26 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

“Hvilken rigdom af nye fund, der nu ligger foran os!”

Interview

“Hvilken rigdom af nye fund, der nu ligger foran os!”

Samtale med Rolf Hecker om fejringen af Marx’ 200-års fødselsdag verden over, den betydning hans værker har i dag og redaktionen af den anden udgivelse af Marx og Engels’ samlede skrifter (MEGA).

Skulpturen af Karl Marx står i den østtyske by Chemnitz, som i 1953 skiftede navn til Karl-Marx-Stadt. Den daværende regering i DDR beslutttede at fejre navneskiftet og bestilte den sovjetiske kunstner Lev Kerbel til at skabe en skulptur af Marx.
FOTO: Kora27/cc3.0
1 af 1

Bliver Karl Marx’ 200 års fødselsdag fejret over hele verden?

– Det er mest et vesteuropæisk fænomen, fordi Marx i første række var europæer, og hans teorier udsprang af den europæiske oplysning. Men der er folk, der fejrer ham overalt i verden, og hans værker studeres og udgives fra Brasilien over Indien til Kina.

Akademi-seringen og internationaliseringen har for første gang i historien løftet udgivelsen af Marx’ og Engels’ værker ud af partirammerne.

Hvor mange publikationer udkommer der, vil De tro, verden over? I hvilke lande og på hvilke sprog kommer der flest?

– Hvis man her mener udgivelser om Marx og hans teorier, så kommer der virkelig mange, særligt på de europæiske sprog, men også på kinesisk og japansk. Jeg synes dog, det er vigtigere at se på udbredelsen af Marx’ egne skrifter.

– Således blev det i 2017 – i 150-året for udgivelsen af første bind af “Kapitalen” i 1867 – besluttet, at man ville udgive nye oversættelser af Kapitalen, baseret på MEGA-udgaven, både til italiensk og græsk, men også til kinesisk. Værd at bemærke her er også den nye tyske udgave fra Thomas Kuczynski.

Så selv fagfolk kan vel miste  overblikket her. Er der et værk, De finder særligt innovativ og inspirerende for vores brug af Marx i det 21. århundrede?

– Senest har vores unge japanske kollega Kohei Saito, som forsvarede sit speciale ved Humboldt Universitetet i Berlin i 2014, udgivet sin bog med titlen “Naturen mod kapitalen. Marx’ økologi i hans ufuldendte kritik af kapitalismen” (Campus Verlag, Frankfurt am Main og New York, 2016).

– Han påviser ved at inddrage hidtil ikke offentliggjorte studiematerialer fra 1860’erne og 1870’erne, hvordan Marx på ganske moderne vis har analyseret stofskifte-processen mellem natur og samfund. Jeg tror, at indretningen af forholdet mellem økonomi, økologi og samfund bliver afgørende for menneskehedens udvikling i det 21. århundrede.

Publikationer er så en ting, men der bliver vel også forskellige konferencer og videnskabelige samlinger af meget forskellig art, såvel som udstillinger?

– Det er glædeligt, at man ikke kun kan henvise til konferencer i udlandet, men også her i forbundsrepublikken. På enkelte universiteter – fra Osnabruck over Oldenburg til Frankfurt am Main og Trier – blev eller bliver der holdt konferencer, hvis bidrag fastholdes i samlede udgivelser.

– Udstillingen om “Kapitalen” på Arbejdermuseet i Hamburg bør fremhæves. Der har siden september 2017 været omkring 1000 gæster om ugen. Hertil kommer landsudstilingen i Trier i anledning af Marx’ fødselsdag på Rheinischen Landesmuseum og Simeonstift (Trier bymuseum, oa). Udstillingen handler om den kulturelle og samfundsmæssige situation i det 18. århundrede og om stadier i Marx’ liv.

Hvilke begivenheder deltager De selv i?

– Ud over enkelte møder her i landet deltog jeg i september sidste år i en konference på London Universitet. I april i år deltog jeg i arrangementer på Moskvas økonomiske højskole og på Kinas Renmin-universitet i Beijing. Fælles for disse arrangementer er en seriøs diskussion om arven efter Marx. På den ene side handler det om at placere Marx i sin historiske kontekst, på den anden side om en oplysningsopgave for vores globaliserede verden.

Hvad nyt er der i den fornyede udstilling i Marx’ fødehjem i Trier?

– Det kan man sikkert glæde sig til – jeg skal selv hen og se den, når de åbner. Udstillingens tyngdepunkt er, ifølge kuratorerne fra Friedrich-Ebert-Stiftelsen, den indflydelse Marx’ ideer har haft og vil have fremover,

Kina og Marx

Synes De om den statue, Folkerepublikken Kina har skænket byen Trier?

– Jeg har ikke set den endnu, men “synes om” er jo et spørgsmål om anskuelser. I starten var der en interessant politisk debat i Triers bystyre om, hvorvidt man overhovedet kunne modtage statuen som en gave fra Folkerepublikken Kina. Udvalgets store flertal var for, og CDU-bystyret var nødt til at organisere en passende opstilling af statuen. Efter afsløringen kommer den til at stå foran bymuseet og være en evig anstødssten, en anledning til debat.

Der er folk, der fejrer ham overalt i verden, og hans værker studeres og udgives fra Brasilien over Indien til Kina.

A propos Kina: hvor levende er Karl Marx’ og Friedrich Engels’ teoretiske arv i “riget i midten”? Er den relevant for manden på gaden?

– I 1986 besluttede man at udgive en ny kinesisk værk-udgave i 70 bind på basis af den nye MEGA. Indtil nu er der udkommet 29 bind. Desuden findes skrifter af Marx og Engels i forskellige udvalgte udgaver, det skaber muligheder for at befri marxismen fra den traditionelle marxisme-leninismes lænker.

– I 1999 udkom “Tilbage til Marx”, skrevet af Zhang Yibing, en professor fra Nanking. Han foreslår at man går tilbage til den oprindelige Marx. Han støttes af mange, som vil frigøre sig fra den stalinistiske, sovjetiske Marx og komme frem til en kinesisk marxisme, denne nye marxisme skal naturligvis bidrage til den “kinesiske form for socialisme”.

– Kinas præsident og Kinas Kommunistiske Partis generalsekretær Xi Jinping har opfordret de, der beskæftiger sig med samfundsvidenskab, til at læse mere i “Kapitalen’”. De unge på universiteterne har taget det op, og de første specialer i den nye ånd er ved at blive forsvaret. Den marxistiske arv vedrører sikkert ikke manden på gaden, men alle kinesere, der besøger Trier, sørger for at få et billede af Marx’ fødested med sig hjem.

MEGA-projektet

De er en anerkendt Marx/Engels-forsker, og De arbejdede i mange år i midten af 1970’erne med den anden udgave af Marx og Engels’ samlede værker (MEGA), som var påbegyndt af DDR og Sovjetunionen. Ved epokeskiftet i 1989/1990 var udgivelsen stærkt truet. Hvordan har dette ambitiøse udgivelsesprojekt udviklet sig siden, og er De tilfreds med tingenes tilstand?

Det gælder altså om at beskytte vores jord og arbejderne verden over og at sørge for gode reproduktionsbetingelser.

– Takket være forbundsrepublikkens forskningsudvalg har MEGA kunnet videreføres på grund af sit høje videnskabelige og filosofiske niveau. En verdensomspændende støttekampagne har også bidraget.

– Akademiseringen og internationaliseringen har for første gang i historien løftet udgivelsen af Marx’ og Engels’ værker ud af parti-rammerne: Opgaven er stillet under den internationale Marx-Engels-stiftelses (IMES) ledelse, som har til huse på Berlin-Brandenburgs videnskabs-akademi.

– Med de reviderede retningslinjer for udgivelsen er vi nået til et omfang på 114 bind, af hvilke de 66 er udkommet. Afslutningen af værkets anden del i 2012, og udgivelsen af bind (i fjerde del) med uddrag af Marx’ og Engels’ tekster, som ikke tidligere har været offentliggjorte, er bemærkelsesværdigt. Vi bør også fremhæve det internationale samarbejde med kollegerne i Amsterdam, Moskva, Sendai og Tokio og med andre forskere verden over.

Hvilke bind vil udkomme i den nærmeste tid? Hvor venter De “opdagelser” eller væsentlig ny viden?

– Jeg tror hvert bind i MEGA har sine særlige store eller små opdagelser i sig, som fører til ny viden om tilblivelsen af Marx’ værker og den modtagelse, de fik. Det gælder anden del af MEGA med ‘Kapitalen’ og Marx’ og Engels’ forarbejder. Hvilken rigdom af ny viden om “Kapitalen”, det ufuldendte hovedværk, der nu ligger foran os! 

– Denne viden kaster absolut nyt lys over mange teoretiske spørgsmål, der er blevet diskuteret længe. Inden nytår 2017 kom den nye udgave af “Den Tyske Ideologi”. Den rummer 17 manuskripter og et udgivet skrift af Marx og Engels, alle fra perioden fra oktober 1845 til maj 1847.

– De havde forskellige anledninger i debatten med deres samtidige og var tiltænkt et bog- eller tidsskriftprojekt. De var redigeret sammen til ét værk i tredje bind af “Marx og Engels’ samlede værker” (MEW). I de overleverede fragmenter udfolder Marx og Engels deres iderigdom i en søgen efter “en virkeligt positiv videnskab” – det handlede for dem om en fremstilling af ”menneskets praktiske udviklingsproces”(MEW bind 3, s 27).

– Filosoffen Michael Quante kalder denne søgen for “dér, hvor Marx’ tanker drejer af fra venstre-hegelianismen” – hvor Marx ender ud i at formulere en materialistisk historiefilosofi (“Den uforsonlige Marx. Verden i oprør”, Münster 2017, s 26 og 47). I den kommende tid bliver flere bind fra første del udvidet, frem for alt med artikler fra Neue Rheinische Zeitung og New York Tribune,

MEGA går digitalt

Er den kommende digitale udgivelse af værkerne ikke noget uvenlig over for brugerne?

– Tjah, hver tid har sine læsevaner. Tidligere kom hvert bind i MEGA, med undtagelse af to bind i fjerde del, i to dele. Så var det lettere at studere teksterne ved siden af noter mm. Fremover bliver for eksempel bind med samlinger af breve kun udgivet digitalt, men som en indbyrdes søgbar databank, ikke, som man ellers kunne tro, som pdf-filer. Så kan man under læsningen følge med i kommentarerne. Det kan man selv prøve på »MEGA digital«. Brevene fra 1866 er allerede lagt ind der.

Hvis man kan holde tempoet med et til to bind om året, så vil arbejdet med MEGA være til ende om ti-tyve år. Den kommende generation vil dermed paradoksalt nok komme til at være tættere på Marx end nogen før dem. Kan man i dag vurdere hvad det vil betyde for modtagelsen af hans værk i fremtiden?

– Efter den seneste evaluering af MEGA i 2015 blev man på en fælles konference for de tyske videnskabsakademier enige om, at projektet skulle løbe til 2030. Det giver udgivelsesprojektet en sikker tidsramme. For modtagelsen af værket betyder det – som allerede eksemplet med Kohei Saitos bog viser – at man meget tydeligere vil kunne se Marx’ arbejdsmetode og dermed bedre vil kunne se dybden i hans forskning,

MARX’ betydning i dag

Marx bliver ofte, også af borgerlige forfattere, taget alvorligt og sågar hyldet som globaliseringsteoretiker. Men var han ikke også en globaliseringskritiker?

Marx studerede den første verdenshandelskrise i 1857 meget nøje og reviderede nogle af sine prognoser.

– I bogen “Ang.: Kapitalen. Politisk økonomi i det 21. århundrede” (redigeret af Mathias Greffrath, München 2017) er der samlet en række meget tankevækkende synspunkter om Marx’ politiske økonomi.

– Åbenbart er der mange, der kender sætningen “Den kapitalistiske produktion udvikler dermed kun sin teknik og sammenstillingen af den samfundsmæssige produktionsproces, hvormed den samtidigt ødelægger kilden til al rigdom: jorden og arbejderen” (MEW 23, s529 ff). Det gælder altså om at beskytte vores jord og arbejderne verden over og at sørge for gode reproduktionsbetingelser. Altså må kapitalens grådighed begrænses. Det handler altså ikke om globaliseringen som sådan, men om samfundsforholdene.

Til sidst et spørgsmål som næppe vil overraske Dem: hvor vigtig synes De, Karl Marx er for verdens venstrekræfter i dag? Hvilke af hans grundsætninger og begreber anser De for gyldige og aktuelle?

– Jeg skrev noget om det i min del af det meget smukke katalog/magasin, der blev lavet til udstillingen på Arbejdermuseet i Hamburg. Hvorfor skulle vi ikke – ligesom Marx – mene, at der i det abstrakte arbejde, som skaber værdien i en vare, er “gemt” et samfundsmæssigt forhold? Hvorfor skulle vi ikke påpege, at merværdien skabes i produktionen, ikke i handelen?

– Det handler (stadig ifølge Marx) om det afgørende punkt, den kapitalistiske produktion drejer sig om – det handler om merværdien og i sidste ende om profitmaksimering. Hvorfor skulle vi ikke tale om krisen, som er en afbrydelse af kapitalens kredsløb?

– Marx studerede den første verdenshandelskrise i 1857 meget nøje og reviderede nogle af sine prognoser, for eksempel om den efterfølgende revolution og om varigheden af den økonomiske cyklus. Marx forsøgte sågar i sine studier i 1870’erne at beregne profitrate og produktionscyklusser matematisk.

– Han formulerede ikke nogle betingelser eller love for et nyt socialistisk samfund. Han holdt sig til nogle få kriterier, som det kendte “I en højere fase af det kommunistiske samfund, efter at individets nedbrydende underordning under arbejdsdelingen – herunder også modsætningen mellem åndens og håndens arbejde – er forsvundet; når arbejdet ikke længere kun er et middel til overlevelses, men i stedet er det førende behov i livet; når individernes alsidige udvikling også forøger deres produktivkræfter, og alle kilderne til fællesskabets rigdom flyder rigeligt – først da kan den snævre borgerlige retshorisont helt overskrides, og samfundet kan skrive på sin fane: Alle yder efter evne og nyder efter behov!” (MEW 19, s 21).

– I dag handler det – som i arbejderbevægelsens lange kamp – om social retfærdighed. Om et samfund, der organiserer fordelingen af rigdommen sådan, at alle medlemmer så vidt muligt kan deltage ligeværdigt.

13. jul. 2018 - 07:48   17. aug. 2018 - 16:02

Marxisme

af Volker Külow, junge Welt
Rød bog: Rolf Hecker
  • Er økonom og forsker i økonomisk teorihistorie.

  • Er formand for Berlins forening til fremme af udgivelsen af MEGA og medlem af Leibnitz-selskabet for videnskaberne i Berlin. 

 

Marx 200 år
  • Den 5. maj i år var det 200 år siden, Karl Marx blev født i Trier i Tyskland. Han var revolutionær, samfundsvidenskabsmand og en af de mest betydningsfulde personer i den socialistiske bevægelses historie.

  • I anledningen af 200-året bringer Arbejderen en række artikler om Karl Marx og hans betydning. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med den tyske avis Junge Welt, den britiske avis Moning Star og avisen Lëtzebuerger Vollek fra Luxembourg.

  • Denne artikel er et af bidragene fra junge Welt

  • Læs flere artikler om Karl Marx og marxismen på arbejderen.dk/marx

Fakta om MEGA
  • Marx-Engels-Gesamtausgabe, MEGA, er en udgivelse af Marx' og Engels' samlede efterladte skrifter og manuskripter på originalsprogene.
  • MEGA er sammensat af fire afdelinger:
  • I. afdeling: alle trykte tekster, artikler, afhandlinger, anmeldelser og udkast til disse tekster.
  • II. afdeling: Kapitalen med dens forarbejder startende med de økonomiske manuskripter fra 1857/1858.
  • III. afdeling: Brevvekslingen mellem Marx og Engels og mellem tredjepersoner og Marx og Engels.
  • IV. afdeling: alt det øvrige efterladte materiale, især afskrifter fra andres bøger, notater, boglister, notesbøger.
  • De første bind udkom i 1975, og planen var, at der indtil år 2000 skulle udkomme i alt 100 bind. Planerne blev dog ændret og udvidet blandt andet på grund af nyopdagede tekster. Udgaven er nu planlagt til at bestå af 114 bind og forventes at være afsluttet i 2036.
  • En elektronisk udgave er også under forberedelse. Flere bind er allerede tilgængelige her