18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Argentina rykker mod venstre

Efter søndagens valg

Argentina rykker mod venstre

Argentinerne har valgt at vende tilbage til den politik, som fra 2003 til 2015 skabte social fremgang. Den tidligere præsident Cristina Kirchner bliver nu vicepræsident. Den afgående præsident Macri forgældede landet og udløste på fire år en eksplosion af fattigdom, mens de rige blev forgyldt.

Den kommende præsident Alberto Fernández ses her bagved Cristina Fernández de Kirchner, der bliver vicepræsident. Hun var præsident fra 2007 til 2015.
FOTO: Augustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Makkerparret Alberto Fernández og Cristina Fernández de Kirchner vandt søndagens valg i Argentina, og det vækker jubel. Venstrekræfterne i hele Latinamerika hilser sejren velkommen.

1,3 millioner børn lever i ekstrem fattigdom uden sikkerhed for næste måltid mad. Omkring en million børn er hjemløse.

Alberto Fernández og Cristina Fernández de Kirchner stillede op for en bred centrum-venstre alliance, Fronten for Alle, og blev valgt til henholdsvis præsident og vicepræsident. Alberto Fernández fik 48 procent af stemmerne mod godt 40 procent til den siddende præsident Mauricio Macri.

Den 10. december overdrages magten fra Macri til Fernández, og den politiske kurs vil blive lagt mærkbart om, forventer Argentinas Kommunistiske Parti, som er med i alliancen bag Fernández og Kirchner:

"Denne valgsejr er af enorm betydning både for vort land og for hele Latinamerika og Caribien, hvor folket kæmper hver dag imod nyliberale regeringer, som vi ser det i Haiti, Ecuador, Honduras og Chile", skriver det kommunistiske parti i en udtalelse.

Partiet forbinder valgsejren med genvalget af Evo Morales til præsident i Bolivia og valgnederlaget til højrekræfterne i Colombia ved lokalvalgene, som foregik samme dag som præsidentvalget i Argentina.

Argentinas Kommunistiske Parti henviser til, at centrum-venstre alliancen Den Brede Front vandt første runde af præsidentvalget i nabolandet Uruguay og kan forventes at vinde igen ved den forestående anden valgrunde.

"Således kan politikken for integration og samlet modstand mod USA-imperialismen genoptages", skriver kommunisterne og lover fortsat solidaritet med Venezuela, Cuba, Nicaragua og Bolivia.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

Befolkningen i Argentina har oplevet meget hårde vilkår de seneste fire år med højrepræsidenten Mauricio Macri.

Rystende fattigdom

I dag lever 49,6 procent af Argentinas børn i fattigdom. Det svarer til cirka fem millioner. Fattigdommen er vokset med 11 procent blot det seneste år, skriver nyhedsstationen TeleSur med henvisning til en økonomisk analyse af økonomen Mark Weisbrot i USA.

13 procent – altså cirka 1,3 millioner – lever i ekstrem fattigdom uden sikkerhed for næste måltid mad. Omkring en million børn er hjemløse.

Under Macri er der skåret ned på de offentlige udgifter og den offentlige service. Priserne på el og gas er eksploderet, og arbejdsløsheden er vokset voldsomt.

Inflationen i Argentina er den tredjestørste i verden, og pesoens værdi er faldet 800 procent på fire år. Da den kommende vicepræsident Cristina Kirchner stoppede som præsident i 2015, gik der ni pesos på en dollar. I dag koster en dollar 65 argentinske pesos.

Den afgående præsident har optaget enorme lån i Den Internationale Valutafond (IMF). Til gengæld for lån på 56 milliarder dollars har Macri bundet priserne på offentlige forsyninger som el og gas til dollarens værdi og ikke til landets egen valuta. Det har betydet, at prisen på el og gas er mangedoblet.

De 56 milliarder – svarende til cirka 400 milliarder kroner – blev for en stor del ædt op i et forsøg på at understøtte den argentinske valuta og endte i høj grad i spekulanternes lommer, skriver Mark Weisbrot fra CEPR – Center for Økonomiske og Politiske Studier.

Store forventninger

Det er således et fattigt og forgældet land, som Alberto Fernández og Cristina Fernández de Kirchner overtager. Men vælgerne har store forventninger.

Argentinas Kommunistiske Parti stiller krav til den nye politik:

  • El- og gasprisernes binding til US-dollar skal ophæves.
  • Lønninger og pensioner skal hæves.
  • Uddannelse og sundhed skal sikres som en menneskeret.
  • Skatten skal omlægges, så de rige og især storkapitalen og finanssektoren betaler mere.
  • Udenrigshandelen skal overtages af staten.
  • Der skal gennemføres en jordreform.

Til de politiske krav hører løsladelse af aktivisten Milagro Sala og alle andre politiske fanger samt genrejsning af kravet om suverænitet over Malvinas-øerne. Øerne er i dag en britisk koloni og kendt som Falklandsøerne.

Desuden afviser kommunisterne alle udenlandske militærbaser i Argentina og resten af Latinamerika.

Partiet kræver, at den nye regering – i modsætning til den afgående – anerkender præsident Nikolas Maduro i Venezuela.

Regeringen bør opgive støtten til den selvudnævnte Juan Guaidó og trække Argentina ud af den såkaldte Lima-Gruppe, der arbejder tæt sammen med USA om at vælte regeringerne i Nicaragua og Cuba og søger at få indsat Juan Guaidó som præsident i Venezuela.

Der er ingen tvivl om, at den nye præsident og hans vicepræsident vil føre en ny regional politik. Således krævede Alberto Fernández frihed til Lula da Silva, der sidder politisk fængslet i nabolandet Brasilien på udokumenterede anklager om korruption.

Valg til Kongressen

Der var også valg til Senat og Deputeretkammeret i Argentinas Kongres. Her vandt Fronten for Alle 13 senatspladser ud af 72, og fronten har sammen med sine allierede 38 senatorer ifølge det argentinske dagblad Pagina 12.

Mauricio Marcris valgalliance Sammen for Forandring fik 8 senatorer i det nye Senat og har med sine alliancepartnere 29 senatorer. Deputeretkammeret har i alt 257 pladser, og her vandt Fronten for Alle 64 pladser, mens Macri vandt 56. Ifølge Pagina 12 kontrollerer Macris alliance 119 ud af Deputeretkammerets 257 pladser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2019 - 10:15   30. okt. 2019 - 12:09

Argentina

se@arbejderen.dk
Argentinas valgordning

Argentina har godt 44 millioner indbyggere og 34 millioner registrerede vælgere.

Der er præsidentvalg hvert fjerde år.

Ved præsidentvalget i 2019 vandt Alberto Fernández fra Fronten for Alle med 48,01 procent mod nummer to, Mauricio Macri fra alliancen Sammen for Forandring, som fik 40,46 procent. Yderligere fire kandidater delte de resterende stemmer.

Argentinas valglov fastslår, at en kandidat vinder i førte valgrunde, hvis kandidaten får mindst 45 procent af stemmerne – eller mindst 40 procent, og der er over 10 procent til nummer to. Med 48 procent vandt Fernández således i første valgrunde.

Kongressen består af to kamre: Deputeretkammeret med 257 pladser og Senatet med 72 pladser.

Medlemmerne af Deputeretkammeret vælges for fire år, og halvdelen vælges hvert andet år.

Medlemmerne af Senatet vælges for seks år. En tredjedel vælges hvert andet år.

Kilde: ifes.org