26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

50 gange har Trump udhulet arbejdernes rettigheder

Ny rapport før valget i USA

50 gange har Trump udhulet arbejdernes rettigheder

Op til præsidentvalget i 2016 lovede Donald Trump at beskytte arbejderne og kæmpe for deres interesser. Men han har ikke levet op til løfterne, viser ny rapport, der konkluderer, at Trump har skadet arbejderne og styrket erhvervslivets top.

– Den amerikanske arbejders job, indkomster og sikkerhed vil altid være min førsteprioritet, sagde Donald Trump i 2016. Her foto fra Walter Reed National Military Medical Center mandag.
FOTO: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

En omfattende rapport viser 50 angreb, som Trump-regeringen har gennemført, og som har gjort livet vanskeligere for den amerikanske arbejder. 

Rapporten fra Economic Policy Institute (EPI) sætter fokus på præsidentens gentagne angreb på arbejderrettigheder og -beskyttelse.

Samtidig gennemgår den præsidentens program for at støtte erhvervslivets top. Konklusionen er stik imod Trumps egen opfattelse af, at han forsvarer den amerikanske arbejder.

Trump-admini-strationen har systematisk fremmet virksomhedslederes og aktionærers interesser i forhold til arbejderne.
Celine McNicholas, EPI

– Den amerikanske arbejders job, indkomst og sikkerhed vil altid være min førsteprioritet, sagde præsidenten ifølge dagbladet New York Times den 27. april 2016. 

Donald Trump har udsendt "Et løfte til Amerikas arbejdere", hvori han roser, at der i hans præsidentperiode er opnået en historisk økonomisk fremgang og et arbejdsløshedstal, der er historisk lavt. Men denne udvikling er midlertidigt slået tilbage af coronapandemien. 

>> LÆS OGSÅ: Tre Trump-initiativer som skader USA's arbejdere

Trump nedsatte i juli 2018 et nationalt råd for den amerikanske arbejder, som består af handelsminister Wilbur Ross, arbejdsminister Eugene Scalia og hans egen datter, Ivanka Trump. Rådet har tilknyttet en såkaldt rådgivende bestyrelse, der ledes af Wilbur Ross og Ivanka Trump.

Bestyrelsen består først og fremmest af administrerende direktører fra store amerikanske virksomheder som Apple, IBM, våben- og flyfabrikkerne Lockheed Martin, Visa, supermarkedskæden Walmart og Siemens. Desuden er der lokale guvernører, uddannelsesinstitutioner og blot én enkelt fagforening, som har rost Donald Trump, North America's Building Trades Unions.

Og så sent som 7. september skrev præsidenten en hyldest til landets arbejdere.

Men det imødegår en af forfatterne til EPI-rapporten, Celine McNicholas:

"Trump-administrationen har systematisk fremmet virksomhedslederes og aktionærers interesser på bekostning af arbejderne og har undladt at beskytte deres sikkerhed, lønninger og rettigheder", siger hun i en pressemeddelelse og oplister nogle af de 50 angreb, som har forværret arbejderklassens situation.

Vi har set på nogle af de vigtigste.

Covid-19-svigt

For det første har Trump ikke beskyttet arbejderne mod covid-19-pandemien, der ramte USA i januar 2020, mener EPI.

Trump-administrationen vil blandt andet ikke forlænge et coronatillæg til arbejdsløshedsunderstøttelsen. Tillægget var 600 dollars om ugen og sluttede 1. august 2020.

Inden covid-19 lå den ugentlige understøttelse på mellem 235 dollars (i Mississippi) og 783 dollars (i Massachusetts), viser statistikker fra myndighederne.

EPI beskylder også arbejdstilsynet for ikke at udstede de nødvendige tiltag for at hindre covid-19-smitte på arbejdspladserne og følge arbejdsmiljøloven.

Selv ikke en henstilling fra landets LO (AFL-CIO) om at beskytte ansatte på jobbet mod smittefare blev imødekommet. Derfor arbejder mange stadig uden beskyttelsesudstyr, mens tusinder fortsat ikke får betalt løn under sygdom eller mister deres sundhedsforsikring på grund af fyringer.

Kritiske arbejdere bliver fyret, kritiserer Celine McNicholas og henviser til en episode på Amazons lager i Staten Island, New York, der ifølge hende er typisk.

Hun nævner, at de centrale myndigheder giver delstaterne tilladelse til ikke at udbetale arbejdsløshedsstøtte til de arbejdere, der nægter at vende tilbage til sundhedsfarlige job.

Trump mod velfærd

Celine McNicholas tilføjer, at regeringen desuden har tilladt arbejdsgivere at udskyde nogle af deres betalinger til statens velfærdsprogram Social Security. Programmet omfatter pensioner, dagpenge, kontanthjælp og økonomisk støtte ved arbejdsskader og sygdom.

Samtidig forsøgte Republikanerne i Kongressen allerede for tre år siden at få højesteret til at ophæve Barack Obamas lov om sygesikring, Affordable Care Act, også kaldet Obamacare.

>> LÆS OGSÅ: Trump vil skære dybt i Medicare og Medicaid

Mister sundhedsforsikring

EPI fremhæver også, at over 6,2 millioner mennesker siden januar har mistet deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring (ESI) under covid-19-pandemien, fordi den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring kun dækker, mens man er i arbejde.

Trump-regeringen har desuden givet arbejdsgivere mulighed for at snuppe de ansattes drikkepenge på caféer, hoteller og restauranter. Det koster ifølge EPI arbejderne mere end 700 millioner dollars årligt at nægte dem en stigende mindsteløn.

>> LÆS OGSÅ: Trumps skattepolitik gavner de rigeste i USA

I 2017 underskrev regeringen en ny skattelov, som sænkede selskabsskatten fra 35 til 21 procent. Samtidig fik mellemindkomstgrupper lavere skat.

Mod fagforeninger

Trump har også undergravet arbejdernes rettigheder til kollektive forhandlinger, skriver EPI. Blandt andet har præsidentens arbejdsministerium forsøgt at hindre, at arbejdere kan organisere sig i fagforeninger – heriblandt forsøgt at hindre, at kandidatstuderende organiserer sig.

>> LÆS OGSÅ: En procent ejer 38 procent af rigdommene

Trump-administrationen har ændret arbejdsmarkedsloven fra 1935 og givet yderligere fordele til arbejdsgiverne, mener Celine McNicholas. Blandt andet er færre arbejdere end før omfattet af loven, der skal beskytte borgere, deltager i "samordnede kollektive aktioner" eller i forhandlinger for forbedrede arbejdsforhold.

Arbejdsministeriet har "systematisk indsnævret sin fortolkning af, hvad der er "samordnet kollektiv aktivitet", hvilket efterlader arbejdere "ubeskyttede mod gengældelse fra arbejdsgivere, når de protesterer eller strejker mod sikkerhedsforholdene", skriver EPI.

Svigter arbejdsløse

Desuden har Trump-regeringen udnævnt dommere til USA's højesteret, som er kendt for deres stærke engagement imod arbejderne og fagforeningerne, kritiserer EPI.

Arbejdsgiverne på 15 store fjerkræslagterier fik i april 2020 lov at sætte farten op på slagtekæden, selv om coronapandemien havde ramt fabrikkerne hårdt.

En af medforfatterne til EPI's rapport, Lynn Rhinehart, konkluderer på Trumps politik:

– I stedet for at beskytte landets arbejdere har Trump undermineret sikkerhedsstandarderne på arbejdspladserne og adlydt arbejdsgivernes mindste vink. Præsidenten påstod, at han ville kæmpe for arbejderne, men hans handlinger og politik har kostet dyrt i form af faldende løn, mindre sundhed, sikkerhed og undermineret retten til at organisere sig i fagforeninger, siger hun.

Hun tilføjer, at coronapandemien blot har givet et ekstra skub til Trumps "anti-arbejder-dagsorden".

>> LÆS OGSÅ: Joe Bidens vicepræsidentkandidat er omstridt

EPI foreslår, at Joe Biden ruller Trumps arbejdsmarkeds-, social- og erhvervspolitik tilbage, hvis han bliver valgt til præsident, og "udarbejder en 100-dagesplan til gavn for arbejderne".

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2020 - 06:55   15. okt. 2020 - 09:55

USA-valg 2020

ah@arbejderen.dk
USA-valg 2020

3. november er der valg til præsident-, kongres- og lokalvalg i USA.

  • Valget står om 538 valgmænd, der skal udpege den kommende præsident.
  • Den kandidat, der sikrer sig mindst 270 valgmænd, bliver valgt til præsident.
  • Den kandidat, der vinder en delstat, får alle valgmændene hér.
  • Kongresvalget gælder både Repræsentanternes Hus (hvor Demokraterne har flertal) og Senatet (hvor Republikanerne har flertal).
  • I delstaterne skal der vælges guvernører og medlemmer af delstaternes kongresser.
  • Hovedkombattanterne til præsidentposten er Donald Trump (Republikanerne) og Joe Biden (Demokraterne).
  • Vicepræsidentkandidater er Mike Pence (R) og Kamala Harris (D).

24 partier og enkeltpersoner stiller op:

  • Af mindre partier ser kun Det Grønne Parti og Libertarians ud til at kunne samle valgmænd.
  • Også Gloria La Riva fra Party for Socialism and Liberation stiller op til præsidentvalget.
  • I de fleste delstater kan man stemme som 17-årig.
  • I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.

​Få stemmer

  • Stemmeprocenten til præsidentvalget lå i 2016 på 58,1 procent.
  • Stemmeprocenten har de seneste 50 år svinget mellem 63,1 procent (1960) og 49,1 procent (1996).
  • Ved midtvejsvalg til Kongressen, midt i en præsidentperiode, er stemmeprocenten nede på mellem 36 og 48 procent. I 2018 lå den 49 procent.

Kilder: CNN, Washington Post

Et ulige USA går til valg 2020
  • USA går til præsidentvalg 3. november.
  • Den rigeste ene procent af landets familier kontrollerer 38,6 procent af landets rigdomme.
  • Det er næsten dobbelt så meget, som de nederste 90 procent ejer.
  • I 1989 ejede den rigeste ene procent lidt over 12 procent af landets rigdomme.
  • Den rigeste ene procent af befolkningen har fordoblet sin årlige nettoindkomst siden 1992.
  • I 2017 blev selskabsskatten sænket fra 35 til 21 procent.
  • USA's 400 rigeste familier betalte i 2018 i alt 23 procent i skat.
  • Den nederste halvdel af husstandene i USA betalte omkring 24 procent.

Kilder: Tænketanken ITEP, Federal Reserve, Gabirel Zucman og Emmanuel Saez