31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, tåge, 11 °C

32 skud mod Cubas ambassade i USA og Cuba ender på USA's terrorliste

USA – Cuba

32 skud mod Cubas ambassade i USA og Cuba ender på USA's terrorliste

To uger efter et terrorangreb 30. april mod Cubas ambassade i Washington kræver Cuba, at USA fordømmer angrebet. Men i stedet har USA's udenrigsminister valgt at sætte Cuba på sin liste over lande, der ikke samarbejder i kampen mod terrorisme.

Cubas ambassade i Washington ligger i et ambassadekvarter tæt på Det Hvide Hus.
FOTO: Twitter/Cuba Minrex
1 af 1

Den 30. april affyrer en eksilcubaner bosat i USA 32 skarpe skud mod Cubas ambassade i Washington. Gerningmanden bliver arresteret.

Tirsdag den 12. maj indkalder Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez til pressemøde i Havanna. Her kritiserer han USA for ikke at opfylde sine forpligtelser i kampen mod terrorisme ved at være passive og tavse omkring angrebet på Cubas diplomatiske mission i Washington. 

Der er en forbindelse til den voldspolitik mod Cuba, som USA's regering fører. Det har skabt grundlaget for dette angreb.
Bruno Rodriguez, Cubas udenrigsminister

Onsdag den 13. maj – dagen efter Cubas kritik – sætter USA's udenrigsministerium Cuba på USA's liste over lande, der ikke samarbejder med USA om bekæmpelse af terrorisme.

Virkeligheden vendt på hovedet

Den svenske latinamerikajournalist Dick Emanuelsson er chokeret over, hvordan virkeligheden bliver vendt på hovedet:

"Den afgørende årsag til denne mildest talt opsigtsvækkende beslutning er, at Cuba afviser at deportere de ti fredsforhandlere fra den colombianske guerilla ELN, som har opholdt sig i Havanna siden 2017, mens de venter på, at Colombias regering (som aftalt med den tidligere præsident Santos) sender sin delegation til Havanna", skriver Dick Emanuelsson.

Dick Emanuelsson har mødt Pablo Beltran fra ELN's delegation i november sidste år under et ophold i Cuba. Emanuelsson forklarer, at aftalen om at gennemføre fredsforhandlinger mellem ELN og Colombias regering er indgået under medvirken af International Røde Kors og Norge, og at der er underskrevet klare aftaler, der skal sikre ELN-delegationen mod udlevering – også i tilfælde af, at fredsforhandlingerne suspenderes, fremgår det af Dick Emanuelssons artikel på Facebook.

Mange eksempler på terror mod Cuba

Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez afviser USA's påstand om, at Cuba ikke samarbejder i kampen mod terrorisme, og Rodriguez gentager Cubas krav om, at USA fordømmer terrorangrebet mod Cubas ambassade i Washington den 30. april.

Og udenrigsministeren tilføjer, at historien er fuld af eksempler på, at USA's myndigheder ikke blot lukker øjnene for terror mod Cuba, men aktivt står bag denne terror.

Cuba har for nogle år siden gennemført en formel retssag mod USA for at klarlægge alle de tilfælde med terrorangreb mod Cuba, som USA's regering har været involveret i. Dokumenterne fra denne retssag viser, at denne terrorisme har kostet 3478 cubanere livet, mens 2099 blev såret.

Ingen døde denne gang

Angrebet på Cubas ambassade i Washington den 30. april tidligt om morgenen kostede dog ingen menneskeliv.

Politiet pågreb attentatmanden Alazo Baró samme morgen. Efter at have affyret 32 skud mod ambassaden overgav han sig til politiet, som havde omringet stedet.

USA's myndigheder har ikke givet nogen egentlig redegørelse til Cuba eller til offentligheden, men forskellige medier finder det påfaldende, at Baró har kunnet gennemføre et så voldsom angreb på en ambassade i et diplomatkvarter tæt på Det Hvide Hus.

På pressemødet i Havanna den 12. maj udtrykte Bruno Rodriguez også, at det virker mistænkeligt. Han tilføjede, at USA's regerings fjendtlige udtalelser om Cuba kan medvirke til, at psykisk ustabile personer eller erklærede modstandere af Cubas styre kan føle sig opmuntrede til at handle, som det skete på pågældende morgen i april.

Nogle af disse fjender af Cuba arbejder endog i Det Hvide Hus, påpeger Bruno Rodriguez:

– Det er ikke nogen hemmelighed, at de grupper, som er kendetegnet ved helt ekstreme holdninger til Cuba, har en uforholdsmæssig stor indflydelse i Det Hvide Hus og er med til at kontrollere USA's politik over for Cuba, sagde ministeren på pressemødet.

Ikke sindssyg – snarere politisk manipuleret

Alazo Baró har boet i USA de seneste 10 år, men har besøgt familie i Cuba flere gange.

På pressemødet i Havanna deltog en journalist fra nyhedsbureauet AP. Journalisten påpegede, at Baró ifølge amerikanske aviser havde en psykisk diagnose, hvorfor AP gerne ville vide, om Alazo Baró også var registreret som psykiatrisk patient i Cuba.

Nej, svarede Bruno Rodriguez og søgte forklaringen på terrorismen ikke i gerningsmandens sind, men i USA's Cuba-politik:

– Som jeg har forklaret, havde han [Baró] en normal opførsel, da han levede i Cuba og under efterfølgende besøg. Derfor gentager jeg, at der er en forbindelse til den voldspolitik mod Cuba, som USA's regering fører. Det har skabt grundlaget for dette angreb, svarede udenrigsministeren.

Angrebet mod Cubas ambassade er blevet fordømt fra organisationer i mange lande.

Dansk-Cubansk Forening skriver i en udtalelse, at den "genkender mønsteret. Vi erindrer, hvordan USA den 12. september 1998 arresterede fem cubanere, der fredeligt overvågede terrorgruppers aktiviteter rettet mod Cuba fra Florida. De fem cubanske antiterrorister blev idømt ekstremt lange fængselsstraffe, mens terroristerne i Miami gik fri."

Foreningen anklager USA for dobbeltmoral i spørgsmålet om terrorisme, hvor den 'onde terrorisme' rammer USA, og den 'gode terrorisme' rammer dem, USA udpeger som fjender.

Men, fastslår foreningen, "der findes ikke nogen god terrorisme, og USA er forpligtet af internationale konventioner og resolutioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd til at forhindre, fordømme, bekæmpe og retsforfølge enhver terrorhandling. Og til at samarbejde med andre lande herom."

Forestil dig et angreb på USA's ambassade i Havanna

Svensk-Kubansk Forening har også udsendt en fordømmelse af USA's manglende opfyldelse af pligten til at forhindre og fordømme terrorisme.

"USA har ikke givet informationer til Cuba, de har ikke villet samarbejde med Cuba. Årsagen er enkel – USA's politik ligger bag angrebet. Man kan forestille sig reaktionen, hvis det i stedet havde været USA's ambassade i Havanna, som var blevet udsat for et lignende angreb", skriver den svenske forening.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2020 - 08:53   15. maj. 2020 - 10:50

Cuba

se@arbejderen.dk
Lyt til artiklen