12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Bolivias kuppræsident bøjer sig og udskriver valg til september

Efter massivt pres

Bolivias kuppræsident bøjer sig og udskriver valg til september

Der bliver alligevel valg i Bolivia 6. september. Det bliver vanskeligt at gennemføre et sundhedsmæssigt forsvarligt valg. Men den tidligere præsident Evo Morales frygter, at det bliver endnu sværere at sikre et demokratisk valg.

Bolivia har ikke nået toppen af coronapandemien, og en forventet vækst i smittespredning vil gøre valg og valgkamp vanskelig. Her bekæmpelse af coronavirus ved grænsen mellem Bolivia og Peru.
FOTO: Carlos Mamani/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Bolivias kuppræsident Jeanine Añez bøjer sig nu for et folkeligt pres og lover, at der bliver afholdt valg den 6. september.

Landets valgmyndigheder annoncerede for flere uger siden, at det allerede én gang udsatte valg skulle afholdes 6. september. Men den fungerende præsident, der er langt bagud i meningsmålingerne, sagde i sidste uge, at valget næppe kunne afholdes på grund coronasituationen.

USA vil have diktatur, ikke valg. Vi ved, at når gringoen bider, slipper den ikke taget.
Evo Morales, tidligere præsident

Det udløste vrede protester fra flere fagforeninger og sociale organisationer, som truede med demonstrationer, hvis valgdagen den 6. september ikke blev fastholdt.

Og mandag meddelte Jeanine Añez på TV, at hun støtter afholdelse af valget. Senere på dagen kom den officielle meddelelse af valget så fra Bolivias valgråd OEP. Valgrådets formand Salvador Romero lover 'upartisk og sundhedsmæssig forsvarlig' gennemførelse af valget til september.

Mange valg på samme dag

Der bliver valg til alle poster og på alle niveauer: Præsidentposten og vicepræsidentposten besættes ved direkte valg og vil påkalde sig meget stor opmærksomhed.

Den tidligere præsident Evo Morales, som blev afsat ved et kup i november 2019, kan ikke stille op. Men hans parti – MAS (Bevægelsen for Socialisme) – opstiller Luis Arce til præsidentposten, og han fører klart i meningsmålingerne.

Der bliver også valg til parlamentets to kamre Deputeretkammeret og til Senatet. Og i landets ni departamenter skal der vælges guvernører og lokalregeringer. Endelig er der valg til 337 kommunalbestyrelser.

Det kan blive en vanskelig opgave at gennemføre et sundhedsmæssigt forsvarligt valg til september, idet eksperter forudser, at coronapandemien vil forværres yderligere frem til da, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

De seneste tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at Bolivia har registreret 24.388 smittede. 876 heraf er kommet til det seneste døgn. I alt er 773 døde af corona i Bolivia. Det er stadig langt færre end i nabolandene Brasilien, Peru og Chile og kan antyde, at Bolivia har en hård tid foran sig.

I Brasilien er over en million smittede, og over 50.000 er døde. I Chile og Peru er cirka 250.000 smittede i hvert land, og antallet af coronadøde er godt 8000 i Peru, mens det opgøres til 4500 i Chile.

Evo Morales advarer fra sit eksil

Men måske bliver det en endnu vanskeligere opgave at sikre et demokratisk valg.

Det frygter den tidligere præsident Evo Morales, som fra sit eksil i nabolandet Argentina advarer om, at bag kuppet står et USA, som i dag samarbejder med kupregeringen om at fastholde magten:

– For det bolivianske diktatur kom pandemien på det perfekte tidspunkt. De ønsker nu at ændre den bolivianske model definitivt. USA vil have diktatur, ikke valg. Vi ved, at når gringoen bider, slipper den ikke taget, siger Morales i en samtale med den argentinske forfatter og journalist Stella Calloni, som kan læses på steigan.no.

– Men, slutter Evo Morales samtalen, vi er sikre på, at millioner og millioner af os i Bolivia vil genoprette værdighed og demokrati og tage hjemlandet tilbage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jun. 2020 - 08:03   24. jun. 2020 - 08:04

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.