07 Mar 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 2 °C

Bag om spændingerne mellem Etiopien og Sudan

Kampen om Nilen

Bag om spændingerne mellem Etiopien og Sudan

Kontinentets største dæmningsbyggeri kaster sin skygge over grænsestridighederne mellem Etiopien og Sudan, som risikerer at føre til en krig om vand i det nordøstlige Afrika.

Egypten, hvis vandforsyninger for 90 procents vedkommende kommer fra Nilen, frygter, at dæmningen (GERD) vil stoppe landets vandforsyning. Her Den Blå Nil nær Bahir Dar i Etiopien.
FOTO: A.Savin/CC0
1 af 1

Kontinentets største dæmningsbyggeri kaster skygger over grænsestridighederne mellem Etiopien og Sudan, som risikerer at føre til en krig om vand i det nordøstlige Afrika.

Søndag i forrige uge skete den seneste skudveksling mellem etiopiske og sudanske tropper, dog uden at nogen er rapporteret døde.

Igennem de seneste uger har flere episoder på grænsen mellem Etiopien og Sudan øget spændingerne i regionen betragteligt indtil et punkt, hvor der er en risiko for, at der bryder krig ud mellem de to lande.

Søndag i forrige uge skete den seneste skudveksling mellem etiopiske og sudanske tropper, dog uden at nogen er rapporteret døde.

Strid i grænseland

Den 11. januar blev fem kvinder og et barn dræbt af en regeringsstøttet etiopisk milits, ifølge Sudans regerende overgangsråd (Transitional Sovereign Council, TSC).

Episoden foregik i den omstridte grænseregion al-Fashqa på den sudanske side af grænsen, men på et område, hvor etiopiske bønder, beskyttet af militser, i årevis har dyrket jorden, hvilket har været tolereret af Sudans tidligere præsident Omar al-Bashirs styre.

Men i de seneste måneder er temperaturen i diskussionen om grænseområdet øget betragteligt, og på årets næstsidste dag tog sudanesisk militær kontrol over en del af al-Fahsqa. Sudan anklager den etiopiske regering for at støtte militserne, som tidligere har kontrolleret området, hvilket regeringen i Etiopiens hovedstad Addis Abeba afviser.

Præsidenten for overgangsrådet, som har regeret Sudan, siden al-Bashir i 2019 blev styrtet, Abdel Fattah al-Burhan, er også øverstkommanderende over det sudanesiske militær. Dagen efter angrebet på kvinderne besøgte al-Burhan delstaten al-Qadarif, hvor al-Fashqa ligger, og talte til soldaterne, som er stationerede ved grænsen.

– Hvor længe endnu skal vi have tålmodighed? Der er en grænse for alting, og den her situation har overskredet sin. Dette her er vores land, og vi er villige til at dø for dette land, til sidste mand, sagde al-Burhan i en video på TSC’s Facebook-side.

Egypten som part

Regeringen i Addis Abeba med premierminister Abiy Ahmed i spidsen anklager på sin side overgangsrådet i Sudans hovedstad Khartoum for ikke at handle selvstændigt. I en tale i slutningen af december sagde Abiy Ahmed, at der er andre aktører, som står bag Sudans troppeflytninger til grænsen.

Uden at sige det direkte pegede han på Egypten – som i november holdt militære flyveøvelser sammen med Sudan, og som i december udtalte sin fulde støtte til Sudan efter et etiopisk angreb ved grænsen i al-Qadarif.

Anledningen er, at Egypten er låst fast i en hård diplomatisk strid om den enorme dæmning, som igennem ti år har været under opførelse i landet, kun tyve kilometer fra grænsen til Sudan. Dæmningen med det stolte navn Store Etiopiske Renæssancedæmning (GERD) efter forbogstaverne på engelsk, bliver bygger på den Blå Nil, som løber fra Tanasøen i Etiopien, og vandkraftværket vil blive Afrikas største.

Den Blå Nil står for mere end 80 procent af vandmængden i Nilen. Den løber fra Etiopien gennem Sudan, flyder sammen med den Hvide Nil i Khartoum og løber ud i Middelhavet ved den egyptiske by Alexandria.

Ulige adgang til elektricitet

Egypten, hvis vandforsyning for 90 procents vedkommende kommer fra Nilen, ser dæmningen som en trussel mod deres eksistens og frygter, at den kommer til at stoppe for landets vandforsyning, og har under hele bygningen af dæmningen modsat sig, at Etiopien skal kunne kontrollere vandets strømning i floden.

Sudan deler i et vist omfang Egyptens uro, men har tidligere under bygningen haft større forståelse for Etiopiens holdninger. Sudan vil også få del i den elektricitet, som dæmningen kommer til at generere, og som både Sudans og Etiopiens millioner af fattige behøver.

I Sudan har omkring 60 procent af de næsten 45 millioner indbyggere adgang til elektricitet, i Etiopien mindre end 45 procent af de omkring 115 millioner indbyggere, ifølge Verdensbanken.

Trump: "Spræng dæmningen"

I slutningen af oktober sidste år fik USA's daværende præsident Donald Trump Sudan til at oprette diplomatiske forbindelser med Israel, mod at USA fjernede Sudan fra listen over lande, som støtter terrorisme. I forbindelse med dette udtalte Trump, nær allieret med Egyptens præsident Sisi, sig om Egyptens syn på byggeriet.

– De bliver nødt til at sprænge dæmningen til slut. Jeg sagde det højt og tydeligt, de bliver nødt til at sprænge den der dæmning. Og de er nødt til at gøre noget, sagde Donald Trump.

Dengang havde USA en måned tidligere stoppet for bistandsmidler til Etiopien, fordi byggeriet ikke blev stoppet.

Yderligere et år tilbage i tiden, i september 2019, bad Sisi Trump om hjælp til at få en overenskomst i stand mellem landene. Trumps finansminister, Steven Mnuchin, forhandlede en aftale på plads mellem Egypten, Sudan, Etiopien og Verdensbanken, men Etiopien underskrev aldrig aftalen.

I sommer fyldte Etiopien GERD's nederste del for første gang. Forhandlingerne om den to kilometer lange og 145 meter høje dæmning er siden blevet ført i den Afrikanske Unions regi, men er strandet igen for to uger siden. Og i fornyligt sagde USA's tiltrædende udenrigsminister, Anthony Blinken, at situationen på grænsen mellem Sudan og Etiopien risikerer at ”koge over”.

Stormagtsinteresser

USA er ikke den eneste stormagt med politiske og økonomiske interesser i regionen. Kina har store investeringer i alle tre berørte lande indenfor rammerne af kæmpeprojektet Belt and Road Initiative (BRI, ”den Nye Silkevej”).

Kina er Etiopiens største handelspartner, og man regner med, at Kina har bidraget med mere end en tredjedel af udgifterne til dæmningsbyggeriet, som løber op i omkring 5 milliarder dollar.

Elektriciteten fra dæmningen skal også hjælpe med til at drive den kinesisk byggede jernbane, som går fra Adis Abeba til det lille kystland Djibouti i nord, hvis hovedstad og havn er strategisk velbeliggende mellem det Røde Hav og Adenbugten.

Endog Suez-kanalen i Egypten, mellem det Røde Hav og Middelhavet, er et vigtigt knudepunkt for Kinas BRI-planer. Kinas ambassadør i Addis Abeba har også givet udtryk for, at meningsforskellene mellem Etiopien og Egypten kan løses gennem dialog og fredelige forhandlinger.

Tigrayanske Folks Befrielsesfront

Sammenstødene mellem Etiopien og Sudan kommer, mens der allerede findes en voksende humanitær krise i området, to måneder efter at etiopiske regeringsstyrker indtog regionen Tigrays hovedstad, Mekelle.

Den etiopiske centralregerings krig mod TPLF (Tigrayanske Folks Befrielsesfront) har ført til, at mere end to millioner mennesker i Tigray har været tvunget til at forlade deres hjem. Ifølge FN's flygtningeorgan UNHCR har mere end 60.000 tigreanske flygtninge gået over grænsen til Sudan fra Tigray, længst oppe i Etiopiens nordvestlige hjørne.

I mandag i forrige uge rapporterede FN's kontor for koordinering af humanitær hjælp, UNOCHA, at de var begyndt at flytte de tigreanske flygtninge, som var kommet til Sudan, væk fra områderne ved grænsen, hvor kampene var foregået.

Frygt for sultkatastrofe

Samtidig risikerer hundredtusindvis af mennesker, som stadig befinder sig inde i Tigray, at sulte, ifølge FN og en række humanitære organisationer, fordi det meste af regionen fortsat er afskåret fra omverdenen – og har været det siden november.

Etiopiens premierminister Abiy Ahmed fik Nobels fredspris i 2019 for fredsaftalen mellem Etiopien og Eritrea. Mange tigreanere, som er gået over grænsen til Sudan, fortæller, at soldater fra Eritrea i nord også befinder sig i Tigray, hvor tigreanerne og TPLF er fanget mellem tre modstandere, etiopiske regeringsstyrker, eritreanske soldater og amhariske militser. Amhara er regionen syd for Tigray i Etiopien.

Etnisk motiverede overgreb

Der er desuden oplysninger om, at også somaliske soldater, som er sendt til Eritrea for at modtage militær træning, skal have været anvendt i Tigray.

Der findes også mange vidnesbyrd fra flygtninge om etnisk motiveret vold mod tigreanere og FN's særlige udsending for spørgsmål om seksuel vold i konflikter. Pramila Patten advarede i sidste uge om ”alvorlige anklager om seksuel vold” i Tigray, inklusiv rapporter om enkeltpersoner som med våbenmagt er blevet tvunget til at voldtage familiemedlemmer.

Ifølge en udtalelse fra Abiy Ahmeds regering i december dræbtes ingen civile under offensiven i Tigray overhovedet, men det handler snarere om i tusindvis af døde – inklusiv amhariske migrantarbejdere, som blev myrdet i en af flere massakrer, som blev begået i Tigray i november.

Håb om en aftale

Inden Abiy Ahmed blev premierminister i 2018 styrede TPLF Etiopien i næsten tre årtier med en føderal model, baseret på etniske tilhørsforhold. Abiy Ahmed er talsmand for en meget stærkere centralstat og anklages af TPLF for at have renset statsapparatet for tigreanere.

Med voldshandlinger ikke bare i Tigray og Amhara, men også i regionen Benishangul-Gumuz syd for Amhara, hvor flere hundrede civile er dræbt i forskellige massakrer den seneste måned, behøver Nobels fredspristageren Abiy Ahmed ikke flere krige – for forhåbentlig falder situationen ved grænsen til ro, og landene enes om en aftale om, hvor højt Etiopien må fylde sin dæmning.

Kina, som bestemt ikke har nogen interesse i en ny krig i regionen, burde også kunne bruge sin indflydelse til at finde en diplomatisk løsning mellem Etiopien, Sudan og Egypten.

Hvis dette ikke lykkes, er der en risiko for, at en gnist for meget ved grænsen vil starte en krig om vand i klimakrisens tid.

Artiklen er oprindelig bragt i svenske Proletären. Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2021 - 08:41   11. feb. 2021 - 10:32

Afrika

af Marcus Jönsson, Proletären