18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Boris Johnson fik ja til brexitplanen, men nej til tidsplanen

Gennembrud for britisk brexit

Boris Johnson fik ja til brexitplanen, men nej til tidsplanen

Vel fik den britiske premierminister Boris Johnson tirsdag et ja til sin brexitaftale, men Labour-oppositionen og andre partier samlede et flertal for at forpurre og forsinke hans tidsplan ud af EU.

Boris Johnson fik tirsdag sin brexitplan igennem Underhuset.
FOTO: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

For første gang i den over tre år lange brexitproces er der et flertal i det britiske parlament for en brexitaftale.

Theresa May forsøgte tre gange uden succes. Tirsdag aften fik den konservative premierminister Boris Johnson så skaffet flertal for en.

Boris Johnsons brexitaftale betyder vigtigst af alt, at vi er ude af EU's indre marked og toldunion.
Doug Nicholls, fagforeninger mod EU.

Det skete med 329 stemmer mod 299. I alt 19 medlemmer af oppositionspartiet Labour stemte for Johnsons aftale, selv om partiledelsen bad dem stemme imod eller stemme blankt.

Desuden stemte flere af de konservative medlemmer, som Johnson i efteråret smed ud af partiet, ja.

Labour-oprør

Blandt de labour-folk, der stemte for, var Kevin Barron, Sarah Champion, Rosie Cooper, Jon Cruddas, Gloria De Piero, Jim Fitzpatrick, Caroline Flint, Mike Hill, Dan Jarvis, Emma Lewell-Buck, John Mann, Grahame Morris, Lisa Nandy, Melanie Onn, Stephanie Peacock, Jo Platt, Ruth Smeeth, Laura Smith og Gareth Snell. 

De bliver nu kaldt "brexithelte" af flere på de sociale medier.

Uden deres støtte var Boris Johnsons plan ikke blevet vedtaget. Forud havde Johnson truet med at udskrive parlamentsvalg før tid, hvis parlamentsmedlemmerne ikke støttede aftalen.

Jeremy Corbyn sagde i sidste uge, at de Labour-parlamentsmedlemmer, der støttede premierministerens aftale, ikke ville blive sparket ud af partiet.

Fagbevægelsen mod EU for brexitaftale

Doug Nicholls fra den britiske fagbevægelse mod EU (TUAEU) er tilfreds med, at brexitaftalen trods alt kom i hus tirsdag.

I en mail til Arbejderen oplister han fordelene ved den aftalen, selv om den er indgået af den konservative Boris Johnson:

  • Den fjerner os helt fra EU's indre marked og toldunion.
  • Den afslutter EU's regeltyranni, der har ødelagt den offentlige service i Storbritannien.
  • Den afslutter de rigide indkøbsregler, der har smadret vore industrier.
  • Den bringer de territoriale farvande tilbage under vores kontrol og skaber grundlag for at genoprette vores fiskeri.
  • Grænserne kommer tilbage under national kontrol, så vi kan starte på at opbygge et ordentligt arbejdsmarked.
  • Vi slipper for den fælles landbrugspolitik, så vi kan opbygge en grønnere sektor.
  • Vi kan fremstille mere af vores egen mad.
  • Vi kan undgå at blive involveret i EU's udvikling af fælles militære politikker og en fælles hær.
  • Den frigør os fra EU-parlamentet.

– Aftalen – til trods for Boris Johnsons reaktionære politik – betyder vigtigst af alt, at vi er ude af det indre marked og toldunionen. Det er derfor, modstanderne af brexit siger, at dette er en værre aftale end Theresa Mays brexitaftale, anfører Doug Nicholls.

Kommunister advarer Labour

Også Storbritanniens Kommunistiske Parti (CPB) støtter Boris Johnsons brexitaftale. Ikke fordi de støtter De Konservative. Traditionelt støtter CPB Labour ved parlamentsvalg, men kritiserer partiets nuværende EU-politik.

Op til tirsdagens vigtige afstemning i Underhuset opfordrede CPB's formand Robert Griffiths parlamentsmedlemmerne til at støtte brexitplanen.

– Det vil betyde, at spørgsmålet om brexit kan "afvikles", og det giver Labour mulighed for at gå i startblokkene og vinde et kommende parlamentsvalg på et folkeligt, dristigt, radikalt valgmanifest, siger han til det britiske dagblad Morning Star.

I 2017 vedtog Labour med formanden Jeremy Corbyn i spidsen et valgprogram for nationaliseringer af blandt andet jernbanen og vandforsyningen og med omfattende statsstøtte til industrien. Noget som EU ikke ville tillade, hvis Storbritannien stadig var medlem af EU.

Robert Griffiths advarer mod, at Labours ledelse fortsætter sin forkerte brexitpolitik, som blot kan give Boris Johnson mulighed for at anklage Labour for løftebrud. Efter folkeafstemningen i 2016 lovede Labour og Jeremy Corbyn at respektere folkeafstemningen om at forlade EU.

Kan forpurre tidsplan ud af EU

Selv om Boris Johnson vandt første afstemning om brexitaftalen, tabte han afstemningen om en tidsplan for de nødvendige lovvedtagelser, som skal føre til udtræden af EU. 308 stemte for tidsplanen, mens 322 stemte imod.

Det betyder, at Storbritannien næppe forlader EU den 31. oktober, men snarere 31. januar. Men oppositionen med det socialdemokratiske Labour i spidsen er imod brexit og vil nu fremlægge krav til, hvordan brexit skal foregå.

Labour vil formentlig foreslå, at Storbritannien bliver i EU's toldunion, skriver dagbladet The Independent. Det er der dog i øjeblikket ikke flertal for, da de Konservative og en lille gruppe labourpolitikere er imod.

Men brexitprocessen vil blive yderligere forsinket. Lovpakkerne skal både igennem det britiske parlaments Underhus og Overhus.

Brexitudsættelse igen?

En skuffet Boris Johnson sagde kort efter at have tabt afstemningen om tidsplanen, at "på den ene eller den anden måde vil vi forlade EU", citerer nyhedsbureauet Reuters.

Nu vil han rådføre sig med de øvrige ledere i EU om at udsætte deadline for brexit. AFP bekræfter, at EU's hovedkvarter i Bruxelles tirsdag aften er i gang med at kontakte de 27 øvrige EU-landes stats- og regeringschefer om en udsættelse.

Allerede nu er Tyskland åben over for kortvarigt at udsætte brexit, hvis det sker af de rigtige politiske grunde, sagde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas onsdag til tv-stationen n-tv.

Men der skal være enstemmighed om at udsætte brexit, og hvert eneste medlemsland kan i princippet blokere for det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. okt. 2019 - 08:50   25. okt. 2019 - 09:43

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Boris Johnsons brexit-aftale vedtaget
  • Tirsdag den 22. oktober 2019 vedtog det britiske Underhus premierminister Boris Johnsons brexitaftale med stemmerne 329 stemte for og 299 imod.
  • 19 medlemmer af oppositionspartiet Labour brød med partidiciplinen og stemte for Johnsons aftale.
  • Det sikrede, at aftalen blev stemt igennem.
  • Regeringen tabte dagens anden afstemning om en tidsplan for de nødvendige lovvedtagelser, som skal føre til brexit.
  • Det betyder, at Storbritannien næppe forlader EU den 31. oktober, men snarere 31. januar 2020.
  • Nu rådfører Boris Johnson sig med de øvrige ledere i EU om at udsætte deadline for brexit.
  • Allerede nu er Tyskland åben over for kortvarigt at udsætte brexit.

Kilder: The Independent, Morning Star

 

Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.
  • I 62 procent af alle valgkredse, hvor partiet Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

Kilde: BBC