23 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Blåstempler præsident-fusk

Honduras i oprør

Blåstempler præsident-fusk

Honduras' valgkommission har endelig bestemt, at en konservativ præsidentkandidat vandt valget i november, trods klare tegn på omfattende valgfusk.

Venstrefløj og centrum-partier opfordrer til fortsatte gadeprotester mod stemmefusk. "Ud med dikaturet", lyder parolen på muren.
FOTO: Orlando Sierras/AFP/Scanpix
1 af 1

Honduras' centrale valgkommission (TSE) har endelig og officielt erklæret, at landets præsident, Juan Orlando Hernandez, er vinder af landets skandaleprægede præsidentvalg.

Jeg opfordrer til øjeblikkelig gademobilisering over hele landet – på alle offentlige steder.
Manuel Zelaya

Han skal have vundet med 42,95 mod 41.38 procent til modkandidaten.

Men centrum-venstre-oppositionen, dens præsidentkandidat Salvador Nasralla og landets tidligere præsident Manuel Zelaya, anklager regering og valgkommission for "bedrageri og hvidvaskning" af en korrupt valgproces.

Valgkommissionen fastholder, at en fintælling af en del af stemmerne ikke har rokket ved resultatet.

V​algobservatørerne fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) erklærer dog ifølge tv-stationen TerleSur, at "der er konstateret en række uforklarlige uoverensstemmelser i valgprocessen, som vil blive undersøgt".

Nu opfordrer oppositionen befolkningen om at gå på gaden og fortsætte protesterne, der har varet i to uger.

"Øjeblikkelig gademobilisering over hele landet – på alle offentlige steder. Dette er et afgørende øjeblik i vort lands historie," lyder en tweet fra socialisten Manuel Zelaya, der blev kuppet fra præsidentposten af landets højrefløj og USA i 2009.

Den 26. november var den konservative præsident Juan Orlando Hernandez bagud i stemmeoptællingen med op til fem procentpoint, men efter nedbrud af optællingssystemet overhalede han halvandet døgn senere Salvador Nasralla, der tilhører anti-korruptionspartiet PAC – en del af oppositionsalliancen af centrum-venstre-partier.

18. dec. 2017 - 09:10   19. dec. 2017 - 11:29

Honduras

ah@arbejderen.dk
Valgfusk i Honduras
  • Honduras centrale valgkommission anerkender officielt den konservative Juan Orlando Hernandez som vinder af præsidentvalget den 26. november med 42,95 mod 41.38 procent til udfordreren, Salvador Nasralla.
  • Hele valgaftenen førte kandidaten Salvador Nasralla fra centrum-venstre-oppositionen med op til fem procent.
  • Men efter at tællesystemet brød sammen tre gange, viste resultatet halvandet døgn senere, at Hernandez førte.
  • Efter voldsomme gadekampe og mellem 12-20 dræbte aktivister, indførte myndighederne 10 dages undtagelsestilstand.
  • USA's udenrigsministerium anerkendte allerede 28. november valget.
  • Valgkommissionen genoptalte en del af stemmerne i starten af december, men den fastholdt 17. december valgresultatet.
  • V​algobservatørerne fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) erklærer, at "der er konstateret en række uforklarlige uoverensstemmelser i valgprocessen, som vil blive undersøgt".
  • Men i januar meddeler OAS, at de betragter Hernandez' genvalg som lovlig og sagen for afsluttet.

Kilder: TeleSur