18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

Blokade koster hver cubaner 2480 kroner på et år

USA versus Cuba

Blokade koster hver cubaner 2480 kroner på et år

USA's blokade rammer Cubas eksport særdeles hårdt. Det gælder blandt andet eksporten af sundhedsydelser og medicin.

Mildrey Garcia, der lever af at sælge aviser og blade fra en gadekiosk i Havanna, mistede – ligesom gennemsnitligt alle andre cubanere – det seneste år 2480 kroner på grund af USA's blokade.
FOTO: Alwexandre Meneghini/Reuters/Scanpix
1 af 1

Cuba har afleveret sin årlige rapport til FN, med oplysninger om konsekvenserne af USA's blokade. Det centrale tal i rapporten er, at blokaden fra april 2015 til april 2016 har koster Cuba 4.106.878.558 dollars. Hvis beløbet omsættes til kroner, ender regnestykket med, at hver cubaner fra 0 til 110 år har mistet 2480 kroner.

Sidste år stemte 191 lande ud af FN's 193 lande for Cubas resolution.

Og det beløb kommer oveni det, som den 54 år lange blokade har kostet Cuba, siden daværende præsident John F. Kennedy i 1962 underskrev den første af den lange række love, som i dag udgør USA's blokade mod Cuba. I alt 753,7 milliarder dollars, hvis tabene opgøres i dagens priser og valutakurser.

39 sider dokumentation

– Blokaden er fortsat et røveri, der medfører store tab for den cubanske befolkning. Den forhindrer, at økonomien kan fungere, og den er en hindring i forbindelserne med andre lande, sagde Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez i FN.

>> LÆS RAPPORTEN PÅ ENGELSK: Cubas report, 2016

Blokaden rammer især Cuba eksport til USA og andre lande. I den 39 sider lange rapport opgøres dette tab til godt 3,1 milliarder dollars. Det handler blandt andet om mistet eksport af sundhedsydelser, medicin mod for højt blodtryk som Heberprot-P og medikamentet Melagenina Plus, som er et effektivt middel mod hudsygdomme som vitiligo og psoreasis.

Desuden fremstiller Cuba vacciner og medicin til behandling af kræftsygdomme, som er enestående i verden, men som ikke kan markedsføres og sælges på grund af blokaden.

Obama gør for lidt

Bruno Rodriguez understregede i sin tale i FN's Generalforsamling, at Obama-regeringen har taget enkelte positive skridt, men at blokaden i det stort set stadig er i kraft. På finansielle områder oplever Cuba endda, at USA's myndigheder håndhæver blokaden hårdere end under tidligere præsidenter.

Den cubanske udenrigsminister tilføjede, at Cuba fortsætter arbejdet med at 'opdatere sin økonomiske model' trods blokaden. Det er målet at at fastholde den nationale selvbestemmelse og at opbygge en produktiv og bæredygtig socialisme.

Cuba har også i år fremsat en resolution med krav om, at USA ophæver sin blokade mod Cuba. Den kommer til afstemning i generalforsamlingen den 26. oktober.

En lignende resolution har været sat til afstemning hvert år siden 1992. Sidste år stemte 191 lande ud af FN's 193 lande for Cubas resolution. USA og Israels stemte imod.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2016 - 08:08   28. sep. 2016 - 08:10

USA's blokade

se@arbejderen.dk
Blokadens historie
  • 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
  • 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
  • 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
  • 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder "handel med fjenden".
  • 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter 'interessekontorer' i henholdsvis Havanna og Washington.
  • 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
  • 1989: Senator Connie Mack foreslår at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA's virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992 da Toricelli-loven vedtages.
  • 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli foreslår en skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
  • 1992: FN's Generalforsamling fordømmer for første gang USA's blokade mod Cuba. Det har Generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
  • 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton-loven, der underskrives af præsident Bill Clinton. Samme år vedtager EU sin "fælles holdning" til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA's blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA's blokade mod Cuba.
  • 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tillader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
  • 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til "fremme af frihed og demokrati", som det formuleres.
  • 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
  • 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
  • 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
  • 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindlelser.
  • 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Cuba kræver blokaden ophævet.