22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Udødelig poesi i Botanisk Have i København

Anmeldelse

Udødelig poesi i Botanisk Have i København

Shakespeares budskab er, at vi skal stille skarpt på den frugtbare alliance mellem fornuft og følelse og derved nå til en dialektisk integration af dem.

FOTO: Christian Krog
1 af 1

Som var det en personlig tjeneste til denne friluftsproduktion, har augustvejret vist sig fra sin bedste side og givet os en skøn og skyfri sensommer-hedebølge i netop de dage, hvor After Hours teaterkompagniet spiller A Midsummer Night’s Dream i Botanisk Have i København – den 4.-16. august.

Humanisme og videnskab, som begge havde deres formelle fødsel netop i renæssancen, efterstræber i sidste ende den samme ting: at kunne forklare menneskesindets natur.

Grønne omgivelser er altid gode rammer for Shakespeare, men passer naturligt nok specielt perfekt til et skuespil, der på dansk hedder En Skærsommernatsdrøm.

Det er dog den originale engelske renæssance-version, vi bliver budt her, af skuespillere hvor menneskefigurerne er i relativt almindeligt tøj, mens elverfigurerne er i interessante kostumer, som virker keltisk-inspirerede. Af rekvisitter er der ganske enkelt en bænk (samt noget effektivt anvendt magi-via-højtaler), som det hele foregår omkring.

Og After Hours’ opførelse af dette skuespil tager kegler. De fokuserer i høj grad på komikken og tilfører stykket en masse ekstra fysisk falden-på-halen-morskab, som publikum, inklusiv denne anmelder, var ellevilde med. Spektakulært og nydelsesfuldt teater!

Antikkens Athen

Handlingen er sat til antikkens Athen og omegn, hvor Theseus – ja, ham der besejrede minotauren i labyrinten – snart skal giftes med amazone-dronningen Hippolyta, som han også netop har både vundet over i krig og vundet i kærlighed.

Historien forklarer ikke rigtig, hvorfor Hippolyta er gået med til at gifte sig med sin fremmeste krigsfjende, men min fornemmelse er, at denne nys overståede krig mellem Theseus’ mandlige soldater og Hippolytas kvindekrigere skal forstås som en slags kærlighedskrig; i sidste ende et episk kurtiseringsritual mellem kønnene.

Kurtisering er skuespillets store tema. Imens et hold håndværkere nervøst forbereder sig på at fremføre et skuespil-inde-i-skuespillet til Theseus og Hippolytas bryllup, udspiller der sig et følelsesladet optrin mellem to unge par, Hermia og Lysander, og Helena og Demetrius.

For at forklare kort: den første vil have den anden, men den fjerde vil også have den første, selv om han tidligere var forlovet med den tredje, og den førstes far vil hellere have, at hun gifter sig med den fjerde!

Derfor farer Hermia og Lysander af afmagt ud i den omkringliggende athenske troldeskov, tæt forfulgt af Helena og Demetrius, med henblik på at søge tilflugt i Lysanders tantes hytte – men så langt kommer de aldrig, for elverfolket i skoven indfanger dem i deres egne intrigers grænseland.

Og mon ikke den kultiverede læser kender resten af historien?

Fornuft og følelse

Det er også muligt at dykke dybere ned i skuespillets kurtiseringstema og opdage, at Shakespeare via elverkongen Oberon og elverdronningen Titania, samt de øvrige figurer, faktisk skildrer en fremadskridende interaktion mellem fornuft og følelse; mellem hvad vi i dag kan kalde naturvidenskab og humanisme.

Anlægger man den ikke urimelige vinkel, at geniet Shakespeare havde en særdeles veludviklet historisk fantasi og fremsynethed, kan man tolke den magiske elver-skov som hans visioner om fremtidens kunstneriske og videnskabelige vidundre, og specielt naturvidenskabens og humanismens indbyrdes kamp om hvilken af de to, der bedst kan afsløre og beskrive livets dybeste mening.

I A Midsummer Night’s Dream er denne endelige mening symboliseret ved den indiske dreng, som Titania (kunsten) besidder, og som Oberon (videnskaben) forsøger at få fravristet hende – hvilket faktisk også lykkes ham til sidst.

Humanisme og videnskab, som begge havde deres formelle fødsel netop i renæssancen, efterstræber i sidste ende den samme ting: at kunne forklare menneskesindets natur.

Shakespeare blotlægger i dette skuespil, at hele vores kulturs udvikling kan ses som en igangværende kurtisering mellem følelse og fornuft, eller som de indenfor kunsten også kaldes, skønhed og sandhed.

Disse søger at opnå begge felters endelige mål: et definitivt billede af den materielle virkelighed som menneskets bevidsthed kan stole på, og der igennem opnå den selverkendelse som leder os til et mere menneskeligt samfund.

Læs hele anmeldelsen https://arbejderen.dk/ud%C3%B8delig-poesi-i-botanisk-have

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2020 - 12:07   12. aug. 2020 - 16:25

Scene

Tue Sørensen
Anmelder
A Midsummer Night’s Dream i Botanisk Have
  • Teaterkompagniet After Hours: "A Midsummer Night’s Dream" af William Shakespeare. 
  • Instruktør: Thomas Magnussen
  • Kunstnerisk konsulent: Lars Mikkelsen
  • Stage manager: Angelique Giroir
  • Skuespillerne:
    Thea Bell Shock: Hermia / Snug
    Jefferson Bond: Puck / Philostrate
    Ian Burns: Peter Quince / Egeius
    Linda Elvira: Hippolyta / Titania
    Søren Højen: Demetrius / Flute
    Alexandra Jespersen: Helena / Starveling
    Robert Moore: Bottom
    Rasmus Emil Mortensen: Theseus / Oberon
    Benjamin Stender: Lysander / Snout
  • Website: afterhourstheatrecompany.dk/

  • Spiller i Botanisk Have i København frem til den 16. august.