16 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Argentinas senat afviser at legalisere abort

Tæt afstemning

Argentinas senat afviser at legalisere abort

Argentinas Senat forkaster med et snævert flertal et lovforslag, der vil gøre abort lovligt, efter en maratondebat natten til torsdag.

Tilhænger af fri abort reagerer på nyheden om resultatet af Senatets afstemning i Argentina.
FOTO: Eitan Abrahamovich/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Med stemmerne 38 imod og 31 for afviste Argentinas Senat torsdag aften et forslag om at legalisere abort.

Parlamentets andet kammer, Deputerkammeret, vedtog allerede i juni at legalisere abort, men Senatets beslutning betyder, at forslaget nu falder.

Dette er ikke forbi. Loven kom ikke igennem i dag, men det kommer den til en anden dag. 
Natalia Carol, tilhænger af fri abort

Lovforslaget ville tillade abort indtil uge 14 af graviditeten, betalt af det offentlige. Dette er i dag kun tilladt i tilfælde af voldtægt eller hvis den gravides liv er i fare.

Hvert år får op imod 500.000 kvinder foretaget illegale aborter.

Senatet er domineret af repræsentanter for provinser, der er under stærk indflydelse fra den katolske kirke, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Trods nederlaget i Senatet, fortsætter aborttilhængerne presset.

– Jeg er stadig optimistisk. Dette er ikke forbi. Loven kom ikke igennem i dag, men det kommer den til en anden dag, siger aborttilhængeren Natalia Carol til TeleSur, der sammen med tusinder af aktivister demonstrerede omkring parlamentet.

I Latinamerika har kun Cuba og Uruguay fri abort.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. aug. 2018 - 11:13   09. aug. 2018 - 15:33

Argentina

ah@arbejderen.dk