18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Bolivia vil have del i havet og er imod at privatisere den fælles klode

Bolivias adgang til Stillehavet

Bolivia vil have del i havet og er imod at privatisere den fælles klode

Bolivia er uden adgang til havet. Nabolandet Chile erobrede for over 100 år siden 400 kilometer kyst fra Bolivia. Bolivia fastholder sit krav om en korridor til Stillehavet og sagen kører ved FN-domstolen i Haag

På Bolivias ambassade i København var herboende bolivianere samlet for at bakke op om hjemlandets krav til Chile om at give Bolivia adgang til Stillehavet.
FOTO: Sven-Erik Simonsen
På Bolivias ambassade i København var herboende bolivianere samlet for at bakke op om hjemlandets krav til Chile om at give Bolivia adgang til Stillehavet.
FOTO: Sven-Erik Simonsen
På Bolivias ambassade i København var herboende bolivianere samlet for at bakke op om hjemlandets krav til Chile om at give Bolivia adgang til Stillehavet.
FOTO: Sven-Erik Simonsen

23. marts er en særlig dag i Bolivia. Det er dagen, hvor hele nationen samles om at fastholde kravet til nabolandet Chile om at give Bolivia adgang til Stillehavet.

For de oprindelige folk er havet lig med livet, mens for kapitalismen er det blot business.
Evo Morales, præsident

På dagen var der manifestationer mange steder i Bolivia og på ambassader rundt om i verden. Også på Bolivias ambassade i Danmark, hvor charge d'affaires Arturo Auza holdt tale til fremmødte landsmænd.

– Som vores præsident Evo Morales siger, så ønsker vi adgang til havet, men vi vil ikke privatisere nogen del af havet.

Mandag  var der en ny runde høringer ved Den Internationale Domstiol i Haag, som de seneste fem år har behandlet den sag som Bolivia har rejst ved domstolen for at få en aftale med Chile.

– For de oprindelige folk er havet lig med livet, mens for kapitalismen er det blot business, sagde præsident Evo Morales i Haag.

Bolivia havde adgang til havet

Da Bolivia fik sin selvstændighed fra spansk koloniherredømme havde landet en kyst til Stillehavet på 400 kilometer. Men i 1879 invaderede nabolandet Chile det nordøstlige hjørne af Bolivia og i 1883 opgav Bolivia kampen mod invasorerne. Chile annekterede 400 kilometer kyststrækning og hele 120.000 kvadratkilometer ufrugtbar land, der dog var rig på kobber, litium og andre mineraler.

Bolivia argumenterer i Haag med, at Chile blandt andet i 1904 indgik en aftale om at give Bolivia en egen adgang til Stillehavet.

Men Chiles chefdiplomat Heraldo Munoz i Haag afviser den påstand og mener, at Chile generøst har givet Bolivia adgang til havet over chilensk jord samt adgang til at benytte en chilensk havn.

Bolivia påpeger imidlertid, at man ikke kan leve med at være afhængig af chilensk velvilje. Og der er eksempler på, at for strejker blandt Chiles havnearbejdere har stopper Bolivias import og eksport i ugevis.

LÆS OGSÅ: Bolivia kræver adgang til Stillehavet

Blot en smal korridor

Bolivia kræver ikke 400 kilometer kyststrækning tilbage endsige det erobrede areal. 

– Det vi ønsker er blot en smal korridor og suveræn adgang til havet på en strækning, der svarer til 0,2 procent af Chiles samlede kyststrækning ud til Stillhavet, forklarer Arturo Auza til Arbejderen.

I Haag understregede præsident Evo Morales, at Bolivia vil løse denne konflikt med fredelige midler:

– Vores hensigt at opbygge punkter, hvor vi forstår hinanden og ikke at bygge grænsemure med konflikt. Vi søger fred og retfærdighed mellem vores folk, lød det fra den bolivianske præsident.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2018 - 16:32   27. mar. 2018 - 14:08

Bolivia

se@arbejderen.dk
Grænser: Bolivia-Chile

Chile erobrede med La Guerra del Pacifico (Stillehavskrigen) i 1879 store landområder fra Peru og Bolivia.

Dermed mistede Bolivia 120.000 km2 og en kyststrækning på næsten 400 kilometer.

Området var sparsomt befolket men rigt på ressourcer. Dengang var de store værdier naturgødningen guano og mineralet salpeter. Siden er der udvundet enorme mængder kobber i de annekterede ormåder.

I dag gør udvindingen af lithium, blandt andet i de tidligere bolivianske områder, Chile til verdens største producent af lithium, som anvendes til genopladelige batterier.