20 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

“Vi vil være en kamporganisation”

Interview med norske elevatormontører:

“Vi vil være en kamporganisation”

Elevatormontørernes fagforening i Norge skoler sine medlemmer i marxistisk teori og tøver ikke med at bruge strejkevåbnet. “Når arbejderne ser, at der dem, der tjener pengene til direktørens porsche, så er de ikke bange for at gå til kamp”, siger formanden Markus Hansen til Proletären.

Norske elevatormontører kæmper for at tegne overenskomst med Orona
FOTO: HMF
1 af 1

Da Proletären besøger stridbare norske elevatormontører  i Oslo, går man bare ind direkte fra gaden og op ad trappen. Døren hos elevatormontørernes fagforening er ikke låst.

Vi er ikke bange for at bruge de midler, vi har til rådighed. Det spiller ingen rolle om det  er lovligt eller ulovligt at strejke, når bare det føles retfærdigt.
Markus Hansen, formand for HMF

– Sådan skal det være. Vore medlemmer skal nemt kunne kommer hertil, det er vigtigt for os. Døren skal være åben, vi vil ikke have en reception, som sidder og sluser folk ind, siger David Coron-Andersen, politisk sekretær i Heismontørernes Fagforening, HMF.

– De, der har det, må være bange for sure medlemmer, og dem har vi ingen af. Eller for at sige det ligeud: Vi ønsker, at der kommer sure medlemmer, som er vrede på LO og socialdemokraterne, tilføjer han grinende.

Radikal og stridbar

HMF, som har 900 medlemmer, er en del af LO-forbundet EL og IT. Men i LO stikker de ud som en radikal og stridbar faglig organisation med en overenskomst, som blandt andet indeholder et forbud med vikarbureauer.

– Forholdet til EL og IT forbundet er også godt, siger han.

– Hver gang vi laver noget ulovligt, når vi lave en sit-own eller blokerer for overarbejde eller strejker, bliver vi ringet op af EL og IT. “Nu må I fandeme tage jer sammen” siger de omtrent. Men de læser bare op, at vi bliver straffet og får bøder, så de ikke får noget ansvar på halsen i forhold til arbejdsgiveren.

HMF’s indflydelse i forbundet har resulteret i flere vigtige beslutninger på EL og IT’s kongresser, blandt andet at arbejde for, at Norge skal forlade EØS-aftalen, som regulerer Norges forhold til EU, og at forbyde vikarbureauer.

– Vi forsøger også at øge engagementet blandt de andre faggrupper i forbundet og få dem med på vores måde at arbejde på, at aktivere medlemmerne og bruge medlemsskaren. Vi vil ikke være en serviceorganisation, vi vil være en kamporganisation, siger Markus Hansen.

Det er Markus Hansen og David Coron-Andersen, som tager imod og byder på kaffe. HMF’s tidligere formand Per Arne Salo smutter også forbi kontoret.

Forrige år udviklede en betændt strid omkring en fyret elevatormontør på  Kone i Oslo sig til en strid om Per Arne Salo og David Coron-Andersen, tillidsfolk i HMF’s klub i elevatorfirmaet Kone.

Historien begyndte med, at en ung montør ikke havde fulgt en sikkerhedsforskrift. I stedet for at han lærte at gøre det rigtigt, blev han fyret.

– Så satte hele klubben på Kone sig ned i en tre dages sitdownstrejke. Virksomheden tænkte vel, at ingen kerede sig om en 20-årig, men der tog de fejl. Vi sørgede for, at han fik fuld løn i de fem måneder, han var ude, og vi tog hånd om ham, mens vi tog kampen med Kone, siger Markus Hansen.

Kone mente, at den faglige klub brugte overenskomststridige kampskridt, og konflikten blev løftet op til LO og NHO, det norske modsvar til Svensk Näringsliv (Dansk Arbejdsgiverforening, red.) LO og NHO blev enige – henover hovedet på HMF –  og David Coron-Andersen fik at vide, at han måtte vælge mellem at blive fyret eller stoppe som tillidsvalgt.

– Så fik vi en masse diskussioner om strategi og taktik, beretter Markus Hansen. Vil det hæmme kampen, hvis David opgiver tillidsposten eller vil det styrke den?

David Coron-Andersen, til venstre, er politisk sekretær i fagforeningen, og Markus Hansen er formand.
Marcus Jönsson Proletären

Diskussionerne sluttede med, at David Coron-Andersen opgav sin post, men det gjorde resten af klubbestyrelsen også.

– Kones ledelse troede, at de havde kappet hovedet af den faglige ledelse, men det, som skete, var, at klubben ikke længere var lagt i spændetrøje. Nu kunne man tage kampskridt, uden at nogen kunne peges ud som ansvarlig. Klubben udpegede bare to talspersoner, en i Trondheim og en i Bergen. Så hver gang direktørerne ville tale med dem, måtte de flyve derhen.

LO og NHO gav David Coron-Andersen og Per Arne Salo skriftlige advarsler og to års karantæne mod at tage tillidsposter. Men allerede på næste klubmøde blev de valgt til formand og næstformand i klubben.

– Det tog 14 sekunder, før telefonen ringede. Forbundsformanden havde fået en opringning fra NHO, som undrede sig over, hvad fanden vi havde gang i, siger Markus Hansen.

Vi oplever, at mange af angrebene mod os ikke kommer fra arbejds-giverne, men fra systemet rundt om, fra kapitalismen.
Markus Hansen, formand for HMF

HMF indkaldte omgående alle sine medlemmer i Oslo til frokostmøde.

– Der vedtog alle klubber, at hvis der skete noget med David eller Per Arne, så ville alle medlemmer forlade EL og IT samt LO. Det gjorde vi, inden LO kunne nå at ekskludere den, for at vise, vi var solidariske med vores medlemmer, som var truet, ikke med LO.

Det var vigtigt at handle hurtigt, siger Markus Hansen.

– Vi kunne have ventet, men så havde vi måske ikke haft den styrke. Nu gik vi ud og sagde det, som det var, og da turde de ikke at gøre noget. LO blev sat skakmat, de kunne intet gøre, for de ville ikke miste 900 medlemmer. Det eneste, de kunne have gjort, havde været at fyre dem fra Kone, og hvordan ville det se ud for LO, hvis de hjælper med at fyre tillidsfolk?

Striden på Kone er blot en i rækken af konflikter og aktioner, som HMF har gennemført de seneste år. Sidste vinter var de stridbare elevatormontører initiativtagere til flere politiske strejker mod vikarbureauerne.

– Vi har jo allerede forbud i vores aftale, men vi ved, at vi også må hjælpe de andre med at stoppe social dumping og vikarbureauerne. Vikarbureauerne er et kæmpe problem på de norske byggepladser, siger David Coron-Andersen.

Kurser i marxistisk teori

Politiske strejker er et af flere værktøjer, som HMF gerne anvender.

– Vi er ikke bange for at anvende de midler, vi har til rådighed. Det spiller ingen rolle, om det er lovligt eller ulovligt at strejke, når det føles retfærdigt, siger Markus Hansen.

– Og det er medlemmerne, som træffer beslutningen. Hvis vi foreslår to dages strejke, fordi vi er meget uenige med en regeringsbeslutning, siger medlemmerne. Hvorfor ikke tre dage? Vi har en bevidst og radikal medlemsskare med mange holdninger.

Bevidstheden kommer fra et planmæssigt arbejde påpeger David Coron-Andersen.

– At vi er så politiske, stammer fra de mange medlemsmøder og den megen skoling. Det er blevet en tradition i HMF at diskutere både faglig og politisk kamp. Hvorfor har vi for eksempel en så god aftale, og hvorfor har andre ikke?

Markus Hansen tilføjer:

– Vi har meget fokus på ideologisk skoling. Vi kører kurser i historie, når de starter som lærlinge, når de er 17-18 år, og begynder tidligt at lære dem marxistisk teori, om hvem der producerer værdi i selskaberne. Og når arbejdere er på det rene med, at det er dem, som indtjener pengene, som betyder at direktøren  kan købe en porsche, så får de magt. De bliver frygtløse, når det gælder om at gå i kamp for det, som de føler er retfærdigt.

Vores forbud mod vikar-bureauer er under pres fra EØS-aftalen, og de vil fjerne reglen fra vores overenskomst, fordi den er i strid med EU's vikardirektiv.
Markus Hansen

– Vi laver også aktioner hele tiden, sit-downs og blokader mod overarbejde. Så bliver der et meget stærkt kammeratskab i klubberne, og mange steder har vi en organisationsgrad på 100 procent. Alle er organiserede, ingen er udenfor. Så bliver det nemt at vedtage forholdsregler, siger Markus Hansen.

Han siger, at det for HMF er vigtigt at gøre mere end bare at føre faglig kamp.

– Vi oplever, at mange af angrebene mod os ikke kommer fra arbejdsgiverne, men fra systemet rundt om, fra kapitalismen. Ikke mindst fra EU. EU er som at have et abonnement på højreorienteret politik, som sendes til Norge fra Bruxelles.

Et eksempel på sidstnævnte er, at elevatormontørernes overenskomst overvåges af EFTA’s tilsynsmyndighed ESA – svarende til EU-kommissionen for landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsråd, EØS, hvor Norge indgår.

– Vores forbud med vikarbureauer er under pres fra EØS-aftalen, og de vil fjerne reglen fra vores overenskomst, fordi den er i strid med EU’s vikardirektiv. Det er yderligere en sag, der viser, hvor værdiløs EØS-aftalen er, siger Markus Hansen.

Kreative kampmetoder

De norske elevatormontører har gennem årene haft en del kreative løsninger på opståede situationer. Som i 2005 da HMF gennemførte en stor kamp mod social dumping, for at dem, der arbejder i Norge, skal have norsk løn.

– Vi strejkede i fem måneder for at få det ind i overenskomsten, men tabte. Myndighederne gik ind og stoppede strejken. De mente, at den var til fare for liv og helbred med elevatorer, der ikke blev repareret.

HMF gjorde dog, hvad de kunne for at forlænge strejken og viste, at de ikke ønskede at tredjepersoner skulle rammes.

– Vi ville jo bare slå til mod arbejdsgiveren, siger David Coron-Andersen.

– Så vi startede vores eget firma, som udførte service og fik elevatorer i gang. På den  måde snuppede vi alle kunder og indtægter fra arbejdsgiverne, så vi kunne strejke videre. Det var naturligvis vældigt upopulært blandt arbejdsgiverne, men også LO var misfornøjede med, at vi udvidede spillereglerne på denne måde.

En anden ukonventionel metode blev brugt i 2013, da arbejdsgiverne forsøgte at fjerne kravet om, at kun certificerede elevatormontører må arbejde i Norge. De ville ikke selv forklare hvorfor, men henviste til arbejdsgiverorganisationen NHO.

Så gik elevatormontørerne rundt til elevatorfirmaernes hovedkontorer og råbte op til direktørerne, at de var nogle feje kyllinger, hvis de ikke turde komme ned og forklare, hvorfor udenlandsk arbejdskraft ikke skulle have samme kvalifikationer som norsk.

– Vi havde en fyr iført en kyllingedragt med, og så dansede 100 elevatormontører kyllingedansen foran virksomhedsledelsernes kontor. Ingen turde komme ud, men vi havde brug for lidt action, efter at have kæmpet i syv måneder, siger Markus Hansen.

I sommer gik HMF til kamp mod elevatorleverandøren Orona, som nægtede at tegne overenskomst. Også i den konflikt måtte HMF ændre taktik efter stridens udvikling. Orona svarede igen på HMF’s blokade ved at flytte strejkebryderne ind på pladsen, så elevatormontørerne ikke kunne hindre dem i at gå ind.

– Da samlede vil en masse folk og stoppede i stedet elevatoren i at blive kørt ind på pladsen, fortæller Markus Hansen.

Elevatormontørerne har selv kampfond, som de bruger, når det behøves.

– Vi brugte HMF’s kasse, og elevatormontører fra andre arbejdspladser kom og var strejkevagter mod Orona, de var ikke mange nok på arbejdspladsen til at klare kampen selv, siger David Coron-Andersen.

Solidariteten og kampviljen vandt. To måneders strejke sluttede med total sejr for elevatormontørerne, som fik såvel overenskomst samt aftale om oplæring og ansættelse.

HMF’s organisationsgrad er imponerende, 95 procent af elevatormontørerne i Norge er organiserede i Heismontørernes Fagforning. Men Markus Hansen og David Coron-Andersen er enige om, at det ikke er godt nok.

Der er også enige om, at vigtigheden af, at de selv er ude og arbejde som elevatormontør.

– Ja, vi har bare en ansat, en organisationssekretær. Alle vores tillidsrepræsentanter er også ansat i virksomhederne og har samme løn som alle andre, Det er og skal være let for medlemmerne at smide os ud, og vi er direkte tilbage i sjakket, det er vældigt vigtigt, sluter Markus Hansen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2019 - 15:56   09. jan. 2019 - 15:43

Norge

af Marcus Jönsson, Proletären
Norske elevatormontørers fagforening
  • Norske Heismontørernes Fagforening HMF.
  • Organiserer 900 elevatormontører.
  • Organisationsgraden er 95 procent.
  • Er medlem af EL og IT Forbundet og dermed også af LO.
  • Forhandler selv overenskomst.
  • Kører kurser for alle lærlinge i historie og marxistisk teori, om hvem der skaber værdierne i selskaberne.