23 Mar 2019  

KBH: Skyfrit, 8 °C

Arbejdsgiver bøjer sig for de svenske havnearbejdere

Havnestrejke afblæst

Arbejdsgiver bøjer sig for de svenske havnearbejdere

Havnearbejderstrejken i Sverige er afblæst. Havnearbejderforbundet får nu ret til at organisere sig på arbejdspladsen med ret til lokale forhandlinger.

FOTO: Jenny Tedjeza/Proletären
1 af 1

I sidste øjeblik bøjede arbejdsgiverorganisationen Sveriges Hamnar sig for havnearbejdernes krav om ret til lokale forhandlinger.

Mange sagde til os, at arbejdsgiverne ville knække os, men sammenholdet i forbundet har været helt fantastisk.
Erik Helgeson, havnearbejder 

Og få timer før en landsomfattende strejke blandt medlemmerne i det svenske havnearbejderforbund skulle indledes, blev det hele afblæst, skriver den svenske ugeavis Proletären.

Ifølge det svenske dagblad Göteborgs-Posten har parterne indgået en såkaldt andenhåndsaftale. Det indebærer, at det svenske havnearbejderforbund får ret til at organisere sig på arbejdspladsen med forhandlingsret og ret til at vælge sikkerhedsrepræsentanter.

Netop forhandlingsretten har i årevis været et stridspunkt mellem arbejdsgiverne og Havnearbejderforbundet.

Havnearbejderforbundet organiserer omkring halvdelen af Sveriges havnearbejdere, mens den anden halvdel er organiseret i Transportarbejderforbundet, som har overenskomsten på området. Men med aftalen får Havnearbejderforbundet rettigheder, som de ikke tidligere har haft.

Erik Helgeson, medlem af Havnearbejderforbundets bestyrelse, er glad for resultatet.

– Mange sagde til os, at arbejdsgiverne ville knække os, men sammenholdet i forbundet har været helt fantastisk, siger Helgeson. 

Han understreger, at medlemmerne har været udsat for et enormt pres og flere splittelsesforsøg, men de har modstået alle.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2019 - 16:05   07. mar. 2019 - 11:27

Sverige

mj@arbejderen.dk
Konflikten i de svenske havne
  • Siden 23. januar 2019 har der været en række punktstrejker i svenske havne.
  • Arbejdsgiverne har svaret igen med flere lockouts, senest af en del af arbejdet på havnene.
  • Arbejdsgiverne, Sveriges Hamnar, droppede 31. marts 2018 al samarbejde med Hamnarbetarförbundet, der organiserer omkring halvdelen af Sveriges havnearbejdere.
  • Siden da har forbundets omkring 100 sikkerhedsrepræsentanter mistet deres ret til at arbejde for bedre sikkerhed i havnene.
  • Arbejdsgiverne smed også Hamnarbetarförbundet ud af deres lokaler på havnene.
  • Hamnarbetarförbundet har forhandlet med Sveriges Hamnar om en overenskomst, men arbejdsgiverne nægter.
  • I stedet tilbyder de, at Hamnarbetarförbundet kan tilslutte sig den overenskomst, som Transportarbejderforbundet har indgået, men uden forhandlingsret – hverken på den gældende aftale eller kommende.
  • Du kan støtte Svenska Hamnarbetarförbundet ved at tjekke Facebooksiden Vi stödjer hamnarbetarna i Göteborg.
  • Du kan sende penge til strejke- og konfliktfonden på Swish: 1231321959, Bankgiro: 177-9750. IBAN: SE74 8000 0842 0234 3980 0271 BIC: SWEDSESS.
  • Støttehilsner sendes til Svenska Hamnarbetarförbundet, Sydatlanten 15, 418 34 Göteborg, Sverige, telefon + 0046 86673250 eller email: kansli@hamn.nu

Kilde: Hamnarbetarförbundet