16 Jan 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, -6 °C

Bolivias nye regering rydder op efter kupregering

Efter valget

Bolivias nye regering rydder op efter kupregering

Blot seks uger efter sin indsættelse som Bolivias præsident har Luis Arce udskiftet den militære ledelse, er gået i gang med rydde op i politiet og har lanceret kamp mod sult og reaktiveret produktion og økonomi.

Den 18. december havde lige over en million bolivianere modtaget hver en 'check mod sult' på 1000 boliviano – svarende til cirka 1000 kroner. Det sociale hjælpeprogram har navnet "Bono contra el Hambre".
FOTO: ABI.bo
1 af 1

Den 18. oktober vandt MAS – Bevægelsen for Socialisme – valget i Bolivia. Bevægelsens præsidentkandidat Luis Arce vandt præsidentposten i første valgrunde med godt 55 procent af stemmerne. Samme dag vandt MAS også flertallet af pladserne i landets lovgivende forsamling.

Evo Morales lever i dag i sin hjemby Cochabamba, hvorfra han arbejder som formand for sit parti MAS, der nu gør klar til de forestående lokalvalg.

Den 7. november blev Arce og hans regering indsat, og dermed sluttede præcist et år under kupregeringen med den højreorienterede 'præsident' Jeanine Añez ved magten.

Siden da er der taget en række initiativer for at rydde op efter kupregimet. Der er indsat nye ledelser i politiet og militæret.

Bolivia har genoprettet diplomatiske forbindelser og samarbejde med blandt andre Venezuela og Cuba, som blev afbrudt af kuppræsidenten.

Bolivia har genoptaget sit afbrudte medlemskab af samarbejdsorganisationen ALBA, hvis kernelande igen består af Venezuela, Cuba, Nicaragua samt Bolivia og dertil seks mindre caribiske østater.

>> LÆS OGSÅ: 10 lande i Latinamerika går sammen om coronavaccine

En række sociale programmer rettet mod landets fattigste dele af befolkningen er blevet reaktiveret, myndighedernes indsats mod corona er blevet opgraderet.

Sidst, men ikke mindst, er der netop iværksat et erhvervsstøtteprogram, som med 911 millioner bolivianos skal skabe 300.000 arbejdspladser til de mange, som har mistet deres arbejde det seneste år på grund af corona og på grund af kupregeringens politik.

Dekret 4424

Bolivias regering har udsendt sit dekret 4424, som fastslår, at de 911 millioner bolivianos – svarende til 808 millioner danske kroner – skal udbetales som 15-årige lån til ansøgere fra erhvervslivet. Renten bliver 0,5 procent.

Målsætningen er at reaktivere den nationale økonomi. Ansøgninger, der giver mange arbejdspladser og skaber en produktion, der kan erstatte importerede varer, vil blive prioriteret.

Regeringen forventer, at det bliver i sektorer som fremstilling af biobrændstof, tekstil, fødevarer, byggematerialer og møbler samt lædersko, skriver det nationale pressebureau ABI.

Formanden for Bolivias institut for udenrigshandel, Pedro Colanzi, håber, at initiativet kan stoppe og vende den økonomiske nedtur. Myndighederne forudser et fald i Bolivias bruttonationalprodukt (BNP) på 8,4 procent i 2020.

Bolivias finanslov for 2021 lægger op til langt større offentlige investeringer i økonomisk vækst, og her bliver især de statslige virksomheder tilgodeset. Finansloven afsætter 'mindst 500 millioner dollars' – svarende til over tre milliarder bolivianos til investering i nuværende og nye statslige produktionsvirksomheder.

Dertil afsætter finansloven, hvad der svarer til hele fire milliarder dollars til offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og andre sektorer, skriver ABI:

Finans- og økonomiminister Marcelo Montenegro forklarer, at regeringens mål er at genskabe vækst og sikre økonomisk stabilitet efter et år med 'Jeanine Añez' de-facto-regering og corona', som han formulerer det:

– Vi skal nu slutte er forfærdeligt år og en elendig økonomisk ledelse fra de-facto-regeringen, udtaler ministeren, som forventer en vækst i Bolivias BNP i 2021 på 4,8 procent og et underskud på statens regnskab på 9,4 procent.

Sociale programmer

Det fremgår ikke, hvor store budgetterne er til uddannelse, sundhed og sociale programmer. Men den nye MAS-regering genopliver de sociale programmer, som før kuppet i 2019 spillede en central rolle og var med til mere end halvere ekstrem fattigdom i landet fra 38 til 18 procent mellem 2004 og 2015.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias nyvalgte præsident vil udrydde sult

Den 18. december havde lige over en million bolivianere hver modtaget en 'check mod sult' på 1000 bolivianos – svarende til cirka 887 kroner. Det sociale hjælpeprogram har navnet "Bono contra el Hambre" og blev vedtaget af det tidligere parlament på forslag af MAS.

Den nuværende præsident Luis Arce lovede efter valgsejren, inden han blev indsat, at effektuere beslutningen, hvilket er sket.

Modtagerne er personer mellem 18 og 60 år, som er i økonomiske nød. Der gælder andre sociale programmer for børn og unge samt pensioner til ældre.

>> LÆS OGSÅ: Bolivia på vej ud af fattigdom

Ny militær ledelse

Allerede få dage efter sin indsættelse som præsident fyrede Luis Arce den militære topledelse og indsatte en ny.

De gamle generaler støttede i november 2019 kuppet og var med til at tvinge den daværende præsident Evo Morales til at træde tilbage og gå i eksil.

Det første, kuppræsident Añez gjorde efter magtovertagelsen, var med dekret 4078 at beordre militæret og politiet til at skabe ro og orden i landet, der var i oprør over kuppet.

Dekretet gav straffrihed til politiet og militæret i tilfælde af strafbare handlinger, og i ugerne efter kuppet blev folkelige protester undertrykt med vold. Der er rapporter om flere massakrer, og mindst 37 personer blev dræbt, skriver netmediet Prensarural.

Den nye chef for landets væbnede styrker er Jaime Zabala, der ved udnævnelsen lovede at "rette det, som var forkert, og styrke det, som var godt", skriver Prensarural.

Præsidenten har pålagt militæret at gennemføre en omorganisering med tilhørende uddannelser. Fremover skal militæret også have fokus på indsats ved naturkatastrofer og indsats imod narkotikahandel og -transport.

Der er ifølge en artikel i den argentinske avis Pagina12 også gang i udskiftninger i toppen af politiet, der som nævnt også støttede kuppet mod Evo Morales.

En af ministrene i Evo Morales' regering, der også flygtede til udlandet, forklarer til avisen, at politiledelsen var imod præsident Morales, fordi han havde sat en stopper for omfattende korruption og bestikkelse, som berigede inderkredsen i politiledelsen:

– Polititoppen ventede på en politisk mulighed (...), og den mulighed opstod 20. oktober sidste år, siger den tidligere minister Carlos Romero.

OAS-leder skal efterforskes

Det politiske grundlag for kuppet i Bolivia i ugerne efter valget den 20. oktober 2019 blev skabt med påstand om valgsvindel, der kom fra lederen af OAS – Organisationen af Amerikanske Stater.

OAS-lederen Luis Almagro er kendt for sine nære forbindelser til USA og sine højreorienterede holdninger. Almagro var i oktober 2019 ansvarlig for udsendelsen af en midlertidig og uunderbygget påstand om snyd med optællingen af stemmer. Den officielle stemmeoptælling havde givet MAS og Evo Morales valgsejren.

På basis af erklæringerne fra Almagro og OAS udløste højrekræfter i Bolivia en voldelig opstand, der som nævnt fik støtte fra toppen af militæret og politiet, og tre uger senere var kuppet en realitet.

>>LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert afviser OAS's anklage om valgfusk i Bolivia

Nu har latinamerikanske politikere med sæde i det sydamerikanske parlament "Parlasur" besluttet at indlede en undersøgelse af Luis Almagros rolle i kuppet i Bolivia.

Formanden for Parlasur, Oscár Laborde, er skarp i sin kritik af OAS's valgobservatører i Bolivia og Almagro:

– OAS's arbejde under valgene i Bolivia i 2019 var uden hoved og hale, siger Laborde.

Han forventer, at OAS erkender den "forfærdelige fejl, som man begik imod det bolivianske folk og Latinamerika", som han formulerer det ifølge nyhedsstationen TeleSur.

Parlasur samler medlemmer af parlamenterne i Argentina, Bolivia, Chile, Paraguay, Uruguay og Venezuela.

Kuppræsidenten er rejst hjem

Jeanine Añez deltog ikke i indsættelsen af Luis Arce som Bolivias præsident. I stedet rejste hun til sin families hjemegn i delstaten Beni.

Bolivias parlament har besluttet, at der skal rejses to retssager mod hende for at afgøre hendes ansvar i to konkrete tilfælde af vold og massakrer begået mod demonstranter i november 2019, skriver avisen La Nacion.

Der forberedes også retssager mod mindst to af hendes ministre nemlig den tidligere indenrigsminister Arturo Murillo og tidligere forsvarsminister Luis Fernando-López, som har fået forbud mod at forlade landet.

Omvendt har dommeren Claudia Castro den 15. december annulleret en retssag, som tidligere er rejst mod ekspræsident Evo Morales og hans vicepræsident Álvaro García Linera med påstand om valgsvindel.

Da landets højeste myndigheder ikke har kunnet påvise den omtalte valgsvindel, er retssagen afblæst, skriver TeleSur.

Evo Morales lever i dag i sin hjemby Cochabamba i Bolivia, hvorfra han arbejder som formand for sit parti MAS, der nu gør klar til de forestående lokalvalg den 7. marts 2021.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2020 - 06:25   23. dec. 2020 - 06:26

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez, sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg, både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.