Generalforsamling om en resolution stillet af Cubas regering. Resolutionen kræver, at USA stopper den 57 år lange økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod Cuba.

Resolutionen blev vedtaget med 187 stemmer for, 3 imod (USA, Israel og Brasilien), mens 2 lande undlod at stemme (Colombia og Ukraine).

Nogle kritiserede blokaden som et folkemord, idet den rammer Cubas sundhedsvæsen og faktisk har kostet menneskeliv.

Det var i år 27. gang, en resolution imod USA's blokade mod Cuba blev vedtaget af det overvældende flertal af verdens lande. Der var en omfattende debat op til afstemningen. FN-ambassadører fra 43 lande var på talerstolen for at fordømme USA's fjendtlighed over for Cuba. Flere talere betegnede blokaden som et brud på international ret, idet USA tvinger firmaer i andre lande til at følge blokadelovgivningen og afholde sig fra handel og investering i Cuba.

Nogle kritiserede blokaden som et forsøg på folkemord, idet den rammer Cubas sundhedsvæsen og faktisk har kostet menneskeliv.

Tab på 922 milliarder dollars

Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez understregede i sin tale, at blokaden er en kolossal forhindring for Cubas økonomiske udvikling. Cuba har beregnet, at blokaden har kostet landet over 922 milliarder dollars i tab og ekstra udgifter, siden den blev indført i 1962. I perioden april 2018 til marts 2019 har den kostet det cubanske samfund, hvad der svarer til 71 millioner kroner om dagen.

Rodriguez understregede dog, at blokadens konsekvenser ikke kan opgøres med et tal:

– De lidelser, som familierne i Cuba udsættes for, kan ikke tælles op i et regneark, sagde ministeren ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina.

>> SE KORT VIDEO FRA FN

Danmark stemte sammen med EU-landene for Cubas resolution og støtter altså kravet til USA om ophævelse af blokaden.

Vrede i Brasilien

Dette års afstemning adskilte sig fra tidligere år derved, at USA og Israel ikke stod helt alene med deres stemme imod Cubas resolution. I år stemte også Brasilien imod Cuba ved FN.

Det har udløst stor vrede i Brasilien.

Brasiliens tidligere præsident Dilma Rousseff har kritiseret præsident Jair Bolsonaros beslutning om at stemme imod Cuba og sammen med USA. Brasiliens store faglige LO (CUT) og organisationen af landarbejdere og jordløse bønder (MST) har i en fælles udtalelse fordømt Bolsonaro-regeringens fjendtlige handling mod Cuba.

De to organisationer påpeger, at mennesker i verden – herunder i Brasilien – skylder Cuba sin støtte og solidaritet til gengæld for den store indsats for at forbedre menneskers liv, som Cuba yder i fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

LÆS OGSÅ: Cuba bruger 6,6 procent på ulandsbistand

Også Brasiliens fattige befolkning nød gavn af tusinder af udsendte cubanske læger, indtil præsident Bolsonaro opsagde aftalen for et år siden.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Colombia og Ukraine valgte at afstå fra at stemme. De to lande har ved tidligere års afstemninger om blokaden støttet Cubas resolution, men de siddende regeringer i Bogotá og Kiev er nære allierede af USA.

Små og fattige lande modstod USA's pres

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at der ikke er snesevis af små og fattige lande, som har bøjet sig for USA's politiske og økonomiske afpresning forud for denne afstemning, skriver Dansk-Cubansk Forening i en udtalelse.

"Det er velkendt, at USA lægger et stort pres på landene og truer med for eksempel at tilbageholde økonomisk bistand til lande, der stemmer mod USA's interesser i FN. På den baggrund er afstemningsresultatet 187 stemmer for kravet om ophævelse af blokaden, 3 stemmer mod og 2, der undlader at stemme, et meget stærkt signal", konkluderer foreningen.

Dansk-Cubansk Forening udtrykker sin glæde over, at Danmark igen har støttet Cubas krav om ophævelse af blokaden. "Vi opfordrer regeringen til hurtigt at følge stemmeafgivningen op med konkrete skridt, der kan fremme dansk handel med og investeringer i Cuba", skriver foreningen i sin udtalelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. nov. 2019 - 09:15   08. nov. 2019 - 10:33

Cuba

se@arbejderen.dk
USA's blokade mod Cuba
  • 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
  • 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
  • 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba.
  • 1992: Efter pres fra den daværende præsidentkandidat Bill Clinton strammer USA blokaden med Torricelli-loven. Den forbyder al handel mellem datterselskaber af amerikanske selskaber i andre lande og Cuba.
  • 1996: USA vedtager Helms-Burton-loven. Den har til formål at forstærke de økonomiske sanktioner og ramme udenlandske selskaber, der handler med eller investerer i Cuba.
  • USA’s daværende præsident Bill Clinton udsætter dog gennemførelsen af lovpakkens kapitel III.
  • Kapitlet giver amerikanske statsborgere ret til at rejse erstatningskrav ved domstole i USA mod udenlandske borgere, der involverer sig i “amerikansk ejendom“ i Cuba.
  • Alle efterfølgende præsidenter har også udsat kapitel III, men nu aktiverer Donald Trump kapitlet.

Kilde: cuba.dk