16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -4 °C

Både revolutionære og reaktionære går til valg i Venezuela

Fremtiden afgøres på søndag

Både revolutionære og reaktionære går til valg i Venezuela

Søndagens parlamentsvalg i Venezuela har deltagelse af partier fra venstresiden, over midten og til højreoppositionen. Højreoppositionen får god plads i medierne, mens den revolutionære venstrealliance oplever diskrimination.

Sådan vil skærmen på valgmaskinen se ud, når op til 20 millioner venezuelanere på søndag kan vælge medlemmer til landets lovgivende Nationalforsamling.
FOTO: venezuelanalysis.com
1 af 1

Parlamentsvalget på søndag bliver det 26. valg, som gennemføres i Venezuela, siden den såkaldte Bolivarianske Revolution kom til magten med valget af Hugo Chávez til præsident i 1998.

Det er ikke nyt, at højrefløjen er splittet, men det er første gang, at venstrefløjen er delt i to valgalliancer.

Mange i og uden for Venezuela vurderer, at søndagens valg vil afgøre, om landet får mulighed for at genoptage og videreføre en økonomisk og social politik til fordel for landets fattige, eller om højreoppositionen vinder og således åbner for en egentlig nyliberal politik.

>> LÆS OGSÅ: "Eksistensen af Venezuela som stat er på spil"

Forud for valget har regeringen under ledelse af præsident Nicolas Maduro haft forhandlinger med partierne på højrefløjen om deltagelse i valget. Forhandlingerne er endt med, at de dele af højreoppositionen, der er tæt forbundet med USA, boykotter valget. Det gælder også den selvudnævnte præsident Juan Guaidó, der er anerkendt som Venezuelas præsident af USA og EU samt enkelte andre lande.

Oppositionen stiller op i tre valgalliancer

Men "et betydeligt antal oppositionspartier deltager i valget", konstaterer netmediet venezuelanalysis.com og oplyser, at de fleste af de 107 partier og grupper, som stiller kandidater op ved valget, er samlet i fem alliancer – to på venstrefløjen og tre på højrefløjen.

Det er ikke nyt, at højrefløjen er splittet, men det er første gang, at venstrefløjen er delt i to valgalliancer. Tidligere har Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV) og andre revolutionære organisationer været i valgalliance med det regerende socialistiske parti PSUV.

Men op til dette valg har kommunisterne og syv andre partier og grupper dannet alliancen "Det Folkelige Revolutionære Alternativ" APR og brudt valgalliancen med regeringspartiet i protest mod regeringens økonomiske politik med betydelige indrømmelser til det private erhvervsliv og storkapitalen.

PCV har understreget, at kommunisterne fortsat anerkender Nicolas Maduro som landets præsident, og partiet har bekræftet sin fortsatte enhed med PSUV og alle andre patriotiske kræfter i forsvaret af Venezuela imod USA's sanktioner og truslen om terror og militær intervention.

Men ifølge det kommunistiske parti bliver det taget meget ilde op i regeringen, at partiet med dannelsen af APR bryder valgalliancen med PSUV.

Kommunisterne og valgalliancen APR oplever, at både statslige og private medier boykotter partiets og APR's valgkampagne og undlader at invitere repræsentanter til de store debatter.

"Ekskluderingen og usynliggørelsen af PCV og APR, mens regeringspartiet og højrefløjen får plads i de offentlige og de private medier, er et varsel om, at en pagt er under opbygning mellem eliten og et nyt borgerskab i Venezuela", skriver det kommunistiske parti i en udtalelse.

Partiet advarer om, at denne forsoning mellem PSUV og højrekræfterne kan ende med, at den kommende nationalforsamling vil føre en "antifolkelig økonomisk politik", som det lyder i udtalelsen, hvori partiet kritiserer, at myndighederne handler i strid med § 80 og § 81 i valgloven, som skal sikre alle partier en lige og balanceret adgang til medierne.

Der skal vælges 277 deputerede

Ved søndagens valg skal der vælges 277 deputerede til Nationalforsamlingen. Det er 111 flere, end der sidder i den nuværende Nationalforsamling. 144 bliver valgt i henhold til nationale og regionale andele af de afgivne stemmer – altså ved forholdstalsvalg.

130 bliver valgt ved 'flertalsvalg i enkeltmandskredse', hvor den kandidat, der får flest stemmer i en opstillingskreds, vinder mandatet, og alle andre stemmer er tabt. Der bliver ikke nogen anden valgrunde, så en kandidat kan godt vinde uden at opnå et flertal af stemmerne.

De sidste tre pladser er forlods tildelt deputerede, som vælges blandt landets oprindelige befolkning.

De valgte sidder i fem år og indsættes den 5. januar 2021.

Nationalforsamlingen er den lovgivende forsamling, som skal vedtage landets finanslove, udnævne ministre og de øverste embedsmænd, skal godkende eventuelle militære aktiviteter uden for Venezuelas territorium og ratificere internationale aftaler. Desuden skal medlemmerne af Nationalforsamlingen vælge medlemmer til landets Valgkommission og dommere til Højesteret.

Et kompliceret netværk af alliancer og splittelser

Der er et nærmest uoverskueligt netværk af alliancer både på venstrefløjen og på højrefløjen. Billedet kompliceres yderligere af, at en række partier og grupper er blevet splittet op til valget. 

Det gælder på venstrefløjen blandt andet partiet PPT (Fædreland for alle), hvor én fraktion er med i PSUV+Alliancen, og en anden er med kommunisterne i APR.

Splittelse er endnu mere udbredt blandt oppositionen, hvor store partier som Accion Democratica, Copei og Voluntad Popular er uenige, og dele boykotter valget, mens andre dele stiller op.

Der er opstillet 14.400 kandidater til de 277 pladser.

Og valgmaskinen er klar, beretter venezuelanalysis. 

Ved alle valgsteder er der nye 'touch-screen'-computere, hvor vælgeren afgiver sin stemme. Bagefter bliver der udprintet en papirkvittering, som vælgeren tjekker og så putter i en stemmekontrolboks.

Der er iværksat coronaforholdsregler. Alle valgtilforordnede er blevet testet for corona. Alle vælgere skal bære mundbind, og skærmen, hvor vælgeren angiver sin stemme, aftørres efter hvert "x".

Der er grupper af valgobservatører fra FN, fra den caribiske samarbejdsorganisation CARICOM, fra Den Afrikanske Union (AU) og fra CEELA – Rådet af valgeksperter i Latinamerika.

Venezuela havde inviteret EU til at sende valgobservatører, men EU har sagt nej til at sende observatører.

Der ventes et hurtigt resultat af valget, måske allerede søndag aften. Men hvis der er tæt løb, kan det endelige resultat fra nogle valgkredse trække ud til dagen efter, skriver venezuelanalysis.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2020 - 06:05   04. dec. 2020 - 10:25

Venezuela

se@arbejderen.dk
Det Folkelige Revolutionære Alternativ
  • Det Folkelige Revolutionære Alternativ (APR) samler otte partier og grupper. 

  • Den 13. august underskrev deltagerne en aftale med overskriften "En revolutionær vej ud af krisen". Aftalen er det fælles valggrundlag.

  • Aftalen er et løfte om at kæmpe for og med arbejderne, bønderne, de studerende og alle de lokale 'kommuneaktivister' samt den brede befolkning.

  • Underskriverne udtrykker deres vilje til ubrydelig, national enhed over for truslerne om kup, militær intervention, sanktioner, blokader og anden fjendtlighed fra USA og andre udenlandske kræfter.

  • Underskriverne er: Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV), Partiet Fædreland for Alle (PPT), Forenede Venstre (IU), Strømningen Marxistisk Klassekamp, Revolutionært Arbejderparti (PRT), MBR-200, Kommunardernes Autonome Netværk, National Forpligtelse (COMPA).

  • Partierne og grupperne har i dag tilsammen 4 pladser i Nationalforsamlingen.