14 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 2 °C

Civile endte som konfliktens gidsler og ofre

Uro i Nicaragua

Civile endte som konfliktens gidsler og ofre

I april udløste regeringens forslag om at ændre pensionssystemet en konflikt, der har kostet mange menneskeliv. De fleste medier lægger ansvaret hos Nicaraguas regering og præsident. Præsidentrådgiver Paul Oqvist udlægger forløbet anderledes.

Der var ikke tale om spontane aktioner, mener Paul Oqvist. Uroen og volden i Nicaragua var en iscenesat aktion for at afsætte præsidenten, vurderer han.
FOTO: Dick Emanuelsson
1 af 1

Befolkningen i Nicaragua endte som gidsler i en situation, hvor demonstranter byggede barrikader og blokerede for færdsel. Det hang sammen med, at myndighederne trak politiet væk fra gaderne i et forsøg på at løse den konflikt, der var blusset op i midten af april, med dialog.

318 dræbte frem til 2. august, 21 politifolk og 23 børn og unge. 

Sådan forklarer Paul Oqvist forløbet over for svenske journalist Dick Emanuelsson, der har mødt Oqvist i Managua. Han er politisk rådgiver for Nicaraguas præsident Daniel Ortega og minister i regeringen:

– Efter tre dage med protester trak præsident Ortega forslaget om at hæve indbetalingerne til pensionssystemet tilbage, siger Paul Oqvist. Men da var barrikaderne bygget over hele Nicaragua, og nu handlede kravene om, at præsidenten skulle gå af.

– Et initiativ til dialog under ledelse af biskoprådet blev aldrig en reel dialog. Planen var, at barrikaderne skulle fjernes, og politiet skulle blive på politistationerne. Men barrikaderne blev stående, og de civile borgere endte derfor som gidsler, siger Paul Oqvist.

Pensionsreformen

Den politiske krise blev udløst, da sandinistregeringen fremlagde en pensionsreform. Indbetalingerne skulle øges, samtidigt med at pensionerne skulle sænkes med fem procent. Arbejderne skulle betale mellem 6,25 og syv procent mere, mens virksomheders bidrag skulle hæves fra 19 til 22 procent af lønsummen.

Medierne skrev udelukkende om, at de fattigste pensionister ville modtage mindre, og derfor demonstrerede pensionisterne, fortæller Paul Oqvist, som er særdeles kritisk over for mediernes fremstilling af, at befolkningen spontant gik på gaden i protest mod pensionsreformen:

– Der var aldrig nogen spontane aktioner. Allerede fra starten var aktørerne maskerede, og en stor del af dem var kriminelle, lyder det fra ministeren.

Han imødegår også den kritik, som har lydt i mange internationale medier om, at regeringstro sandinister har dannet paramilitære grupper og begået overgreb på fredelige demonstranter:

– I den situation organiserede befolkningen sig i boligområderne for at beskytte de lokale butikker imod plyndringer og imod den vold, som folk blev udsat for, når de passerede blokaderne. Organiseringen voksede, og det er interessant at konstatere, at folket i alliance med politiet opsøgte "de spontane" i deres huse, hvor tyvekosterne blev beslaglagt og leveret tilbage til de små butikker, fortæller Paul Oqvist.

Dræbte på begge sider

Opgørelser viser, at personer på begge sider er blevet dræbt især i starten af konflikten. En opgørelse fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder under OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) viser 318 dræbte frem til 2. august. 21 dræbte var politifolk og 23 var børn og unge. 

En nicaraguansk organisation (ANPDH) angiver antallet af døde til 448 – heraf 64 politifolk og sandinistiske aktivister. Resten betegnes som 'civile'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2018 - 07:58   28. sep. 2018 - 08:00

Nicaragua

se@arbejderen.dk
Kort om uroen i Nicaragua
  • Den 18. april startede uroen i Nicaragua med sammenstød mellem politi og demonstranter.
  • Først krævede demonstranterne en pensionsreform skrottet – hvilket skete.
  • Så krævede de sandinist-regeringens afgang og indførelse af "demokrati".
  • Konflikten har været blodig, og antallet af døde kan være så højt som 450. Der er mange døde på begge sider.
  • Sandinisterne og præsident Daniel Ortega ledte en national og anti-imperialistisk revolution, som i 1979 fjernede en USA-støttet diktator. 
  • Nicaragua er del af den såkaldte venstrebølge i Latinamerika sammen med lande som Cuba, Venezuela og Bolivia. Alle disse lande er udsat for politisk pres fra USA og Washington støtter ngo'er, som angiveligt kæmper for menneskerettigheder og demokrati.
  • I 1995 blev Sandinisterne splittet. En erklæret venstreorienteret gruppe, MRS, brød ud og er i dag involveret i kampen for at afsætte præsidenten.