15 Sep 2019  

KBH: Overskyet, 15 °C

Økonomisk S-plan fortsætter Thorning-regeringens politik

Ny regering på vej

Økonomisk S-plan fortsætter Thorning-regeringens politik

I Socialdemokratiets 2025-plan fremgår det, at partiet nok har andre prioriteter end VLAK havde, men på de store linjer er den økonomisk politik den samme, som de tidligere regeringer har ført.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen maner til forsigtighed i deres 10-punkts program, som skal danne grundlaget for en ny S-regering.
FOTO: Philip Davali / Ritzau Scanpix
1 af 1

Mette Frederiksen vil danne en socialdemokratisk mindretalsregering. Det har ligget i kortene længe, og få dage før valget offentliggjorde partiet 10 mål, som en ny regering skal arbejde for. Det skete i udspillet Lad os samle Danmark igen.

Flere økonomer har påpeget, at Socialdemokratiets økonomiske plan til forveksling ligner Venstres velfærdsudspil.

Det er et valgoplæg, som er formuleret i meget positive, men også forsigtige vendinger. I indledningen stiller Mette Frederiksen selv spørgsmålet: "Bliver det en ny begyndelse? Eller mere af det samme?"

Og hun svarer: "Med rette er forventningerne store. Men vi kommer ikke til at kunne indfri dem alle på én gang. Til gengæld er vi overbeviste om, at vi kan gøre det bedre end i dag. At vi gradvist kan skabe fremskridt, der kommer alle til gavn".

Fem økonomiske principper

For at bliver klogere på, hvilken politik Socialdemokratiet vil føre, og ikke mindst hvordan de vil finansiere denne politik, skal man dykke ned i partiets økonomiske 2025-plan.

Her fremgår det klart, at partiet nok har andre prioriteter og vil bruge pengene anderledes, end den tidligere VLAK-regering har gjort. Men på de store linjer fastholder Socialdemokratiet den samme økonomisk politik, som har været gældende både under VLAK-regeringen, under Thorning-regeringen og tidligere. 

"Socialdemokratiet vil føre en ansvarlig økonomisk politik baseret på fem grundprincipper. Grundprincipperne sikrer troværdighed og stabilitet omkring dansk økonomi", hedder det i 2025-planen.

De fem principper er 1) overholdelse af EU's stabilitets- og vækstpagt, 2) overholdelse af EU's finanspagt 3) overholdelse af budgetloven og 4) fastholdelse af fastkurspolitikken, som betyder, at kronen holdes på en fast kurs over for euroen. Og som et femte princip vil partiet indføre et nyt forsigtighedsprincip, som betyder, at penge først kan bruges, når de faktisk er i statskassen.

Med disse fem grundprincipper fastholdes en tæt binding til EU's økonomiske politik, som i alle medlemslande har betydet markante nedskæringer i den offentlige sektor, og i Danmark blandt andet har været medvirkende til forringelser af efterlønnen og forhøjelse af folkepensionsalderen.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

Ny slags reformer

I og med at Socialdemokratiet fortsat vil følge EU's økonomiske retningslinjer, er der meget snævre rammer for, hvilken økonomisk politik der kan føres. 

Socialdemokratiet maner da også gang på gang til forsigtighed i deres 10-punkts program: "Vi kan ikke med det samme rette op på de mange besparelser, der er gennemført. Men vi kan gå i gang, og vi vil prioritere velfærd i stedet for skattelettelser", hedder det i afsnittet om velfærd.

Og i 2025-planen slås det fast, at selv om dansk økonomi står stærkt, er det økonomiske råderum begrænset.

"Råderummet er skabt af de sidste mange års reformer. Reformer som Socialdemokratiet har taget ansvar for langt størstedelen af. Herunder særligt velfærdsaftalen i 2006, der er den væsentligste årsag til, at der i dag er et økonomisk råderum".

Netop velfærdsaftalen har været stærkt omdiskuteret, da det er den aftale, som fastlægger den konstant stigende pensionsalder, og dele af fagbevægelsen har krævet aftalen opsagt. Men det afviser Socialdemokratiet altså.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeningsformænd kræver velfærdsforlig opsagt

Ligeledes er der heller ikke lagt op til at tilbagerulle nogen af de andre reformer, som har betydet velfærdsforringelser. Socialdemokratiet mener dog ikke, at der er brug for flere "udbudsreformer", (som angiveligt øger udbuddet af arbejdskraft), men "en ny slags reformer, såkaldte andengenerationsreformer".

Disse reformer skal blandt andet sikre, at de danske lønmodtagere har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger i fremtiden.

Råderummet

Socialdemokratiet er nået frem til, at det såkaldte råderum, som groft sagt er overskuddet i statskassen, når alle de nuværende fastlagte udgifter er betalt, er på 27,8 milliarder kroner.

En sådan formulering vil næppe være i det regeringsgrundlag, vi alle nu venter på. Men meget tyder på, at det indholdsmæssigt vil være det samme.

Dertil vil partiet skaffe knap 10 milliarder kroner gennem en række udspil, som at tilbagerulle skattelettelser for virksomhedsarvinger, tilbagerulle skattelettelser på kapitalindkomster fra forårspakken 2009, fastholde skat på fri telefon og internet, forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode og sætte et loft over brugen af konsulenter i det offentlige.

De i alt 37,4 milliarder kroner vil Socialdemokratiet bruge på flere penge til velfærd, som skal sikre, at økonomien følger med den demografiske udvikling med flere børn og ældre. Der skal bruges flere penge på sundhedsvæsen og ældrepleje, og som bekendt vil partiet indføre en tidligere folkepension for de mest nedslidte. Der er lagt op til at annullere regeringens besparelser på uddannelser, og der tales om flere lærere og pædagoger.

Ligeledes vil partiet rette op på tilliden til skattevæsenet, gennemføre et nyt udligningssystem mellem kommunerne og gennemføre en selvstyrereform. Dertil kommer en række klimainitiativer.

Skattestop

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor langt pengene vil række. Flere økonomer har påpeget, at Socialdemokratiets økonomiske plan til forveksling ligner Venstres velfærdsudspil.

Jesper Jespersen, professor i økonomi, skriver i en kommentar i Ræson, at forskellen mellem de to planer er diminutiv: "De to velfærdsudspil vil i deres grundstruktur ikke indebære nogen forbedring af velfærden for den enkelte borger – blot hindre en forringelse, da de ekstra velfærdsmilliarder svarer til det øgede udgiftsbehov".

Videre skriver han: "Det paradoksale er således, at Socialdemokratiet i sin valgkampsretorik taler i floromvundne vendinger om nødvendigheden af massive investeringer i bæredygtig udvikling, i uddannelse, i sundhed og i forskning. Men modet svigter dem, når de skal anvise den nødvendige finansiering. Derfor ligner deres plan til forveksling Venstres, der bygger på et fortsat skattestop".

Efter valget i 2011, da den nytiltrådte Thorning-regering kom ud af det sorte tårn, lovede den i sit grundlag at "videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand".

En sådan formulering vil næppe være i det regeringsgrundlag, vi alle nu venter på. Men meget tyder på, at det indholdsmæssigt vil være det samme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2019 - 09:09   13. jun. 2019 - 10:58

Analyse

bi@arbejderen.dk
Socialdemokratiets 10 mål for en ny regering
  1. Velfærd. Vi sætter velfærden først, så der bliver mere tid til omsorg for børn, ældre og syge.

  2. Fremtid. Vi kæmper for, at Danmark bliver verdens bedste land at være barn i.

  3. Bæredygtighed. Vi vil stille os i spidsen for et meget stærkere lederskab for vores klima, natur og miljø.

  4. Pension. Vi vil indføre en ny ret til tidlig folkepension for de mest nedslidte.

  5. Danmark. Vi vil tage et opgør med centraliseringen.

  6. Opsving. Vi vil satse på uddannelse, så gode tider bliver bedre for alle.

  7. Udlændinge. Vi står fast på en retfærdig og realistisk udlændingepolitik.

  8. Trivsel. Vi ønsker et samfund, hvor flere trives, og hvor vi tager hånd om sårbarheden.

  9. Udsyn. Vi vil et mere socialdemokratisk Europa, der løser borgernes problemer.

  10. Solidaritet. Vi vil bekæmpe den stigende ulighed.

Kilde: Lad os samle Danmark igen

EU's pagter
  • Stabilitets- og vækstpagten blev indført i forbindelse med, at en række EU-lande i 1999 fik den fælles mønt euroen. Formålet med pagten er at ensrette eurolandenes økonomier, herunder sikre at de har balance på de offentlige budgetter. EU's medlemslande må ikke have et underskud i den offentlige sektor på mere end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Samtidig må landets offentlige bruttogæld ikke være højere end 60 procent af BNP.

  • Som en reaktion på finanskrisen vedtog EU-toppen finanspagten i 2011, som er en opstramning af stabilitets- og vækstpakken. Under Thorning-regeringen besluttede et flertal i Folketinget i 2012, at Danmark skulle med i finanspagten.

  • Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af budgetloven i 2012. Med budgetloven fastlægger Folketinget hvert år lofterne for kommunernes og regionernes serviceudgifter fire år frem i tiden. I loven er indbygget sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.