29 Oct 2020  

KBH: Overskyet, regn, 9 °C

Black Panthers Jalil Muntaqim bliver løsladt

Efter 49 års fængsel

Black Panthers Jalil Muntaqim bliver løsladt

Efter 49 år i fængsel står Jalil Muntaqim til at blive prøveløsladt. Muntaqim var medlem af det marxistiske Black Panther Party og kæmpede i partiets Sorte Frihedshær. Hvad fik ham til at indgå i kampen, og hvad var han med til at udrette?

FOTO: Rob Mieremet / Anefo / CC0
1 af 1

69-årige Jalil Abdul Muntaqim, der var medlem af det tidligere Black Panther Party i USA (De Sorte Pantere), bliver prøveløsladt efter 49 år i fængsel.

Det blev besluttet ved hans 10. høring om prøveløsladelse, oplyser TeleSUR.

Mordet på King fik Muntaqim til at indse, at fredelige protester ikke alene var tilstrækkelige i kampen for sortes rettigheder i USA.

Muntaqim kæmpede for sortes rettigheder i det marxistiske partis Sorte Frihedshær (BLA). BLA var en væbnet undergrundsenhed, som forsvarede sorte og tog kampen op mod politiet, der blev anset for at være racistisk.

Men hvem er Muntaqim, hvorfor gik han med i De Sorte Pantere, og hvad var han med til at udrette i kampen mod racisme i USA?

En opvækst med racisme

Muntaqim, der, før han skiftede navn, hed Anthony Bottom, blev født i 1951 og voksede op i San Fransiscos bugtområde. Bugtområdet var i 1950'erne kendt for sine etnisk opdelte kvarterer, da det flere steder var ulovligt for sorte at bo.

I dokumentarfilmen Befrielsens Stemme beskriver Muntaqim sin familie som "arbejdermiddelklasse". Muntaqim fortæller, at hans mor Billie Brown opfostrede ham og hans søster med idéen om, at de var afrikanere.

Ifølge The New Yorker mindes Muntaqim en opvækst, hvor han som barn blev kaldt for det racistiske øgenavn "nigger". Han husker desuden, at en buschauffør beordrede ham til at sidde bagerst i bussen, fordi han var sort.

Op til 1965 eksisterede Jim Crow-lovene i USA, der satte rammerne for et etnisk opdelt samfund, hvor sorte blev nægtet adgang til hvide skoler, parker, restauranter, toiletter og transportmidler.

Jim Crow-lovene blev indført efter den amerikanske borgerkrig om retten til slaveri, der sluttede i 1865. Sydstaterne tabte krigen om retten til at beholde slaver, der oftest var sorte mennesker importeret fra Afrika.

Ifølge historikeren Bruce Bartlett blev de racistiske love implementeret af Demokrater i et forsøg på at fjerne sorte menneskers politiske og økonomiske fremskridt, efter det ikke længere var lovligt at eje sorte som slaver.

NAACP

Muntaqims mor var medlem af den Nationale Forening for Farvede Menneskers Fremgang (NAACP). NAACP, som stadig eksisterer i dag, blev oprettet i 1909 og er en organisation for borgerrettigheder.

NAACP's mål er at "sikre politisk, uddannelsesmæssig, social og økonomisk lighed og rettigheder for alle personer og tilintetgøre racebaseret diskrimination".

Fra NAACP's dannelse modarbejdede organisationen den etniske opdeling, som Jim Crow-lovene indførte. Desuden kæmpede organisationen for at stoppe lynchninger af sorte mennesker.

En lynchning er et overlagt mord begået af en gruppe mennesker, ofte ved at torturere, voldtage og hænge en person. Ifølge Tuskegee Institute blev der fra 1882 til 1968 lynchet 3446 sorte mennesker i USA.

NAACP kæmpede mod lynchninger ved at fungere som lobbyorganisation, arbejde for lovændringer og uddanne offentligheden om de racistiske mord.

Muntaqim blev inspireret af sin mor og NAACP's kamp for sortes rettigheder, og han tilsluttede sig derfor organisationen som teenager i 1960'erne.

Mordet på Martin Luther King

Som en del af NAACP og den Sorte Studenterforening var Muntaqim aktiv i USA's borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne, hvor bevægelsen for alvor begyndte at få indflydelse.

I kampen mod etnisk opdeling arrangerede NAACP de såkaldte "sit-ins", der er var en ikke-voldelig protest, hvor sorte satte sig fredeligt ned ved spisesteder tilegnet hvide. Her forsøgte de at bestilte mad og nægtede at gå, når de blev beordret til det.

De fredelige sit-ins blev ofte afbrudt med vold og racistiske tilråb, da sorte aktivister som regel blev slæbt ud fra de steder, hvor de protesterede mod etnisk opdeling.

En stor fortaler for ikke-voldelig protest og civil ulydighed var den berømte præst og aktivist Martin Luther King Junior. King var en ledende figur i borgerrettighedsbevægelsen og verdenskendt for sine karismatiske taler for sortes rettigheder.

I 1968 var King i Memphis for at holde tale under en strejke igangsat af sorte arbejdere, der krævede samme løn som deres hvide kolleger. Det var her, at han på sit hotelværelses altan blev skudt og dræbt.

Mordet på King var det, der fik Muntaqim til at indse, at fredelige protester ikke alene var tilstrækkelige i kampen for sortes rettigheder i USA.

Black Panther Party

"Mor, jeg vil være en af dem", sagde Muntaqim, da han så et klip med De Sorte Pantere i tv. 

Partiet De Sorte Pantere blev oprettet i 1966 på baggrund af manglerne i borgerrettighedsbevægelsen. Nok havde bevægelsen ført til formelle borgerrettigheder for sorte, men hvide udgjorde stadig en politisk og økonomisk overmagt.

De Sorte Pantere kæmpede derfor ikke blot for reformer, men for socialistisk revolution. Partiet udgav avisen The Black Panther og startede projektet Gratis Morgenmad for Børn, der var inspireret af Mao Zedong.

Projektet sørgede for gratis mad til sorte børn, der under måltidet blev undervist i sorte menneskers historie. Derudover etablerede partiet gratis medicinske klinikker, rehabilitering for misbrugere og mange andre sociale projekter for sorte.

Den Sorte Frihedshær

Alligevel var Muntaqims mor ikke begejstret for, at Muntaqim som 18-årig meldte sig ind i partiet. Dette skyldes, at De Sorte Pantere var kendt for åbenlyst at bære skydevåben, mens de overvågede politiet.

Et af partiets 10 kernesager publiceret i dets avis var: "Vi vil have en øjeblikkelig ende på POLITIBRUTALITET og MORD på sorte mennesker".

De Sorte Pantere anså politiet som en af de største trusler mod sorte i USA. Ifølge professoren Kathleen Cleaver var det især politimord på sorte børn, der gjorde, at partiet så det som nødvendigt at oprette BLA.

"Det amerikanske politi blev anset som besættelseshæren mod den koloniserede sorte nation og som de primære agenter for folkedrab på sorte", skriver Cleaver. BLA anså derfor sig selv som et selvforsvar mod racistisk undertrykkelse.

Det var disse idealer, der tiltalte den unge Muntaqim, som tilsluttede sig De Sorte Panteres frihedshær i den væbnede kamp for sortes rettigheder i USA.

BLA's operationer bestod blandt andet af bombeaktioner, drab på politi og narkosælgere i sorte lokalsamfund, røverier og fangeflugter.

Fængsel

Aktivisten og forfatteren hos De Sorte Pantere George Jackson blev dræbt af sikkerhedsvagter under et flugtforsøg fra San Quentin-fængslet i 1971.

Efterfølgende blev to betjente i New York slået ihjel, hvilket politiet anså som en hævnaktion for drabet på Jackson. Muntaqim og to andre sorte pantere blev dømt for mordet på de to betjente.

Men Muntaqim stoppede ikke aktivismen på trods af at være fængslet, men kæmpede for sortes rettigheder. I fængslet startede han de Nationale Fangers Afrikanske Studieprojekt, der uddannede fanger i sort historie.

Dette projekt fik ham i en periode placeret i isolationsfængsel, efter at vagter overhørte ham undervise fanger i De Sorte Pantere. Muntaqim mente, at partiet kæmpede mod de sociale problemer, der fik mange sorte til at tilslutte sig bandekriminalitet.

Ifølge avisen Workers World valgte Muntaqim også selv at uddanne sig i fængslet, hvor han opnåede to bachelorgrader – en i sociologi og en i psykologi. 

Muntaqim så sig selv og sine medaktivister som politiske fanger, en anskuelse der stod i opposition til USA's regering, som påstår, at hverken politiske fanger eller krigsfanger eksisterer i USA.

I den forbindelse oprettede Muntaqim Den Nationale Jericho Bevægelse, som stadig i dag kæmper for at få USA og FN til at anerkende USA's politiske fanger og krigsfanger i et forsøg på at befri dem, oplyser The Jericho Movement.

Ifølge organisationen Black Youth Project har Muntaqim været berettiget til prøveløsladelse siden 2002, men har fået ni afslag på at blive prøveløsladt.

Det var først, da Muntaqim blev smittet og indlagt med covid-19 i juni 2020, at han efter 49 år i fængsel fik godkendt sin prøveløsladelse, der træder i kraft senest den 20. oktober.

Ifølge det britiske dagblad The Guardian sidder 18 sorte mandlige og kvindelige aktivister fængslet i USA. Alle anholdt mellem 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

Siden 2000 er otte tidligere medlemmer af Black Panther Party døde i fængsel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2020 - 06:55   30. sep. 2020 - 10:41

USA

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

De Sorte Panteres program
  1. Vi vil have frihed. Vi vil have magten til at styre skæbnen for det sorte fællesskab.
  2. Vi vil have fuld beskæftigelse for vores folk.
  3. Vi vil gøre en ende på kapitalisternes røverier mod vores sorte lokalsamfund.
  4. Vi vil have anstændige boliger, der er egnede for mennesker.
  5. Vi vil have uddannelse for vores folk, en uddannelse der afslører den sande natur for dette dekadente amerikanske samfund. Vi vil have uddannelse, hvor vi lærer om vores sande historie og om vores rolle i nutidens samfund.
  6. Vi vil have, at sorte mænd skal fratages værnepligt.
  7. Vi vil have et øjeblikkelig stop for POLITIBRUTALITET og MORD på sorte mennesker.
  8. Vi vil have frihed for alle sorte mænd fanget i føderale, statslige, kommunale og byfængsler.
  9. Vi vil have, at sorte mennesker bliver vurderet af ligemænd eller mennesker fra de sorte lokalsamfund, når de bringes for retten, som defineret af De Forenede Staters forfatning.
  10. Vi vil have jord, brød, boliger, uddannelse, tøj, retfærdighed og fred.