16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -6 °C

Borgerkrig brudt ud i Etiopien

Krudttønde eksploderer

Borgerkrig brudt ud i Etiopien

Vinderen af Nobels Fredspris 2019, Etiopiens premierminister Abiy Ahmed har sendt regeringshæren til den nordlige provins Tigray, og der er rapporter om hundreder af dødsofre i de militære kampe.

Et medlem af den etiopiske regeringshær i byen Gondar sydvest for Tigray den 7. november.
FOTO: Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Selv om Etiopiens premierminister Abiy Ahmed i 2019 modtog Nobels Fredspris for at skabe fred med nabolandet Eritrea, afholder det ham ikke fra at rykke titusinder af regeringssoldater til Tigray-provinsen for at knægte lokalstyret militært.

Jeg vurderer, at TPLF fra Tigray-provinsen har fejlvur-deret egen militære styrke.
Redie Bereketeab, Nordiska Afrikainstitutet

Sådan lyder anklagen mod landets overhoved fra det Tigray-venlige nyhedsmedie Tigrai Online. Der er konkret igangsat en underskriftindsamling for at fratage ham Nobelprisen, skriver Tigrai Online.

Krig i lang tid?

I de seneste uger har der været militære sammenstød, og regeringshæren står få kilometer fra Tigrays hovedstad Mekelle, melder nyhedsbureauet Reuters. Byens universitet har været ramt af et luftbombardement, melder Tigray Online. FN melder samtidigt om op mod 27.000 flygtninge, der har krydset grænsen til Sudan.

I kølvandet på udbruddet af konflikten vedtog Etiopiens parlament at afsætte Tigrays regering og udpege en ny regering, skriver TV-stationen Al Jazeera.

Den Afrikanske Union har udtrykt bekymring for, at en militær konflikt i Etiopien har potentialet til at destabilisere hele regionen.

Ifølge tænketanken International Crisis Group (ICG) kan borgerkrigen dog trække ud i lang tid, idet TPLF's militære styrke er på 250.000 soldater, og dets ledere er eksperter i militærtaktik, blandt andet bagholdsangreb.

Desuden kontrollerer TPLF stadig mere end halvdelen af de væbnede styrker og mekaniserede divisioner i hele Etiopien, lyder det fra ICG.

Hovedstad omringet

Redie Bereketeab, researcher på Nordiska Afrikainstitutet ved universitetet i Uppsala i Sverige, fortæller Arbejderen, at Tigrays hovedstad Mekelle tilsyneladende er omringet fra fire sider, og at TPLF-lederne i byen kun har mulighed for at overgive sig eller blive dræbt. Andre kan dog anstifte guerillakrig i resten af provinsen, vurderer han.

– Jeg vurderer, at TPLF har fejlvurderet egen militære styrke. Grænsen til Eritrea mod nord er lukket, det samme er grænserne til de etiopiske naboprovinser, siger Redie Bereketeab til Arbejderen.

Løfter om valg ikke overholdt

Ifølge det etiopiske nyhedsmedie borkena.com er baggrunden for konflikten politisk og stammer fra 2019, hvor premierminister Abiy Ahmed førte an i at stifte et nyt, landsdækkende, højredrejet liberalt parti, Velstandspartiet. Dette parti ønskede Tigrays største politiske kraft, det regerende Tigray People’s Liberation Front (TPLF), dog ikke at være en del af.

Abiy Ahmed blev valgt til formand for EPRDF i april 2018 og er dermed også premierminister. I juni udsatte Etiopiens parlament med stort flertal det planlagte parlamentsvalg til efter, at coronapandemien er overstået. Samtidig vedtog parlamentet, at Abiy Ahmeds regering kunne fortsætte, selv om dens mandat udløb i oktober.

I øvrigt oplyser den irske journalist og forfatter Finian Cunningham, der skriver for dagblade som The Mirror, Irish Times og The Independent, at premierminister Abiy Ahmed tidligere har været teknologiminister i den TPLF-dominerede etiopiske regering samt militær efterretningsofficer. 

Mens han var informationsminister, etablerede Etiopien samarbejde med USA's overvågningssystem NSA, skriver det undersøgende netmedie The Intercept.

USA er Etiopiens største bistandspartner, og Etiopien er en af USA's allierede i "krigen mod terror" fra 2001. USA samarbejder med etiopisk efterretningsvæsen om at overvåge al-Qaeda-medlemmer i nabolandet Somalia.

Det er også kendt, at CIA har anvendt hemmelige fængsler i Etiopien, såkaldte black site-fængsler, for at fængsle og afhøre uidentificerede fanger i krigen mod terror.

Etiopien har også gode relationer til Israel og Saudi-Arabien.

Tigray afholdt lokalvalg

TPLF afholdt egne lokalvalg i september i år, som centralregeringen erklærede ulovligt på grund af frygt for covid-19-smittespredning. Derefter erklærede Tigray-provinsen, at den ikke længere anerkendte centralregeringens autoritet. TPLF fik ifølge BBC Amharic 98,2 procent af de afgivne stemmer.

TPLF mener, at Abiy Ahmed langsomt har skubbet TPLF-ledere ud af landets regering og centrale ledelse, og de har i stedet samlet sig hjemme i Tigray, hvor de nu leder provinsregeringen.

– Da Abiy overtog magten, var han besat af tanken om at fjerne TPLF fra landets ledelse, fordi han kendte deres magt og indflydelse både i regeringen samt i efterretnings- og sikkerhedstjenesterne, siger etiopienseksperten Roland Marchal fra det franske Centre for International Research til TV-stationen RTL.

TPLF var tidligere kommunister

TPLF stod ellers i spidsen for at stifte partiet EPRDF (Etiopian People's Revolutionary Democratic Front), som premierminister Abiy Ahmed – der tilhører oromo-befolkningen – blev leder for i 2018.

TPLF startede i 1975 som en guerillabevægelse i Tigray-provinsen og stod i spidsen for den "national-demokratiske revolution", der knuste Menghistu-regimet i 1991. TPLF's leder, Meles Zenawi, kaldte sig marxist-leninist, blev Etiopiens præsident, men knyttede efter 1991 tætte militære- og efterretningsbånd til blandt andre USA og tillod flere USA-baser i landet.

Økonomisk udviklede landet et strategisk samarbejde med Kina.

I 1998-2000 førte Meles Zenavi Etiopien i krig mod nabolandet Eritrea og iværksatte en invasion af det andet naboland Somalia i 2006 – efter ønske fra USA.

Men i TPLF er der stadig venstreorienterede i ledelsen, og det er disse, der står i spidsen for provinsens nuværende kamp, mener Roland Marchal.

Ifølge Redie Bereketeab er det dog kun enkelte. 

– Du kan nok finde individer i TPLF med de gamle ideer. Men TPLF har taget nyliberalismen til sig efter 1989-1990 siden Sovjetunionens kollaps. Tidligere fulgte TPLF den albanske socialisme og Enver Hoxhas kommunisme. Men de droppede retorikken og opbyggede et Etiopien, der lå tæt op ad den kinesiske statsadministration og økonomiske udvikling med et nyliberalt islæt, siger han til Arbejderen.

Redie Bereketeab stammer fra Eritrea.

USA støtter Etiopiens leder

USA, Tyskland og Canada tager i den aktuelle strid om Tigray parti for premierminister Abiy Ahmed ved at fordømme påståede TPLF-missilangreb på lufthavnen i Asmara i nabolandet Eritrea den 14. november samt på lufthavnene i Bahir Dar og Gondar i selve Etiopien dagen tidligere.

TPLF beskylder Eritrea for at støtte Abiy Ahmed – og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) for at forsyne Etiopiens regeringshær med droner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2020 - 13:00   02. dec. 2020 - 12:00

Etiopien

ah@arbejderen.dk
Tigray-konflikt 2020
  • Siden 4. november 2020 har der været militære kampe i den nordlige Tigray-provins i Etiopien mellem lokalstyrets tropper og den centrale etiopiske regeringshær.
  • Baggrunden for konflikten er, at Tigrays regerende parti, TPLF (The Tigray People's Liberation Front), mener, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed langsomt har skubbet TPLF-ledere ud af landets regering og centrale ledelse.
  • Tigreanerne udgør seks procent af befolkningen.
  • Største etniske grupper er oromo (32 procent) og amhara (30 procent).
  • TPLF er utilfreds med, at et planlagt parlamentsvalg i august er blevet udsat til efter coronapandemien. I stedet gennemførte Tigray sit eget valg i september, som Etiopiens regering nægter at anerkende.
  • Etiopiens parlament afsatte den 7. november Tigrays regering.
  • TPLF mener ikke, at premierministeren respekterer de lokale provinsers ret til selv at vælge politisk ledelse.
  • USA, Tyskland og Canada tager i den aktuelle strid om Tigray parti for premierminister Abiy Ahmed og centralregeringen.
  • TPLF beskylder Eritrea for at støtte Abiy Ahmed – og De Forenende Arabiske Emirater (UAE) for at forsyne Etiopiens regeringshær med droner.

Kilder: Tigrai Online, BBC, Addis Tribune

Tigray Peoples Liberation Front
  • TPLF (Tigray Peoples Liberation Front ) startede i 1975 som en guerillabevægelse i Tigray-provinsen, og stod i spidsen for den "national-demokratiske revolution", der knuste det etiopiske Menghistu-regime i 1991. 
  • TPLF's leder, Meles Zenawi, kaldte sig marxist-leninist.
  • Et par år før Menghistus fald i 1991 havde TPLF taget initiativ til at stifte EPRDF-koalitionen (Ethiopian Peoples Revolutionary Democratic Front) – en koalition af etnisk baserede oprørsgrupper.
  • Etiopien opbyggede en statsform, som bygger på etnisk baserede regioner og politiske partier.
  • I 1995 blev en ny føderal grundlov vedtaget, som understreger, at landet består af ulige etniske grupper i samarbejde.
  • Meles Zenawi fra TPLF var premierminister fra 1995 til 2012.
  • Meles Zenawi knyttede efter 1991 tætte bånd til blandt andet USA og tillod USA-baser i landet. 
  • I 1998-2000 førte han Etiopien i krig mod nabolandet Eritrea, og iværksatte en invasion af det andet naboland Somalia i 2006 – efter ønske fra USA.
  • Med i EPRDF var Abiy Ahmed fra Oromo-befolkningen. Han overtog ledelsen for EPRDF i april 2018.
  • I slutningen af 2019 opløste han EPRDF og indlemmede samtlige tilsluttede partier, undtagen TPFL, i det nye parti, Velstandspartiet.

Kilder: EPRDF, TPLF, BBC, Al Jazeera

Etiopien 2020
  • Ligger på Afrikas Horn i den nordøstlige del af Afrika.
  • Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien består af 90 etniske grupper, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker.
  • Har siden 1996 været inddelt i ni etnisk baserede regioner.
  • 61,6 procent er kristne, 32,8 procent er muslimer og 5,6 procent tilhører andre religioner.
  • 44 procent af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen, og 39 procent lever i ekstrem fattigdom.
  • 41 procent er underernærede.
  • Centralt i Etiopiens politik er ideen om udviklingsstaten – at staten bliver styret af et dominerende parti, som spiller en hovedrolle både i økonomien og i samfundet generelt, efter model fra blandt andre Sydkorea og Taiwan. 
  • Partiet EPRDF (Ethiopian People's Revolutionary Democratic Front) ledte landet fra 1991-2018. Dets udtalte mål var at sidde med magten, til Etiopien er oppe på mellemindkomstniveau, forventeligt inden for de næste 10 til 30 år.
  • Økonomien i stærk vækst med omkring 11 procent årligt.
  • Femtehurtigst voksende økonomi i verden.
  • 50 procent beskæftiget ved landbrug, 11 procent i industri og 39 ved tjenesteydelser.
  • Staten ejer al jord, som lejes ud på 99-årsbasis til indbyggerne.
  • Største eksportvare: Kaffe (35 procent af eksportindtægterne).
  • El-forsyningen kommer fra store vandkraftværker.
  • Siden 1995 har der været mulighed for at etablere private banker og forsikringsselskaber.
  • Folketallet vil passere 100 millioner indbyggere inden for overskuelig tid.
  • Gennemsnitlig levealder er steget fra 45 år i 1991 til 56 år i 2010, og børnedødeligheden er halveret i den samme periode.
  • Det er omkring 300.000 fagforeningsmedlemmer i Etiopien, hvoraf mere end 203.000 er medlemmer af Confederation of Ethiopian Trade Unions.
  • Militær styrke: 525 kampfly, 20 kamphelikoptere og cirka 400 russisk producerede kampvogne.

Kilder: Tigrai Online, Addis Tribune, BBC, CNN