04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Bag om Indiens anholdelser af aktivister

Kampen om jordrettigheder

Bag om Indiens anholdelser af aktivister

Indiens højreradikale regering anholder aktivister, der kæmper for stammefolks rettigheder. Indiens kommunistiske stammefolk er i konflikt med regeringens jagt på naturlige ressourcer, der har ført til drab og undertrykkelse af stammefolk og andre bønder.

I Indien er flere aktivister blevet arresteret, efter de har kæmpet for stammefolks jordrettigheder.
FOTO: Koustav2007
1 af 1

Aktivister i Indien bliver anholdt på stribe under den højreradikale regering BJP, ledt af statsminister Narendra Modi.

Forfatningen ratificerede kolonipolitikken og gjorde staten til myndighed over stammernes hjem.
Arundhati Roy, forfatter

Aktivisterne bliver blandt andet anklaget for terrorisme efter at have kæmpet mod kastesystemet og undertrykkelsen af de indiske stammefolk.

Mange af Indiens stammefolk er organiserede i det kommunistiske CPI (Maoist) og kaldes også naxalitter. Naxalitterne er en militant organisation, der i mange år har kæmpet mod den indiske regering, som med magt forsøger at overtage deres naturområder – rige på ressourcer.

Father Swamy og Jharkhand

En af de anholdte aktivister er Stan Swamy, der som 83-årig er den ældste person i Indien, som er anklaget for terrorisme. Swamy blev anholdt den 8. oktober og beskyldes for at være indblandet i et oprør mod kastesystemet i 2018 samt at have forbindelser til Indiens maoister.

Bedre kendt som Father Swamy har han siden 1991 kæmpet for stammefolks rettigheder i delstaten Jharkhand, der ligger i det østlige Indien og blandt andet grænser op til delstaten Vestbengalen.

Med hensyn til naturlige ressourcer er Jharkhand en af Indiens rigeste delstater. Jharkand er blandt andet Indiens førende råstofkilde til jern, kobber og uran og producerer også store mængder af kul, guld og sølv.

Ifølge Jharkhands Institut for Industri, Miner og Geologi er delstaten "velsignet" med 40 procent af Indiens mineraler. Men på trods af velsignelsen lever 60 procent af Jharkhands stammefolk og dalitter i fattigdom.

I Jharkhand bor der 20 millioner indbyggere, hvoraf over otte millioner tilhører en af delstatens mange stammer, og 2,4 millioner er dalitter, som er den laveste del af kastesystemet.

Det er disse grupper, som Swamy kæmpede for, før han blev anholdt for at have forbindelser til maoister.

Baggrund

Den indiske regering anser CPI (Maoist) for at være en kommunistisk terrororganisation. Partiets tilhængere kaldes naxalitter, og betegnelsen stammer fra et oprør i landsbyen Naxalbari, som ligger i delstaten Vestbengalen.

Oprøret bundede i frustrationen blandt stammefolk og andre bønder, der før etableringen af Indiens forfatning i 1950 havde levet frit af jorden i de naturområder, hvor de havde boet i mange generationer.

"Forfatningen ratificerede kolonipolitikken og gjorde staten til myndighed over stammernes hjem. Ud af ingenting forvandlede den hele stammebefolkningen til jordløse på deres egen jord", skriver den indiske forfatter Arundhati Roy og fortsætter:

"Den nægtede dem deres traditionelle rettigheder til skovprodukter. Den kriminaliserede en hel livsstil. Til gengæld for stemmeretten snuppede den deres ret til levebrød og værdighed".

Ifølge organisationen for fødevarerettigheder FIAN bliver indiske bønders rettigheder stadig krænket, når de forsøger at gøre krav på jord. I 2004 lå 35 millioner sager og afventede resultat i Indiens retssystem.

"I mange af disse retssager har processen været så langsom, at de involverede småbønder allerede har forladt området", skriver FIAN, der i den forbindelse oplyser, at omkring 5000 indiske bønder begår selvmord om året.

>> LÆS OGSÅ: Indiske selvmord boomer

Naxalbari-oprøret

Ifølge den indiske nyhedsplatform Rediff startede Naxalbari-oprøret i 1967, efter at en bonde fra Santhal-stammen blev angrebet af lokale jordejere, fordi bonden havde vundet rettigheden over et stykke jord.

Bonden fik opbakning fra andre bønder, hvoraf flere var kommunister, og de gennemførte senere et modangreb på jordejerne. Da politiet ankom for at arrestere bønderne, blev politiet mødt af et bagholdsangreb af stammefolk bevæbnede med bue og pil, hvilket dræbte en betjent.

Naxalbari-oprøret inspirerede de jordløse stammefolk, dalitter og andre fattige mennesker, der tilsluttede sig oprøret, angreb jordejere og overtog jorden.

Inspireret af "folkets krig" i Kina blev de Historiske Otte Dokumenter fremstillet. Dokumenterne er naxalitternes ideologi, der taler for en væbnet kommunistisk revolution mod den indiske stat, som naxalitterne anser for at være en borgerlig institution.

Borgerkrig

Fra den lille landsby Naxalbari bredte bevægelsen sig hurtigt til store dele af Vestbengalen og videre til andre delstater. Ifølge The Indian Express havde naxalitterne i 1970 organiseret sig i alle indiske delstater bortset fra dem i det vestlige Indien.

Men det var ikke længere udelukkende stammefolk, dalitter og andre bønder, som tilsluttede sig naxalitterne. I Vestbengalens hovedstad Kolkata droppede studerende ud af uddannelser for at tilslutte sig organisationen.

Desuden udgjorde kvinder en stor andel af grupperingerne, og de tog del i de politiske beslutninger og den militante organisering.

Men den indiske regering slog hårdt ned på den voksende kommunistiske bevægelse, og politiet var ofte i væbnet kamp mod naxalitterne.

"Retsvæsenet retfærdiggjorde alle former for udenretlig politibrutalitet og uregulerede drab på naxalitter for at bestride politisk opposition", skriver universitetsmediet Cambridge Core, der oplyser, at folk mistænkt for at være naxalitter blev tortureret og henrettet i massevis.

Vestbengalen var delstaten, hvor flest kampe mellem politiet og naxalitterne blev kæmpet. I forsøget på at retfærdiggøre brugen af tortur og uregulerede drab meldte Vestbengalens politi ud, at kampen mod naxalitterne var en borgerkrig, hvor menneskerettigheder ikke kunne respekteres.

Snart mobiliserede den daværende socialdemokratiske Kongres-regering militæret og politiet i én samlet operation mod naxalitterne. Tropperne dræbte hundredvis af naxalitter og anholdte over 20.000, der var mistænkt for at være en del af grupperingen, oplyser forfatterne Lawoti og Pahari.

Den Røde Korridor

Efter en fusion mellem kommunistiske partier I 2004 blev partiet CPI (Maoist) oprettet for at organisere naxalitterne yderligere. Partiets højborg kaldes Den Røde Korridor og består primært af de østindiske delstater, der er rige på skove og jungler, og hvor stammefolk udgør en stor andel af befolkningen.

CPI (Maoist) organiserede blandt andet naxalitterne i afdelinger for politik, medicin og uddannelse, og partiet oprettede desuden den væbnede fløj PLGA.

PLGA's kampe mod politiet fik den daværende statsminister til at erklære naxalitterne for "den mest seriøse interne trussel mod Indiens sikkerhed".

Ifølge forfatteren Roy kæmper naxalitterne stadig for bønderne mod regeringens indtog i Den Røde Korridor. Det skyldes, at Indien vil gøre plads til mineselskaber, der ødelægger naturen for at udvinde ressourcer til salg på det internationale marked.

"Over 1,7 millioner indere er blevet fordrevet, efter at deres jord er blevet overtaget af kraftværker, kunstvandingsprojekter og fabrikker", oplyser BBC.

For at gøre plads til store firmaer har regeringen sponsoreret den militante gruppe ved navn "Rensningsjagt". Rensningsjagt er ansvarlig for "voldtægter, drab, nedbrænding af landsbyer og fordrivelsen af hundredtusinde fra deres hjem", fortæller forfatteren Roy.

Men fordi ofrene for Rensningsjagt ikke nødvendigvis var naxalitter, har det fået mange stammefolk, dalitter og andre bønder til at søge beskyttelse hos naxalitterne, der fortsat kæmper for bøndernes rettigheder.

Ifølge nyhedsmediet Times of India mente 58 procent af indbyggerne i delstaten Andhra Pradesh, at naxalitterne var "gode for området", da indbyggerne blev spurgt i 2010. 

Aktivister bliver anholdt

Men det er de angivelige forbindelser til naxalitterne, der har fået aktivisten Father Swamy anholdt. Swamy har blandt andet rejst ud til stammefolks landdistrikter for at oplyse dem om deres jordrettigheder.

"Han fortalte dem, hvordan miner, dæmninger og bydele blev bygget uden deres samtykke, og hvordan de blev fordrevet fra deres jord, ofte uden nogen kompensation", skriver BBC.

Men Swamy er ikke den eneste indiske aktivist, der er blevet anholdt under Indiens højreradikale regering.

Den kvindelige professor Sudha Bharadwaj, der underviste i stammefolks jordrettigheder og kæmpede for fattige mennesker, blev i 2018 anholdt sammen med fire andre aktivister for angiveligt at have forbindelse til maoister.

Blandt de arresterede var aktivisterne Ferreira og Gonsalves, der i en artikel havde kritiseret "Loven for Forebyggelse af Ulovlige Aktiviteter" (UAPA), der gør det muligt for den indiske regering at arrestere aktivister.

UAPA har eksisteret siden 1967, men blev i 2019 udvidet, så regeringen nu kan udpege individuelle borgere som terrorister udenom retssystemet.

Siden BJP og Modi kom til magten, har regeringen brugt loven til at arrestere omkring 20 aktivister. Blandt aktivisterne er læger, journalister, studerende, ledere for dalitter og stammefolk, fagforeningsfolk, kommunister og andre menneskerettighedsaktivister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2020 - 06:45   29. okt. 2020 - 14:14

Indien

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Naxalitter

Foto: Shreyans Bhansali/flickr

  • Naxalitter er kommunister organiseret i Indiens Kommunistiske Parti (Maoist).
  • Betegnelsen stammer fra Naxalbari-oprøret i 1967, hvor jordløse bønder gjorde oprør mod jordejere og politiet.
  • Naxalitterne er inspireret af den kommunistiske revolution i Kina og kæmper "folkets krig".
  • Partiets højborg kaldes Den Røde Korridor og består primært af de østindiske delstater.
  • Naxalitter er oftest stammefolk, der traditionelt har levet i Indiens naturområder.
  • Men også dalitter (lavkaste), andre bønder og akademikere er en del af CPI(M).
  • Desuden udgør kvinder en stor del af partiet.
  • Stammefolk og andre bønders traditionelle livsstil er blevet krænket af regeringen, der gør krav på deres naturområder og naturlige ressourcer.
  • Regeringen sender tropper ind for at fordrive bønder fra landsbyerne, så der er plads til minefirmaer.
  • Naxalitternes hær PLGA kæmper imod regeringens tropper for at sikre bøndernes jordrettigheder.
  • Men naxalitterne går også til modangreb på politistationer og militærbaser.
  • Omkring 13.000 er blevet dræbt i kampe mellem regeringens tropper og naxalitterne.