10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Nye lokalaftaler i Arriva er faldet på plads

Efter tre måneders forhandlinger

Nye lokalaftaler i Arriva er faldet på plads

Lokomotivførere og togførere ved Arriva har fået nye lokalaftaler. De massive krav om forringelser, som Arriva stillede med, er afværget, mener lokomotivførernes formand.

Lokomotivførerne ved Arriva får nye lokalaftaler. Ved forhandlingerne har Lokomotivpersonalets Områdegruppe både givet og taget, lyder det fra formanden.
FOTO: Arriva
1 af 1

To dage før den fastsatte deadline den 30. november er lokomotivførere og togførere ved trafikselskabet Arriva blevet enige om nye lokalaftaler. 

Med det forlig, vi har indgået, er det lykkedes at dæmme op for de massive forringelser, som Arriva lagde op til.
Jakob Bro, formand LPO

Forhandlingerne har været et ønske fra den private togoperatørs side, og de har stået på igennem cirka tre måneder med pauser undervejs.

– Det har været et ualmindeligt langt og sejt forhandlingsforløb, siger Jakob Bro, formand for 200 lokomotivførere i Lokomotivpersonalets Områdegruppe (LPO), til Arbejderen.

Alle områder i spil

Udgangspunktet for forhandlingerne var ikke det mest opmuntrende. Arriva lagde hårdt ud med krav om massive forringelser på stort set alle områder lige fra arbejdstid, frihed, løn og tillæg. Det blev af de berørte personalegrupper og Dansk Jernbaneforbund opfattet som Arrivas forsøg på at redde sig ud af en alt for lav pris på det udbud af togdrift, som selskabet genvandt i december 2018.

>>LÆS OGSÅ: Udlicitering presser forhandling om nye lokalaftaler i Arriva

– Det så svært ud, men det var fra start vores sigte, at der skulle være balance i tingene. Med det forlig, vi har indgået, er det lykkedes at dæmme op for de massive forringelser, som Arriva lagde op til. Forliget er udtryk for et kompromis, hvor vi har har fået noget men også givet noget, lyder det fra Jakob Bro, der kalder resultatet "tåleligt".

Forliget er et kompromis

De fem medlemmer af gruppebestyrelsen i LPO står bag det indgåede forlig, og fra næste uge indleder de møder med medlemmerne for at gennemgå det "komplicerede" forlig.

En lang række eksisterende lokalaftaler fortsætter fuldstændigt uændret. Andre aftaler bortfalder, enten fordi de er blevet sammenskrevet med andre aftaler, eller fordi de ganske enkelt er forældet og derfor har mistet deres betydning.

Som eksempler, hvor parterne har givet og taget, nævner Jakob Bro:

– Nogle arbejdsopgaver forsvinder, mens andre kommer til. Vi har måtte aflevere en mertidsbetaling på 100 kroner per time. Det vil sige, at hvis man frivilligt siger ja til at køre en ekstra vagt, så får man ikke længere tillægget.

– Der bliver skåret en smule af den tid de tillidsvalgte bruger på deres arbejde, men får vi ekstra tillæg ved arbejde jule-  og nytårsaften, og weekendfriheder defineres fremover, så vi har fri både lørdag og søndag.

Tryghedsgaranti

Som en sidste ting fremhæver LPO-formanden, at Arriva har givet en tryghedsgaranti, der betyder, at der ikke vil ske fyringer i overgangsperioden. 

De 30 personer fordelt på 26 årsværk, der arbejder som togførere har også fået styr på deres nye lokalafatler. De bliver i næste uge indkaldt til fælles informationsmøde, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til indholdet til medlemmerne af deres områdebestyrelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2019 - 11:04   29. nov. 2019 - 15:21

Udlicitering

noc@arbejderen.dk