23 May 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Brexitaftale fastholder Storbritannien i EU’s jerngreb

Mays EU-aftale i modvind

Brexitaftale fastholder Storbritannien i EU’s jerngreb

Selv om briterne ved en folkeafstemning for to år siden stemte for at melde sig ud af EU, vil den konservative regering fortsat acceptere EU's indre marked og toldunion – i første omgang frem til 2021.

Den britiske premierminister Theresa Mays brexitplan møder voldsom modstand.
1 af 1

Kritikere af den konservative britiske regerings brexitaftalen advarer om, at den binder Storbritannien til EU frem til 2021.

Brexit-aftalen tillader store britiske virksomheder at være så tæt som muligt på EU's indre marked og toldunion.
Robert Griffiths, kommunistpartiet CPB

Brexitaftalen fastlægger det kommende britiske forhold til EU og landets udtræden af EU og blev i søndags godkendt af EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles. Den skal nu drøftes i det britiske parlament den 11. decemberl.

Med i det indre marked

Aftalen om en overgangsordning betyder,  at Storbritannien vil deltage i størstedelen af EU-samarbejdet, lyder det blandt andet fra TUAEU, der samler de britiske fagforeninger, der er imod EU, samt Storbritanniens Kommunistiske Parti, CPB.

Storbritannien vil fremover ikke være med til at træffe beslutninger i EU, men skal fortsat følge størstedelen af EU's love frem til 2021. Derefter kan aftalen forlænges yderligere, hvis EU og Storbritannien ikke kan enes om en endelig skilsmisseaftale. Efter 2021 kan begge parter opsige aftalen, men beslutningen skal tages i enighed, skriver netstedet euractiv.com. Det indebærer i praksis, at EU får veto-ret.

Storbritannien kan fortsat have adgang til det EU's indre marked og skal følge reglerne om fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. I aftalen står der, at Storbritannien fortsat skal "harmonisere sin handelspolitik" med Unionen.

Dét møder voldsom kritik fra CPB's formand Robert Griffiths, der kalder brexitaftalen falsk og hul.

– Aftalen tillader de store britiske virksomheder at forblive så tæt som muligt på EU's indre marked og toldunion. Den tillader, at kapitalisterne fortsat kan eksportere kapital og slå sig ned overalt, hvor der er et minimum af regulering og et hav af udnyttede vandrende arbejdstagere, sagde kommunistformanden i en tale på partiets 5. kongres i sidste uge, skriver dagbladet Morning Star.

Mod nationaliseringer

Ifølge Robert Griffiths forhindrer reglerne for EU's indre marked og toldunion en "progressiv og venstreorienterede politik i Storbritannien".

Ifølge flere nylige meningsmålinger fortrækker et flertal af vælgerne en labourregering med Jeremy Corbyn i spidsen. Også han afviser brexitaftalen og lover at nationalisere jernbanerne samt el og vand, hvis Labour vinder det næste valg. 

Men brexitaftalen vil forhindre, at den britiske stat kan støtte landets egen industri og nationalisere – som det socialdemokratiske oppositionsparti Labour ellers er gået til valg på, mener Robert Griffiths.

Aftalen fastlægger, at Storbritannien skal  "bevare en robust og omfattende "ramme for kontrol af statsstøtte, der kan forhindre urimelig forvridning af handel og konkurrence".

EU-diplomater har ifølge netstedet Euoberver.com udtrykt frygt for, at de britiske virksomheder i fremtiden kan producere billigere varer, når de er ude af EU.

Men læser de brexitaftalens bilag 8, vil de blive beroliget. Her gentages det flere gange, at Storbritannien skal "sikre, at konkurrencen er fair for fremstillede varer" og følge bestemmelser om statsstøtte, konkurrence, beskatning, sociale og miljømæssige standarder.

– EU's indre marked har indbyggede regler for statsstøtte og for, hvor meget staten må bruge. Dét presser en udvikling frem med privatisering af for eksempel jernbaner og andre serviceområder, siger Labours formand Jeremy Corbyn ifølge dagbladet The Guardian.

Dagbladet The Express kritiserer, at det vil være EU-domstolen, der i sidste ende vil afgøre uenigheder mellem Storbritannien og EU om handel og økonomi. 

Et voldgiftsudvalg af britiske eksperter og EU-eksperter kan nemlig sende sager til EU-domstolen, hvis de indbyrdes ikke kan blive enige, skriver avisen, der har nærlæst aftalen.

Jeremy Corbyn opfordrer til at stemme brexit-aftalen ned.

– Parlamentsmedlemmer har ikke andet valg end at afvise denne dybt upopulære aftale, som premierminister Theresa May har aftalt med EU, sagde Corbyn mandag ifølge Morning Star.

Stor modstand mod May

Der er stor modstand i det britiske parlaments Underhus – også i premierminister Theresa Mays eget parti. Tre oppositionspartier har erklæret, at de vil stemme nej. For knap to uger siden trådte tre konservative ministre tilbage i protest mod brexit-aftalen.

– Selv premierministerens egen regering kan ikke bringe sig selv til at sælge denne brexitaftale, siger Jeremy Corbyn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2018 - 08:26   15. mar. 2019 - 14:39

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Brexitaftalen
  • EU-topmødet godkendte den 25. november aftalen mellem EU og Storbritannien.
  • Brexitaftalen skal behandles i det britiske parlaments underhus 11. december.
  • Den handler om perioden frem til 31. december 2020, selvom Storbritannien officielt forlader EU i marts 2019.
  • EU og Storbritannien har frem til 2020 til at forhandle en endelig aftale på plads om deres fremtidige forhold.
  • Aftalen kan forlænges, hvis EU og Storbritannien ikke kan enes om en endelig skilsmisseaftale.
  • Efter 2021 kan begge parter opsige aftalen, men beslutningen skal tages i enighed. Det indebærer i praksis, at EU får vetoret.
  • Storbritannien vil fremover deltage, når EU træffer beslutninger, men skal fortsat følge størstedelen af EU's love frem til 2021.
  • Storbritannien vil fortsætte med at deltage i EU's toldunion og det indre marked, men skal følge reglerne om fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft.
  • Storbritannien skal følge EU's regler om statsstøtte, konkurrence, beskatning, sociale og miljømæssige standarder.
  • Grænsen mellem Irland og Nordirland vil fungere som i dag.
  • EU-borgere, der bor i Storbritannien kan fortsat leve, studere og arbejde som før og vil bevare samme ret til sundhedsydelser, pensioner og andre sociale ydelser som i dag.
  • Uenigheder mellem virksomheder eller andre institutioner søges løst gennem fælles udvalg mellem EU og Storbritannien.
  • Kan der ikke nås  til enighed, sendes sagen til et uafhængigt voldgiftspanel, der kan sende sagen til EU-domstolen.
  • Storbritannien bevarer kontrol med Gibraltar i Spanien og sine militærbaser i Cypern.
  • Den britiske regering anslår, at landets økonomiske forpligtelser overfor EU koster 39 milliarder pund.

Kilder: Euactiv.com, Morning Star