16 Jan 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, -6 °C

Angela Davis kritiserer brug af fanger som slavearbejdere

Massefængsling i USA:

Angela Davis kritiserer brug af fanger som slavearbejdere

Et ‘fængselsindustrielt-kompleks’ vokser i USA som en kræftbyld, og har det gjort i årtier. Uanset om der sidder en Demokrat eller en Republikaner i Det Hvide Hus, så sidder der millioner bag tremmer i USA - uden demokratisk ret til at stemme.

Angela Davis afskyr det kapitalistiske barbari, og ser barbariet i én af sine mest brutale former i det industrialiserede fængselssystem. Fangerne er frataget grundlæggende rettigheder som retten til at stemme.
FOTO: Kit Aastrup
1 af 1

Med 2,4 millioner fanger er USA det land i verden, som har fængslet den største andel af sin befolkning. Nu tager en række aktivister initiativ til at starte en folkebevægelse mod massefængsling og mod brug af fanger som billige slavearbejdere.

I Riverside Church i Harlem, New York, blev der den 14. september i år afholdt et stort møde med kendte oplægsholdere, deriblandt Angela Davis og Michelle Alexander. Mødet skulle være optakt til en ny bevægelse mod massefængsling i USA.

Det kapitalistiske USA udnytter fængslede som billig slavearbejdskraft.

Angela Davis blev verdenskendt  i begyndelsen af 1970’erne  da hun sad 18 måneder  i fængsel, anklaget for politisk vold og medvirken til gidseltagning. Hun var erklæret kommunist, og hun har været leder af den militante organisation Black Panther Party (BBP) og en periode medlem af det kommunistiske parti i USA (CPUSA).

Partiet er hun ikke længere medlem af, men hun  er stadig både kommunist og  feminist, erklærer hun.

Stadig i dag er hun taknemmelig for den støtte hun fik mens hun var anklaget og fængslet. Støtten fra den internationale ”Free Angela” kampagne betød, at dommerne til sidst frafaldt anklagerne. Hun siger selv, at den støtte hun fik er grunden til, at hun ikke sidder i fængsel i dag - sådan som andre aktivister fra dengang gør.

Efter løsladelsen i 1972 genoptog Angela Davis sin akademiske karriere og blev universitetsprofessor. Men fortsatte sin aktivisme og skrev en række bøger blandt andet om fængselssystemet.

Socialist

- Jeg har været socialist og kommunist i det meste af mit liv, sagde hun på mødet og understregede at den vigtigste kamp er kampen mod kapitalismen.

Hun afskyr det kapitalistiske barbari, og ser det i én af sine mest brutale former i det industrialiserede fængselssystem.

Det kapitalistiske USA udnytter fængslede som billig slavearbejdskraft. Et af de tydeligste eksempler på det er fængslet Angola i Louisiana. Det er en gammel slaveplantage, og navnet skyldes, at mange af slaverne kom fra Angola. I dag er det et fængsel, hvor fangerne dyrker jorden på samme måde som slaverne gjorde det tidligere - og hudfarven er stadig den samme.

For at understrege sin feministiske tilgang sagde Angela Davis,  at selv om langt hovedparten af fangerne er mænd, så kommer  kvinder også i fængsel. Det ødelægger familien fuldstændigt, når mor og børn adskilles, kritiserer hun.

Den noget yngre Michelle Alexander er også universitetsprofessor, men har tidligere været borgerrets-advokat.

Hun har skrevet en kritisk bog om retssystem i USA. Hun har erfaret, at det i praksis er lige så diskriminerende som under de gamle raceadskillelseslove.  Hendes bog hedder "The New Jim Crow". Jim Crow var i sin tid fællesbetegnelsen på en række raceadskillelseslove, hvoraf de sidste formelt blev ophævet i 1965.

Racismen lever

Bogen har undertitlen "Mass Incarceration in the age of Colorblindness" - altså 'Massefængsling i en tid med farveblindhed'.  Bogen er (endnu) ikke oversat til dansk. Den kritiserer den måde retssystemet virker på i USA. Faktum er, at mindst  80 procent af de indsatte i fængslerne er enten sorte eller latinoer (imAttomigranter fra Central- og Sydamerika, red.).

Antallet er helt ude af proportion med de sortes og latinoernes andel af befolkningen.

Desuden er enhver, der kommer i fængsel,  en forbryder, der  bliver diskrimineret  for  resten af livet. Forbrydere mister deres stemmeret, de kan ikke bo i socialt boligbyggeri, de har svært ved at få job, kan ikke modtage socialhjælp med mere. De bliver sat udenfor samfundet, selv om de har udstået deres straf.

Det er Michelle Alexanders påstand, at massefængslingen i USA skaber et moderne kastesystem baseret på racemæssige forhold.

Et ‘fængselsindustrielt-kompleks’ vokser i USA som en kræftbyld, og har det gjort i årtier. Uanset om der sidder en Demokrat eller en Republikaner i Det Hvide Hus, så sidder der millioner bag tremmer i USA - og antallet vokser for hver dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2012 - 13:47   01. nov. 2012 - 18:47

USA

ka@arbejderen.dk