04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

78 procent stemte for: Chile skal have ny forfatning

Efter søndagens folkeafstemning

78 procent stemte for: Chile skal have ny forfatning

78 procent stemte søndag for, at Chile skal have en ny forfatning, og 11. april 2021 skal der vælges en forfatningsgivende forsamling. Det er slut med, at 'eliten kan styre Chile bag lukkede døre', lyder det fra alliancen for et ja til en ny forfatning.

I flere chilenske byer har der været glade folkefester efter søndagens klare afgørelse. Chile skal have en ny forfatning. Den gamle – skrevet under diktaturet – skal ud.
FOTO: Martin Bernetti/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

"Den 25. oktober smed det chilenske folk Pinochets forfatning, som har bestemt retningen i dette ulige land i 47 år, på lossepladsen."

Sådan skriver alliancen for et ja til en ny forfatning efter søndagens folkeafstemning i Chile.

78,28 procent stemte ja, og under 20 procent stemte nej til, at det latinamerikanske land skal have en ny forfatning.

Kvoter sikrer lige mange mænd og kvinder i den forfatningsgivende forsamling.

Det betyder, at der nu kommer konkret gang i arbejdet frem mod en ny forfatning. Den 11. april 2021 skal der vælges 155 medlemmer til en forfatningsgivende forsamling.

Ved folkeafstemningen skulle vælgerne nemlig også tilkendegive, om de ønsker en 100 procent folkevalgt forfatningsgivende forsamling, eller om de støtter forslaget om, at halvdelen skulle udpeges af medlemmerne af landets parlament.

Og afgørelsen er klar. Hele 79 procent stemte for, at alle 155 skal vælges direkte af befolkningen:

"Nu er det ikke længere bag lukkede døre, at eliten kan beslutte landets fremtid. Disse måneder viser, at folket har sat sig i bevægelse", skriver Chiles Kommunistiske Parti (PCC) i en udtalelse. PCC er med i den brede alliance, som kæmper for en ny forfatning.

Når befolkningen den 11. april vælger de 155 medlemmer til den forfatningsgivende forsamling, er der samme dag lokalvalg over hele Chile, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Der er kvoter, som sikrer lige mange mænd og kvinder i den forfatningsgivende forsamling, og Chiles oprindelige folk er sikret et antal pladser.

Den lov om processen frem til en ny forfatning, som træder i kraft efter søndagens folkeafstemning, bestemmer, at forslaget til en ny forfatning skal være udarbejdet inden udgangen af 2021, hvorefter det sættes til folkeafstemning.

Når der skal stemmes om forfatningsteksten, er der stemmepligt, oplyser Prensa Latina. Det var der ikke i søndags, hvor 7.529.459 – svarende til godt 50 procent af de stemmeberettigede – stemte.

Mange års kamp

Kampen for en ny forfatning har stået på i mange år, men fik ny kraft i november 2019, hvor den folkelige vrede over præsident Sebastian Piñeras nyliberale politik eksploderede med massive og månedlange protester og demonstrationer.

>> LÆS OGSÅ: En måned i kamp mod Piñeras nyliberale politik

Næste fase i kampen for en ny forfatning handler om indholdet, og det kommunistiske parti appellerer om sammenhold i den brede kreds af 'antinyliberale' for at sikre en helt anden forfatning end den nuværende:

"I dette historiske øjeblik retter vi en appel til alle de antinyliberale kræfter om enhed; til de folkelige bevægelser, til de oprindelige folk og deres forsamlinger; til kvindernes organisationer, til arbejdernes organisationer og fagforeninger, til de unge og de studerende, til kulturens folk og forkæmperne for klimaet; til alle, som på hver deres front, kæmper for de grundlæggende forandringer, som folket nu har givet sit ja", lyder det i en udtalelse fra PCC og dets allierede.

Den gamle forfatning blev til i 1980 under general Augusto Pinochets blodige diktatur, der varede fra 1973 til 1990.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2020 - 06:45   28. okt. 2020 - 08:44

Chile

se@arbejderen.dk
Kuppet i Chile
  • 4. september 1970 vinder venstrealliancen 'Unidad Popular' med Salvador Allende i spidsen præsidentvalget med 36,3 procent af stemmerne mod 34,9 procent til den konservative kandidat og 27,8 procent til de kristelige demokraters kandidat.
  • Salvador Allende og UP-regeringen nationaliserer kobberminerne og 300 af landets største virksomheder. Med en jordreform opløses alle godser over 80 hektar. 2,7 procent af befolkningen ejede inden da 70 procent af jorden. Regeringen forbedrede uddannelse, sundhed og øgede boligbyggeriet. Arbejdernes lønninger blev hævet.
  • Højrefløjen tager en lang række skridt for at destabilisere den socialistiske regering.
  • 11. september 1973 gennemfører militæret et kup. Det afsætter Salvador Allende, der mister livet under militærets bombardement af præsidentpaladset La Moneda. General Augusto Pinochet bliver landets diktator.
  • En rapport fra en senatskomite i USA dokumenterer, at USA's efterretningstjeneste CIA fremmede kuppet mod Allende (Church-komiteen, december 1975).
  • Senere deklassificerede dokumenter viser blandt andet, at den multinationale telekoncern ITT, med store interesser i Chiles kobber, medvirkede til at forberede kuppet. USA brugte sin kontrol med IMF og Verdensbanken samt finansmarkedet og stoppede kredit og långivning til Chile. 
  • USA's flåde spillede en rolle. Før og under kuppet i september 1973 gennemførte Chiles og USA's flåde en fælles militærøvelse ved havnebyen Valparaiso naboby til hovedstaden Santiago de Chile. 
  • Den 5. oktober 1988 gennemførte militærregeringen en folkeafstemning i forventning om, at et flertal ville give militæret et nyt mandat til at regere landet. Men det skete ikke. Et flertal afviste de militære magthaveres ønske om yderligere otte år ved magten.
  • Den 30. juli 1989 – i militærregeringens sidste måneder  – gennemførte general Pinochet en forfatningsændring, som blandt andet gav ham selv og andre juntamedlemmer immunitet og plads i landets senat på livstid.
  • I december 1989 vandt kristen-demokraten Patricio Aylwin præsidentposten som kandidat for den brede, demokratiske alliance, Concertacion Democratica.
  • Chile har 17,5 millioner indbyggere og er i dag det OECD-land der har den største ulighed.
  • Knap to millioner tilhører en række oprindelige folk.
  • 8,6 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Kilder: Verdensbanken og Leksikon.org