10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Syrisk regeringshær budt velkommen

Krig i Syrien

Syrisk regeringshær budt velkommen

Kurderne i Nordsyrien har indgået en aftale med Assad-regeringen om forenet modstand mod Tyrkiets aggression. Assads styrker bliver budt velkommen under fremrykningen.

Enheder fra Syriens regeringshær modtages her i byen Ain Issa, hvor hærens fremrykning i Nordsyrien bydes velkommen af lokale, beretter det statslige nyhedsbureau SANA.
FOTO: SANA/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Præsident Trumps beslutning om at trække USA's soldater ud af det nordlige Syrien åbnede for Tyrkiets militære angreb ind i regionen. En aftale mellem kurderne og Assad-regeringen om at kæmpe sammen mod den tyrkiske aggression ser nu ud til at åbne for en helt ny udvikling i området, vurderer iagttagere og flere medier.

Der er beretninger om, at befolkningen i det nordlige Syrien begejstret tager imod regeringshæren, når den rykker frem, og det statslige nyhedsbureau SANA bringer billeder heraf.

Den syriske regering har planer for at kunne tage imod tilbagevendende flygtninge fra Tyrkiet.

De lokale SDF-militser – herunder de kurdiske styrker – som med støtte fra USA hidtil har kontrolleret området, har i lyset af angrebet fra Tyrkiet indgået aftalen med Assad-regeringen.

Denne aftale blev indgået, efter at det var helt åbenbart, at SDF ikke havde nogen som helst mulighed for at stå imod den tyrkiske offensiv. Uden tunge våben og uden antiluftskyts af nogen betydning var SDF-styrkerne og civile et let bytte for Tyrkiets luftvåben, skriver Pål Steigan på netmediet steigan.no.

Kompromis eller folkemord

SDF's øverstkommanderende Mazlum Abdi har i en kronik i netavisen Foreign Policy klargjort sit syn på aftalen:

"Vi ved, at vi må indgå nogle smertelige kompromiser med Moskva og Bashar al-Assad, hvis vi satser på at samarbejde med dem. Men hvis vi skal vælge mellem kompromiser og folkemord, så vælger vi vort folks liv".

>>LÆS OGSÅ: Stop Tyrkiet

DR Nyheder skriver, at "med et fingerknips er hele situationen i det nordøstlige Syrien vendt på hovedet".

– Hvis syriske regeringstropper [....] rykker ind i Kobane, så står Tyrkiet og præsident Erdogan med et problem, for så risikerer de pludselig at stå over for det russiske luftvåben. Det ændrer hele ligningen, vurderer DR's korrespondent, Michael S. Lund.

Ifølge nyhedsbureauet Ritzau vil USA's tilbagetrækning af sine soldater fra det nordlige Syrien få Frankrig til også at forlade området:

Franske embedsmænd har tidligere meddelt, at en amerikansk tilbagetrækning vil tvinge Frankrig til også at trække sig. Det skyldes, at man i forhold til logistik er afhængig af amerikanerne, oplyser Ritzau.

Tyrkiets præsident Erdogan har udtalt, at han vil sende en stor del af de to-tre millioner syriske flygtninge tilbage til Syrien, når han har oprettet en "sikker zone" inde i Syrien. I første omgang har det tyrkiske angreb imidlertid blot øget strømmen af flygtninge dramatisk. Der meldes om mellem 160.000 og 250.000, som er på flugt for de tyrkiske bomber og landtropper.

Syrien gør klar til at modtage sine flygtninge 

Den syriske regering har planer for at kunne tage imod tilbagevendende flygtninge fra Tyrkiet i takt med, at man igen får kontrol med de nordlige og østlige dele af landet.

Processen er så småt i gang i de områder, hvor regeringshæren har kontrollen, oplyser nyhedsbureauet SANA med henvisning til oplysninger fra "Syriens Komité for Fordrevne Syreres Tilbagevenden".

Komitéen appellerer til andre stater og til internationale hjælpeorganisationer om at bidrage til at afværge en truende humanitær katastrofe. Komitéen appellerer også om støtte til den syriske stats arbejde for at genvinde kontrollen og samtidigt organisere leverancer af nødhjælp til mennesker på flugt.

Komitéen anklager "Washington og visse vestlige stater for at forsinke syriske flygtninges tilbagevenden", blandt andet med økonomiske sanktioner mod Syrien.

>>LÆS OGSÅ: USA og vestlige partnere under anklage for krigsforbrydelser i Syrien

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2019 - 12:35   17. okt. 2019 - 11:45

Syrien

se@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien. 

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR