EU-modstand i fremgang i en svær tid

I weekenden samles EU-modstandere fra hele landet i Aarhus til landsmøde i Folkebevægelsen mod EU. På grund af corona er det to år siden, EU-modstanderne sidst har været samlet til landsmøde.

Alligevel har EU-modstanden vind i sejlene. Folkebevægelsen mod EU har i dag 3120 medlemmer – en fremgang på 450 medlemmer på bare et år.

Folkebevægelsen mod EU’s formand Susanna Dyre-Greensite er ikke i tvivl om, hvorfor bevægelsen oplever fremgang netop nu.

– Medlemsfremgangen skyldes helt sikkert, at mange danskere er frustrerede over udviklingen. EU har brugt coronapandemien til at indføre meget mere Union på meget kort tid. EU har brugt pandemien til at tiltage sig mere magt og taget de første skridt mod en sundhedsunion og givet sig selv mulighed for at optage fælles gæld. Samtidig forsøger EU at komme igennem med en fælles EU-mindsteløn, forklarer Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

En hård periode

Folkebevægelsen mod EU har været tvunget til at tænke kreativt for at holde EU-modstanden i kog i en tid, hvor det ikke har været muligt at mødes fysisk, og store dele af samfundet har været lukket ned.

EU har brugt coronapandemien til at indføre meget mere Union på meget kort tid.

Susanna Dyre-Greensite

Det er dog ikke kun coronaens skyld, at Folkebevægelsen mod EU har været presset i perioden siden sidste landsmøde.

Ved valget i 2019 mistede Folkebevægelsen sit mandat i EU-parlamentet.

– Da vi mistede mandatet, mistede vi indtægter for over 2,7 millioner kroner til lønninger og husleje. Om mandagen efter valget opsagde vi vores lokaler i København. Og vi blev nødt til at fyre to presserådgivere og to politiske rådgivere. Samtidig oplevede vi, hvordan medierne i høj grad fravalgte os, fordi vi ikke længere sad i EU-parlamentet, fortæller Susanna Dyre-Greensite.

  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
  • Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
  • Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
  • Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.

Derfor var Folkebevægelsen nødt til at tænke anderledes i forhold til, hvordan bevægelsen kunne komme ud med sit budskab.

– Vi har forsøgt at tænke over, hvordan vi kan nå ud til folk på andre måder. Vi har eksempelvis optrappet vores indsats på vores hjemmeside og på Facebook. Vi har 24.000 følgere på Facebook. Det er en stor platform, der giver os mulighed for at nå ud til mange mennesker på én gang med vores budskaber.

Folkebevægelsen mod EU’s formand Susanna Dyre-Greensite.

– Herudover har Folkebevægelsen en række fagforeninger som kollektive medlemmer, som vi også forsøger at aktivere. Og så har vi selvfølgelig rakt ud efter vores komiteer. Komiteerne har altid været helt grundlæggende i vores arbejde. Men efter at vi røg ud af EU-parlamentet, er nødvendigheden af Folkebevægelsens lokale komiteer og kontaktpersoner blevet helt afgørende for at få spredt vores budskaber rundt om i landet.

På landsmødet deltager 138 delegerede fra Folkebevægelsens cirka 40 komitéer.

Nye måder at gøre tingene på

I stedet for den faste støtte fra EU-parlamentet har Folkebevægelsen mod EU søgt støtte til en række projekter.

Eksempelvis har Folkebevægelsen fået 660.000 kroner hvert år i tre år fra Europa-Nævnet til at informere om EU’s udvikling. Pengene er blandt andet gået til at udarbejde en række podcasts og til en uddelingsavis.

– Jeg er stolt af, at det i en svær tid er lykkedes os at husstandsomdele en avis om EU’s udvikling på vej mod mere Union. Vi har udgivet 13 podcasts og skrevet et væld af artikler på Facebook og i vores medlemsblad. Vi har lavet en række videomøder og udgivet flyers om EU’s sundhedsunion, EU’s militære oprustning, budgetloven, EU’s mindsteløn og alle de skøre ting, EU bruger penge på.

Turbo på Unionen

Der er nok af opgaver at kaste sig over for EU-modstanderne. EU har sat turbo på unionsopbygningen på en række fronter.

I september krævede præsidenten for EU-kommissionen Ursula von der Leyen mere politisk vilje til at slippe EU’s militære slagkraft løs.

Ursula von der Leyen mener, at EU har brug for en “forsvarsunion” med egne EU-kampgrupper på 1500 soldater, der kan sendes i krig med kort varsel uden om FN og NATO.

Samtidig har EU i år søsat en Europæisk Forsvarsfond med 60 milliarder kroner til militær oprustning i EU.

Pengene skal blandt andet gå til forskning og udvikling i alt fra kampvogne, krigsskibe, kampfly, militære droner, pansrede køretøjer og øget overvågningen af havene omkring EU for flygtninge.

Herhjemme arbejder stærke kræfter for at få afskaffet det danske forbehold fra EU’s militær.

Martin Lidegaard (R), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) forsøger at bruge tilbagetrækning fra Afghanistan og USA’s udenrigspolitiske kursændring som argumenter for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

– Vi har en stor opgave i at forsvare vores forsvarsforbehold, som flere ja-politikere forsøger at underminere og kræver afskaffet, fortæller Susanna Dyre-Greensite.

For mere EU løser ikke de kriser, som EU og verden står overfor, understreger Folkebevægelsens formand.

– Samtidig har den seneste udvikling vist, at EU ikke er i stand til at løse eksempelvis klimakrisen. EU har simpelthen ingen løsninger. Fordi EU er en del af problemet, ikke løsningen. EU bruger fortsat en stor del af sit milliardbudget på konventionelt landbrug, der sviner med CO2-udslip.

Nyt idegrundlag og politisk program

EU-modstanderne vil også bruges deres landsmøde til at justere bevægelsens idegrundlag og politiske program.

– Vi ændrer ikke væsentligt i hverken idegrundlaget eller det politiske program. Men vi vil gerne tydeliggøre vores grundidéer og sikre, at de er opdaterede og skrevet i et sprog, hvor vi kan forsøge at nå ud til flere.

– Vores idegrundlag skal forklare, hvorfor vi er EU-modstandere. Vi har delt forslaget til et nyt idegrundlag op i fire temaer – demokrati, klima og miljø, globalt udsyn og velfærd. Og så slår vi fast, at vi er en tværpolitisk bevægelse.

Læs også

Indland
EU-modstandere til landsmøde i Aarhus

Folkebevægelsen mod EU overvejer at stille op til EU-parlamentet

På landsmødet skal bevægelsen også tage stilling til, om man skal forsøge at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet, så det igen er muligt at stemme på en EU-modstander.

Ud over de 138 delegerede deltager der også gæster fra EU-modstanderorganisationer fra Sverige og Norge og fra Storbritannien på landsmødet.