03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Bekæmp Israels statsterror

Bekæmp Israels statsterror

Lørdag, 18. maj, 2002, 00:00:00

Boykot Israel - Israel ud af de besatte områder nu

Udtalelse fra Hotel og Restaurationspersonalets fagforening, København
Udviklingen i Mellemøsten giver anledning til en stigende bekymring. Israel besættelse af de palæstinensiske områder er i klar modstrid med både grundlæggende folkeretslige principper og en række FN-resolutioner.
Israels stadig mere hårdhændede afstraffelse og undertrykkelse af det palæstinensiske folk, hvor menneskerettigheder og fundamentale humanitære principper sættes ud af kraft, kan ikke accepteres.
Vejen til fred for alle folk i området vil først blive opnået, når Israel anerkender det palæstinensiske folks rettigheder og trækker sig fuldstændigt ud af de besatte områder. Det gælder ikke kun militært, men også de illegale bosættelser.
Generalforsamlingen tager afstand fra Israels statsterror, som er rettet imod et helt folk, der kæmper for sin frihed og ret til at eksistere med sin egen stat.
Vi er imod enhver form for terror mod civile mennesker.
Vores modstand imod Israels besættelse af de palæstinensiske områder, har intet med antisemitisme at gøre. Vi er imod enhver form for antisemitisme.
Som fagforening arbejder vi til enhver tid aktivt imod alle former for racisme og undertrykkelse.
Ligesom vi opfordrede til boykot af Sydafrika, da apartheidstyret var ved magten, opfordrer vi nu til boykot af Israel, indtil Israel har trukket sig ud af de besatte områder.
@u:Vedtaget på generalforsamlingen i Hotel og Restaurationspersonalets fagforening i København den 7. maj.
@b:Ligesom vi opfordrede til boykot af Sydafrika, da apartheidstyret var ved magten, opfordrer vi nu til boykot af Israel, indtil Israel har trukket sig ud af de besatte områder, fastslår Hotel og Restaurationspersonalets fagforening, København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp