06 Jul 2020  

KBH: Spredte skyer, let regn, 13 °C

Bolivia skal til valg den 6. september

Valg under kup og corona

Bolivia skal til valg den 6. september

Nu bliver der udskrevet valg i Bolivia til afholdelse den 6. september. Men landets tidligere præsident Evo Morales advarer om, at kupregeringen vil fastholde magten. Militæret styrker sit greb om landet.

Flertallet af indbyggerne i Bolivia tilhører de oprindelige folk. Mellem 2005 og 2019 var Evo Morales fra Aymara-folket landets præsident. Det var første gang, et medlem af landets oprindelige folk beklædte præsidentposten.
FOTO: Enzo De Luca/ABI
1 af 1

Bolivias valgkommission har nu indstillet til landets Senat, at der gennemføres valg til alle poster nationalt og lokalt søndag den 6. september. Det betyder, at den siddende kupregering under præsident Jeanine Añez forbliver på magten i et helt år.

Man kan ikke bekæmpe pandemien med kampvogne, geværer og tåregas.
Evo Morales, Bolivias tidligere præsident

Kuppet mod den valgte præsident Evo Morales blev gennemført den 10. november 2019, og hvis der ved det kommende valg skal gennemføres to valgrunder, inden præsidenten er fundet, vil der til den tid være gået et helt år siden kuppet.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert afviser OAS's anklage om valgfusk i Bolivia

Den afsatte præsident Morales lever i dag i eksil i nabolandet Argentina, hvorfra han er med til at lede sit parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.

Morales kritiserer kuppræsidenten og hendes regering. Han påpeger, at Añez blev indsat som en 'overgangspræsident' alene med den opgave at udskrive et valg inden for tre måneder. I den periode skulle hun blot lede et slags forretningministerium. Men hun har taget vidtrækkende politiske beslutninger, som helt har ændret det bolivianske samfund socialt og økonomisk.

Og hun har givet militæret mere og mere magt, advarer Evo Morales.

Militær oprustning 

Til nyhedsstationen Prensa Latina siger Morales, at Bolivia har været udsat for tre politiske kup. Først selve militærkuppet den 10. november, som bragte Jenanine Añez til magten. Dernæst et kup den 22. januar, hvor hun senest skulle have sat en dato for nyvalg, men i stedet udsatte det. Det tredje kup fandt sted den 21. maj, hvor hærlederen, general Sergio Carlos Orellana fulgt af bevæbnede officerer trængte ind i Senatet. Her lagde han pres på senatorerne, som har afvist at godkende en række forfremmelser af militære ledere, som præsident Añez har foretaget.

Samtidig trækker regeringen flere soldater til kaserner i hovedstaten og de store byer. Der stationeres kampvogne rundt i hele landet, beretter Evo Morales, som opfordrer landets regering til i stedet at bruge ressourcerne på sundhedsvæsenet i lyset af coronapandemien:

– Man kan ikke bekæmpe pandemien med kampvogne, geværer og tåregas. Det gør man derimod med en aktiv indsats mod den alvorlige sundhedssituation, lyder det fra Morales.

Sundhedsvæsenet er ifølge Morales brudt sammen i store dele af Bolivia, især i de områder, hvor landets oprindelige befolkning lever.

Dagbladet Opinion skriver, at næsten halvdelen af 7000 mennesker i den indianske kommune San Antonio Lomerío er smittede. De få læger og sundhedsarbejdere i kommunen er alle smittede og lige nu i isolation, beretter talsmanden José Chuvé til avisen.

Valget til september

Den 6. september skal der være valg til alle politiske poster i landet. Der skal vælges præsident og vicepræsident ved et direkte valg. Der skal vælges 130 medlemmer til Deputeretkammeret og 36 senatorer til Senatet. Desuden skal der vælges guvernører og medlemmer til lokale regeringer i ni departementer samt kommunalbestyrelser.

Landet har godt 11 millioner indbyggere og er næsten 25 gange større end Danmark.

Den afsatte præsident Evo Morales kan ikke stille op til præsidentvalget. I stedet har MAS opstillet Luis Arce til posten som præsident. Arce var økonomi- og finansminister under Evo Morales. Til posten som vicepræsident opstiller MAS David Choquehuanca, der ligesom Evo Morales tilhører de oprindelige folk. Choquehuanca var udenrigsminister en periode under Evo Morales.

Arce-Choquehuanca førte i meningsmålingerne forud for et valg planlagt til 3. maj – et valg, som blev udsat på grund af coronapandemien. Målingerne gav MAS-kandidaterne cirka 33 procent af stemmerne, mens højreorienterede modkandidater med kuppræsidenten Añez i spidsen fik 20 procent eller mindre.

Men fra sit eksil i Argentina advarer Evo Morales om, at der ikke er nogen som helst sikkerhed for, at der kommer et frit og demokratisk valg i Bolivia:

– Denne regering har aldrig været en overgangsregering, som den påstår. Det er en de facto-regering – et diktatur (...) Bolivia er i virkeligheden regeret af [USA's efterretningstjeneste] CIA fra Nordamerika, siger Morales til Prensa Latina.

Han henviser til, at præsident Añez's nærmeste rådgiver Erick Foronda forud for kuppet den 10. november 2019 var ansat på USA's ambassade i Bolivia og fungerede som ambassadørens rådgiver.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2020 - 10:08   04. jun. 2020 - 12:53

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.
Bolivia
  • Navn: Den Plurinationale Stat Bolivia; selvstændig under navnet Bolivia i 1825.
  • Befolkning: 10,5 millioner; 36 anerkendte oprindelige befolkningsgrupper.
  • Areal: 1.098.580 km2.
  • Hovedstad: La Paz.
  • Præsident: Evo Morales.
  • Regeringsparti: MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Økonomi: Naturgas og olie, minedrift (kobber, lithium og andet), kvægfarme og industrilandbrug, der blandt andet producerer soyabønner.
  • Valuta: Bolivianos. En boliviano svarer til 1,02 danske kroner.