12 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

45 millioner strejkede og demonstrerede i Brasilien

Generalstrejke mod nedskæringer

45 millioner strejkede og demonstrerede i Brasilien

Fredagens generalstrejke mod nedskæringer inden for uddannelse og forringelser af Brasiliens pensionsordninger blev er stor succes med millioner af mennesker på gaden i op til 300 byer.

I byen Juazeiro do Norte var der ifølge det kommunistiske partis dagblad Vermelho over 10.000 mennesker med i demonstrationen.
FOTO: Aurélio Matias/Vermelho
1 af 1

Ni brasilianske fagforbund var samlet i mandags, den 17. juni, for at evaluere fredagens generalstrejke. De betegner dagens forløb som "muito positiva" – altså særdeles positiv, fremgår det af erklæringen fra mødet.

Ændringer i pensions-systemet skulle bidrage med 300 milliarder dollars til statskassen over de kommende 10 år.

De faglige ledere besluttede, at næste skridt fra deres side bliver at indsamle underskrifter. Derefter vil de henvende sig til alle de valgte kongresmedlemmer og senatorer for at få dem til at stoppe præsident Bolsonaros angreb på arbejdernes pensioner.

Der var "demonstrationer i hundredvis af byer og strejker på tusindvis af arbejdspladser", skriver fagforbundene CTN, CUT, Forca Sindical, UGT og flere andre af landets store faglige organisationer.

"Succesen med mobiliseringen er resultatet af bevægelsens samlede optræden på grundlag af et grundigt forarbejde med møder på arbejdspladser og etablering af kontakt til sociale bevægelser, folkelige organisationer, studerende og religiøse forsamlinger", skriver fagforbundene videre i deres fælles udtalelse, som avisen Vermelho bringer.

Aktioner i 300 byer

TV-stationen France24 havde deres reporter, Catherine Osborne, i Brasilien på dagen for generalstrejken. Hun fortæller, at der var protester i 300 byer.

– Den nuværende regering ønsker at ødelægge alt det, vi har bygget op over årtier, derfor er jeg for strejken og kæmper mod den sociale ulighed, siger 49-årige Vania Santos i Rio de Janeiro til France24.

Landets studerende kæmper imod præsidentens planer om at skære, hvad der svarer til 10 milliarder kroner på gymnasier og universiteter.

>> LÆS OGSÅ: Generalstrejke mod præsident Bolsonaro på fredag 

Præsidenten planlægger at hente endnu flere penge ved at hæve pensionsalderen og øge arbejdernes pensionsindbetalinger. I et lovforslag, som blev fremlagt torsdag, dagen før generalstrejken, havde regeringen og præsidenten dog reduceret deres økonomiske forhåbninger.

Kriseramt økonomi

Oprindeligt skulle ændringer i pensionssystemet bidrage med 300 milliarder dollars over de kommende 10 år. I torsdags var målet 'kun' cirka 230 milliarder dollars.

Disse besparelser anser regeringen for at være vitale for at genoprette Brasiliens økonomi, som blev ramt af en krise i 2015-16, skriver nyhedsbureauet AFP.

En eksplosiv vækst i arbejdsløsheden i Brasilien har også næret vreden mod præsident Bolsonaro og hans regering.

Over 13 millioner mennesker er registreret som arbejdsløse, og de seneste målinger viser, at flere og flere helt opgiver at søge arbejde, skriver AFP.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jun. 2019 - 09:08   20. jun. 2019 - 09:10

Brasilien

se@arbejderen.dk
Jair Bolsonaro
  • Født: 21. marts 1955.
  • Valgt som Brasiliens præsident i oktober 2018 for det ultrakonservative socialliberale parti.
  • Indtog præsidentposten 1. januar 2019.
  • Har offentligt erklæret sin støtte til Brasiliens militærdiktatur, der varede fra 1964 til 1985.
  • Vil løsne landets våbenlov.
  • Privatiserer offentlige selskaber.
  • Skærer statsstøtten til gymnasier og universiteter med 30 procent.
  • Forringer arbejdsmarkeds- og pensionslovene.