06 Apr 2020  

KBH: Skyfrit

Palæstina vil give Israel det røde kort på FIFA-kongres

Fodboldforbund i offensiven

Palæstina vil give Israel det røde kort på FIFA-kongres

Det palæstinensiske fodboldforbund vil på FIFA's kongres i slutningen af maj foreslå at ekskludere Israel fra det internationale fodboldforbund.

Tirsdag demonstrerede palæstinensere i Ramallah på den besatte Vestbred og krævede, at FIFA ekskluderer Israel, fordi landet chikanerer palæstinensiske idrætsfolk.
FOTO: Abbas Momani/AFP/Scanpix
1 af 1

Der er lagt op til stormvejr på FIFA's kongres, der starter i Zürich den 29. maj. Det palæstinensiske fodboldforbund PFF har meddelt, at det vil forslå, at Israel bliver ekskluderet, skriver det norske dagblad Klassekampen.

 Jeg tror, at Michel Platini, som tidligere har støttet Israel, har fået nok. 
Jibril Rajoub, formand for det palæstinensiske fodboldforbund.

Palæstinenserne stillede allerede sidste år forslaget på FIFA's møde i Sao Paulo i forbindelse med VM i Brasilien, men trak forslaget tilbage efter pres fra blandt .

— Sidste år droppede vi resolutionen, fordi Europa involverede sig, og israelerne gik med til, at forbedre situationen. Men her et år efter fortsætter de med at opføre sig som bøller i nabolaget, siger Jibril Rajoub, formand for det palæstinensiske fodboldforbund og fortsætter:

– Der er nu en følelse af, at Europa ikke ikke kan læne sig tilbage længere og ignorere, det Israel gør. Israel har ydmyget alle, som har forsøgt at forbedre situationen, og intet har ændret sig.

Så denne gang står palæstinenserne fast, understreger Rajoub.

Under Israels sidste tre krig mod Gaza har Israels militær bombet idrætsanlæg, og fodboldspillere er blevet forfulgt og fængslet, ligesom der bliver lagt hindringer i vejen for det palæstinensiske landshold og andre idrætsgrene i strid med FIFA's regler.

Forslaget vil kræve et ja fra tre fjerdedele af FIFA's 209 medlemmer. Men Jibril Rajoub tror, at det er muligt at trække det europæiske fodboldforbund UEFA og dets formand Michel Platini over på palæstinensernes side.  

– Jeg tror, at Michel Platini, som tidligere har støttet Israel, har fået nok. Han har sendt sportsudstyr til os, som Israel beslaglagde i 16 måneder, og vi måtte betale 32,000 dollar for at få det, siger Rajoub ifølge Reuters.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2015 - 08:13   22. maj. 2015 - 12:09

Palæstina

mj@arbejderen.dk
FIFA
  • FIFA er en sammenslutning af 208 nationale fodboldforbund.
  • Grundlagt  den 21. maj 1904 i Paris.
  • Hovedkvarter: Zürich, Schweiz.
  • Præsident. Sepp Blatter.
  • FIFA er ansvarlig for arrangementer og overvågning af større internationale fodboldturneringer.
  • Den største turnering er Verdensmesterskabet i fodbold, som officielt hedder FIFA World Cup.

​Kilde: Klassekampen