20 Oct 2020  

KBH: Overskyet, 8 °C

Schröder svigter tyske arbejdere

Schröder svigter tyske arbejdere

Lørdag, 24. august, 2002, 00:00:00

Det tyske valg den 22.september kan let blive en gentagelse af det danske Socialdemokratis katastrofevalg i november 2001: ingen kan se forskel på de politiske partier, Socialdemokratiet svigter lønmodtagerne interesser og krav

Nyhedsanalyse af Karen Sunds, DKP/ML

Det tyske valg den 22.september kan let blive en gentagelse af det danske Socialdemokratis katastrofevalg i november 2001: ingen kan se forskel på de politiske partier, Socialdemokratiet svigter lønmodtagerne interesser og krav
Den tyske forbundskansler, socialdemokraten Gerhard Schröder har fire uger før det tyske valg smidt et forslag til en omfattende arbejdsmarkedsreform ind i den tyske valgkamp.
Denne reform er fra ende til anden udarbejdet efter EU's anbefalinger. Reformens røde tråd, er fleksibilisering af arbejdsmarkedet. De mest centrale punkter er:
Sænke arbejdsgivernes lønomkostninger, fleksibilisering af arbejdstiden og øge incitamenterne til at arbejde.
Lavere omkostninger til løn skal ske, dels via en sænkning af beskatningen på lønmodtagerindkomst, så lønnen kan sænkes tilsvarende, dels ved at staten betaler en del af de sociale bidrag for lavtlønnet arbejdskraft.
I Tyskland betales de ellers i meget høj grad af arbejdsmarkedets parter i form af sociale bidrag.
Derved åbnes der en ladeport for en omfattende brug af særlig lavtlønnet arbejdskraft.
Allerede i 1993 blev denne målsætning formuleret af Jacques Delors, den tidligere EU-Kommissionsformand, og i 1997 understregede EU's socialrapport målsætningen:
'De sociale beskyttelsesordningers finansieringsstruktur bør så vidt muligt ændres, så de giver mulighed for en effektiv nedbringelse af de indirekte lønomkostninger, specielt for de lave lønninger.'

Fleksibel arbejdstid
Arbejdstiden skal være mere fleksibel. Blandt andet ved ar der åbnes for omfattende brug af deltidsarbejde. Desuden skal det være lettere at fyre arbejdskraften i perioder med økonomisk krise.
Ideerne er hentet direkte fra EU-kommissionens Hvidbog fra 1993, hvor den blandt andet skriver at EU's målsætning er at:
'.. fjerne de hindringer, der gør det vanskeligt eller mere omkostningskrævende at indføre deltidsarbejde eller ansættelseskontrakter af mere begrænset varighed. Med hensyn til fastsættelse af arbejdstiden fremsættes der forslag om en årlig fastsættelse og om at arbejdstiden nedsættes i recessionsperioder.'
Dette gennemføres via en stærk ekspansion af vikarbureauer, der derefter lejer arbejdskraften ud til virksomhederne.
Forbilledet er Holland, der er pioner på dette område: ifølge World Socialist Website er cirka hver tredje ansatte i for eksempel det offentlige hollandske sygehusvæsen ansat i og udlejet af et vikarbureau.
Satsningen på vikarbureauer er et forsøg på at undgå at tage en direkte konfrontation med den tyske fagbevægelse om en ændring af hele overenskomstområdet, i forhold til brugen af deltidsarbejde.
Øge incitamentet til at arbejde, på trods af lav løn eller krav en geografisk flytning. Midlet er at sænke overførselsindkomsterne. Konkret skal retten til dagpenge skæres fra 36 til 24 måneder. Også dette er EU-politik.

Østudvidelsen
Det officielle argument for arbejdsmarkedsreformen er, at det tyske arbejdsmarked skulle være mere stift og usmidigt end i andre EU-lande.
Men dette er faktisk ikke korrekt: allerede i starten af 90'erne var der mere end seks millioner deltidsarbejdere i Tyskland, som ikke var sikret kompensation fra staten for manglende indtægt, fordi de tyske socialordninger ikke er skattefinansieret, men bygger på sociale bidrag fra arbejdsgiveren.
Sandheden er, at det tyske arbejdsmarked allerede i dag er to-delt. Men nu skal den lavtlønnede gråzone sikres en markant udvidelse.
Dette meget omfattende forslag til tysk arbejdsmarkedsreform, rejser mange politiske spørgsmål:
Hvordan hænger reformen sammen med den kommende udvidelse af EU med de østeuropæiske lande?
I Tyskland har man krævet en overgangsordning i forhold til arbejdskraftens frie vandring fra de nye øst-medlemslande og ind i det nuværende EU. Men er denne reform netop indrettet på at kunne gøre brug af den billige østeuropæiske arbejdskraft, ved skabe en omfattende gråzone af særlig lavtlønnet jobs?
Det er sikkert, at der ikke er tale om et valg-indslag, men derimod om en reform, som reelt vil blive forsøgt gennemført. Det ser ud til, at Tyskland endnu engang skal være foregangseksempel i EU, som det har været det tidligere, for eksempel i udarbejdelsen af EU's korporative model.

Ufaglærte rammes
Reformen vil først og fremmest ramme fagbevægelsen i sektorer med ufaglærte job. Og det er da også hér, protesterne først har vist sig. Men det er indlysende, at på sigt rammes hele arbejderbevægelsen.
Den overordnede målsætning for EU's politik for fleksibilisering af arbejdsmarkedet, er jo netop at skabe en stor lavtlønssektor, således at man kan få rettet op på arbejdsløshedstallene, uden at lønkurven begynder at bevæge sig opad.
Man kan spørge sig, hvad Schröders forslag til arbejdsmarkedsreform kommer til at betyde for udfaldet af det tyske valg. Schröder er åbenbart meget ivrig efter at fremstå som det mest EU-tro parti.
Schröder-regeringen gør alt for at leve op til EU's konvergenskrav, og står nu bag en arbejdsmarkedsreform, som på alle områder er ren EU-harmonisering.
Men det er politiske tiltag, som netop rammerne kernevælgerne i den tyske arbejderklasse.
Historien kunne let blive en gentagelse af det danske Socialdemokratis katastrofevalg i november 2001: ingen kan se forskel på de politiske partier, Socialdemokratiet svigter lønmodtagerne interesser og krav. Vinderen er det yderste højre.


Fakta
* I juli 2002 var der 4.046.936 arbejdsløse i Tyskland, svarende til 9,7 procent af arbejdsstyrken.
* 2.636.227 arbejdsløse i det tidligere Vesttyskland, svarede til 7,8 procent af arbejdsstyrken.
* 1.410.709 arbejdsløse i det gamle Østtyskland, svarende til 18 procent af arbejdsstyrken.
Kilde: Det tyske arbejdsministerium.


Deltid
Tyskland:
* I 2000 var 19,4 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i et deltidsjob.
* 12 procent af de deltidsansatte var på tvungen deltid.
* 13 procent af arbejdsstyrken var på korttidskontrakter.

Danmark:
*I 2000 var 21,7 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i et deltidsjob.
* 13,6 procent af de deltidsansatte var på tvungen deltid.
* 10 procent af arbejdsstyrken var på korttidskontrakter.

Holland:
* I 2000 var 41,2 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i et deltidsjob.
* 3,5 procent af de deltidsansatte var på tvungen deltid.
* 14 procent af arbejdsstyrken var på korttidskontrakter.

Kilde: Eurostat

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. aug. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp